Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zamoyski - Zampelios, Joannes - Zampieri, Domenico
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
II’s Død førte til Valget af Henrik af Valois
som polsk Konge; efter dennes Flugt synes Z.
et Øjeblik selv at have tragtet efter Tronen,
men drev siden Valget af Stefan Batory
igennem, hvis betydeligste Støtte han derefter
blev, først som Storkansler, siden som
Storhetman (øverste Krigsherre); i sidstnævnte
Egenskab vandt han betydelige Fordele mod
Russerne. Efter Batory’s Død satte han paa
ry, trods Modstand fra Medbejlerne til
Magten, sin Løsning af Tronspørgsmaalet igennem,
nemlig Valget af den svenske Prins
Sigismund, og ogsaa under dennes Regering
lykkedes det ham, ofte i Konflikt med Kongen, at
influere kraftigt paa den polske Politik,
specielt i anti-østerrigsk Retning, samtidigt med
at han førte heldige Kampe mod Kosakker,
Tyrker og Svenskere. Som ivrig Befordrer af
Videnskaberne indstiftede han 1594 i den af
ham grundlagte By Zamość et Akademi med
et stort Bibliotek. 2) Andrzej (1716—92)
var i Begyndelsen af Stanislaus August’s
Regering polsk Storkansler, men nedlagde som
Følge af den polske Kapitulation over for
Rusland ved Konføderationen i Radom 1767
sit Embede; 1778 stillede han, paa Opfordring
af den polske Rigsdag, Forslag til en
omarbejdet polsk Lovbog, hvori han tog til Orde for
en Del af Tidens sociale Reformkrav;
Forslaget vakte den største Forbitrelse hos den
polske Szlachta, forkastedes af Rigsdagen 1780
og brændtes af Bødlen, men 11 Aar senere, i
den polske Forfatning 1791, tog man et vist
Hensyn til det. Efter Polens anden Deling, da hans
Ejendomme kom under Østerrig, fik han
Østerrigsk Grevetitel. — 3) Andrzej (1800—74)
deltog i det polske Oprør 1830, under hvilket
han dels en Tid var Udenrigsminister, dels
Oprørsregeringens Gesandt i Wien; efter at
Opstanden var undertrykt, fik han Lov til at
vende hjem til Polen og virkede derefter en
Række Aar energisk for Landets indre Udvikling.
Saaledes grundlagde han Dampskibsfarten paa
Weichsel, oprettede Skoler, forbedrede sine
Bønders Kaar o. s. v. 1857 stiftede han det
store Landhusholdningsselskab, som imidlertid,
da det snart blev et Centrum for de polsk
nationale Bestræbelser, opløstes af den
russiske Regering umiddelbart før Oprøret 1863.
Under dette blev han kaldt til Petrograd for
at give Forklaring, og efter en Samtale med
Alexander II landsforvistes han.
A. K.
Zampelios [zam’pelios], Joannes, græsk
Dramatiker, f. 1787, d. 1856, en af det nyere
Grækenlands mest indflydelsesrige Digtere;
gennem en Række Sørgespil med heroiske Emner
fra Grækenlands Historie har han virket i
patriotisk Retning.
Zampieri [tzam’piæri], Domenico, kaldet
Domenichino, italiensk Maler og Arkitekt,
f. i Bologna 1581, d. i Neapel 1641, var Elev af
Dionisio Calvaert, derefter allerede i
Fjortenaarsalderen videre uddannet ved
Carracci’ernes Akademi i Bologna; hans Virksomhed faldt
i hans Fødeby, i Rom (c. 1600—17 og atter
1621—30) og i Neapel fra 1630 til hans Død. Z.
hører til Bologna-Skolens berømteste Elever.
Vel har han, som de andre Eklektikere, mistet
noget af den Glorie, hvormed Samtiden
kransede ham og hans Fæller, men hans særlige
kunstneriske Egenskaber — en vederhæftig
Tunghed og ærlig Naturlighed, en ikke alt for
let tilegnet og derfor ikke alt for let misbrugt
Skønhedssans, endelig en egen Grundighed i
Opfattelse og Udførelse — gør ham maaske
alligevel mere sympatisk end en mere
straalende Begavelse som Guido Reni. Af Z.’s
Hovedværker skal nævnes: Fresker i Kapellet
ved S. Gregorio i Rom (sammen med og i
Kappestrid med Guido Reni det voldsomme »S.
Andreas’ Martyrdød«), Fresker i Grotta
Ferrata (ved Rom [1609—10]) i den hellige Nilus’
Kapel med Scener af denne Helgens Liv, de
to skønne Vægbilleder fra den hellige Cecilie’s
Liv i S. Luigi de’ Francesi (i Rom), endelig det
fremragende Alterbillede (nu i Vatikanet) med
den hellige Hieronymus’ Kommunion, et
Arbejde, som Samtiden (og 18. Aarh.)
berømmede som det skønneste Maleri i den hellige Stad
næst Rafael’s Transfiguration. Alle disse
Arbejder hører til hans første romerske Periode.
Efter at have tilbragt nogle Aar i sin Fødeby
blev han kaldt tilbage til Rom af sit Bysbarn,
Pave Gregor XV, der tog ham i sin Tjeneste
baade som Bygmester (Udkast til Kirken S.
Ignazio) og Maler. Hans betydeligste Værker
fra hans andet romerske Ophold er foruden
forskellige Loftsmalerier (de storladne i
Palazzo Costaguti med den dog mindre
vellykkede Allegori over Tidens Gud og Sandheden,
»Maria’s Himmelfart«, paa Kobber, i S. Maria
in Trastevere, mindre betydelige i S. Carlo ai
Catinari m. m.). Freskerne i S. Andrea della
Valle, hvor særlig de fire Evangelister paa
Kuppelfligene hører til Tidens mest storladne
Frembringelser, og hvor han ogsaa rent
malerisk naar højest; talrige religiøse
Staffelibilleder, hvoraf dog intet kommer paa Højde med
det mytologiske Billede »Diana og hendes
Nymfer« (i Palazzo Borghese), der hører til Z.’s
lykkeligste og skønneste Værker, ikke mindst
ved det smukke Landskab, der bringer hans
Landskabsfresker (i Villa Ludovisi) og hans
smaa fine Landskabsbilleder (i Pitti, Firenze,
Palazzo Doria, Rom o. a. Steder) i Erindring.
De sidste 11 Aar af sit Liv arbejdede Z. i
Neapel i Domkirken, hans Arbejder dér for
Capella del Tesoro (Scener af den hellige
Januarius’ Liv) betegner allerede en Nedgang i
hans kunstneriske Evne. Rygtet vil vide, at Z.
blev forgivet af rivaliserende, neapolitanske
Kunstnere, faktisk er det i hvert Tilfælde, at
han flygtede fra sit Arbejde i Neapel i et Aars
Tid (1634—35) som Følge af disse Kunstneres
Trusler, men atter fortsatte og fuldførte
Vægbillederne; da han skulde til Kuplen, kom den
bratte Død. — Andre Værker: S. Sebastian
(Peterskirken i Rom, nu Mosaikkopi, Originalen i
S. Maria degli Angeli), det raat virkende S.
Agnes’ Martyrium (Pinakoteket i Bologna),
Portrætter i Uffizi (Firenze), Palazzo Spada (Rom)
og Berlins Kaiser-Friedrich Museum
(Bygmester Scamozzi; her ogsaa S. Hieronymus),
»Rinaldo og Armida« (Louvre), »Stefanus« m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
