Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zampieri, Domenico - Zampogna - Zanardelli, Giuseppe - Zancara - Zander, Jonas Gustav Vilhelm - Zandonai, Riccardo - Zandvoort - Zanella, Giacomo - Zanesville - Zanetti, Grev Antonio Maria Erasmus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
m. (Londons National Gallery), »Susanne i
Badet« (München’s Pinakotek) etc. (Litt.:
Luigi Serra, Domenichino [Rom 1909]).
(A. R.). A. Hk.
Zampogna [tsam’ponja], se Sækkepibe.
Zanardelli [dzanar’dæl.i], Giuseppe,
italiensk Statsmand, f. 29. Oktbr 1829 i Brescia,
d. 26. Decbr 1903. Han tog 1848—49 Del i
Frihedskampen og maatte flygte til Firenze, fik
1851 Lov at komme tilbage, men blev først 1859
Sagfører i sin Fødeby. 1860 fulgte han med
Garibaldi paa Toget til Sicilien, og 1866 var
han en Tid lang Regeringskommissær i
Provinsen Belluno. Siden April 1860 havde han
uafbrudt Sæde i Deputeretkamret; blev
Marts 1876—Decbr 1877 Minister for de offentlige
Arbejder i Italiens første Venstreministerium; var
Marts—Decbr 1878 Indenrigs- og
Novbr 1879—Maj 1881 Justitsminister. Han havde
væsentlig Del i Valgrettens Udvidelse og vilde kun
nodig skride ind mod den republikanske
Agitation. Siden 1883 hørte han til det saakaldte
»Pentarki« (de fem Førere for de mere
yderlige Venstregrupper), indtil han April 1887
atter blev Justitsminister indtil Febr 1891 og
gennemførte som saadan den ny Straffelovbog
(1889) uden Dødsstraf og Loven om de
fromme Stiftelser (1890). Han var 1892—94
Deputeretkammerets Formand, ligeledes 1897 og
Vinteren 1898—99, tog Decbr 1897 Sæde i
Rudini’s Blandingsministerium, dog kun indtil
Juni n. A., og blev endelig Febr 1901
Førsteminister. Han viste stort Frisind over for
Arbejderne, men vilde dog ikke taale
Jernbanestrejken 1902. Sygdom tvang ham til at tage
Afsked Oktbr 1903.
(E. E.). H. J-n.
Zancara [þaŋ’kara], se Guadiana.
Zander [Mandår], Jonas Gustav
Vilhelm, Læge, f. i Sthlm 1835, d. smst. 1920.
Z. var Skaber af den mediko-mekaniske
Gymnastik, Student fra Uppsala 1855, medicinsk
Kandidat 1860, Æresdoktor 1877, Docent i
medicinsk Gymnastik 1880 ved det Karolinske
Institut. Z. fandt paa at anvende Apparater,
som han selv konstruerede, for at
overflødiggøre Sygegymnastens eensidige og
anstrengende Arbejde og for paa samme Tid ogsaa at
skabe en Sikkerhed og Ligelighed i
Behandlingen, som det manuelle Arbejde vanskelig kan
yde. Z. aabnede 1865 sit mediko-mekaniske
Institut i Sthlm, som senere har fundet
Efterlignere i mange Lande, særlig i Tyskland; 1905
steg disse Institutters Antal til 147. Foruden som
Grundlægger af den mediko-mekaniske
Gymnastik er Z. kendt som Banebryder i
Skandinavien for Teosofien. Fra begge Omraader
foreligger der en omfattende Litteratur fra
hans Haand.
Fr. K.
Zandonai [tsando’nai], Riccardo, italiensk
Komponist, f. 28. Maj 1883, Elev bl. a. af
Mascagni, har et anset Navn som Komponist af en
Række Operaer, der er opført rundt om i
Italien (men vistnok ikke uden for dette Land),
samt af Orkesterværker, Requiem m. m.
W. B.
Zandvoort [’zantfo.rt], Badested i
nederlandsk Provins Nordholland, 14 km V. f.
Haarlem ved Nordsøen. Bestaar af en gammel
Fiskerby inden for Klitterne og det siden 1860
opvoksede Søbad paa Klitterne. Den
fortræffelige Badestrand er om Aftenen elektrisk
oplyst. Fra de nærliggende Vogelenzang-Klitter
faar Amsterdam Drikkevand. (1920) 6529 Indb.
M. H-n.
Zanella [dza’næl.a], Giacomo, italiensk
Digter, f. i Chiampo 9. Septbr 1820, d. ved
Vicenza 17. Maj 1888. Han var præsteviet
1843, men virkede som Docent i
Litteraturhistorie i Venedig 1855—62, derefter som
Professor i samme Fag i Padova 1866—72,
hvorefter han paa Grund af svækket Helbred trak
sig tilbage til et Landsted, han havde bygget
sig i Nærheden af Vicenza, ved Floden
Astichello, og tilbragte der sine sidste Aar,
sysselsat med litterære Arbejder og religiøse
Betragtninger. Z. er en nobel og elskværdig
Digter, med megen kunstnerisk Alvor og fin
Formsans, af idealistisk Sving; men den
Førerstilling i den italienske Litteratur, som mange
ventede at se ham indtage efter den store
Opsigt og Lykke, hans første Digte (Firenze
1868) gjorde, opnaaede han ikke. Som han i
sin Livsanskuelse repræsenterede moderat
Frisind og oplyst Katolicisme, søgte han i sin
Poesi at forene klassisk Form med moderne
Indhold, og det er for en stor Del
Videnskabens og Humanitetens Fremskridt og Triumfer,
han har besunget. Saaledes i en Ode, der
vandt megen Berømmelse, Sopra una
conchiglia fossile nel mio studio. Andre Digte af
lignende Art er Il taglio dell’istmo di Suez,
L’industria, Ospizi marini o. fl. Men ogsaa
patriotiske Stemninger er komne til Orde i hans
Digtning (som i A Camillo Cavour) saavel som
idylliske og stille følelsesfulde, paa Baggrund
af yndefuldt skildrede Naturscenerier, især i
hans sidste Værk, den lille Digtsamling
Astichello (Milano 1884). En Samling Poesie
udkom 1877, Nuove Poesie (1878). Z. har
fremdeles oversat flere engelske Digtere (den
engelske Litteratur tiltalte ham i det hele
meget), navnlig Longfellow, ogsaa Burns, Shelley,
Tennyson o. a. — de er samlede i Varie
versioni poetiche (Firenze 1888). Han har
desuden skrevet en Storia della letteratura
italiana dalla metà del settecento ai giorni nostri
(Milano 1880, Del af et større Værk, som
skyldes forskellige Forfattere) samt Paralleti
letterari (Verona 1885). Samlede Digterværker i 2
Bd (Firenze 1894), og smst. 1910 med Fortale
af A. Graf. (Litt.: G. Mazzoni,
Commemorazione di G. Z. [Padova 1889]; A. Zardo,
G. Z. nella vita e nelle opere [Firenze 1905]).
(E. G.). E. M-r.
Zanesville [’zeinzvi£], By i U. S. A., Ohio,
ligger 85 km Ø. f. Columbus ved den sejlbare
Muskingum River, over hvilken fører en
mægtig Jernbanebro og flere andre Broer. (1920)
31465 Indb. Z. har en meget betydelig
Lervareindustri.
(H. P. S.). G. Ht.
Zanetti [dza’net.i], Grev Antonio Maria
Erasmus, italiensk Kunstsamler og Amatør,
f. i Venedig c. 1680, d. 1766, udviklede sin
Kunstsmag paa Rejser i sit Hjemland, i
Frankrig og England og skabte sig en stor
Kunstsamling; særlig berømt var hans Gemme- og
Kamésamling; han skrev bl. a. Antiche statue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
