Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zamenhof, Lazarus Ludwig - Zamia - Zamolxis - Zamora (Spanien) - Zamora (Mexico) - Zamora, Antonio de - Zamorapalme - Zamość - Zamoyski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Hamlet« og Dele af Bibelen) paa Esperanto
og redigeret Esperanto-Tidsskrifter (bl. a. La
Revuo).
O. Jsp.
Zamia, Slægt af Koglepalmer, med lav
Stamme og store Blade, hvis Afsnit ved Grunden er
mere eller mindre leddede og oftest tandede i
Randen. Koglerne har afstumpede Skæl. 30
Arter i det varmere Amerika. Flere leverer et
brugbart Mel. Frøene spises af nogle, og
Frøene af Z. muricata Willd. (Sydamerika) skal i
Venezuela have medicinsk Anvendelse. Et Par
Arter dyrkes, om end sjældent, i Varmehuse
i Europa (findes saaledes i Kjøbenhavns
Universitets botaniske Have).
A. M.
Zamolxis [tsa’målksis] (Zalmoxis) var en
Gud, som dyrkedes af det thrakiske Oldtidsfolk
Geterne. Man fortalte, at han oprindelig var et
Menneske og havde været Slave hos Filosoffen
Pythagoras, men efter at være blevet frigivet
var vendt tilbage til sine Landsmænd Geterne
og havde delagtiggjort dem i forskellige
mystiske og filosofiske Lærdomme, navnlig om
Livet efter Døden.
H. H. R.
Zamora [þa’måra], 1) Provins i det
nordvestlige Spanien, ligger i Landskabet eller
Kongeriget Leon og grænser mod V. til
Portugal og den spanske Provins Orense, mod N.
til Leon, mod Ø. til Valladolid og mod S. til
Salamanca. Arealet er 10572 km2 med (1920)
266215 Indb. eller 25 paa 1 km2. Mod N., hvor
Peña Negra og Sierra de la Culebra hæver sig
indtil 2117 m, er Terrainet bjergfuldt, mod S.
er det bakket, men i den øvrige Del er det
fladt og gennemstrømmes af Duero med
Tilløbene Valderaduey, Esla, Guareña og
Tormes. Klimaet er udpræget kontinentalt, og der
er en Del Forskel paa det jævne Land og paa
Bjergene. Paa Højsletten er Jordbunden
frugtbar og anvendes næsten overalt til Kornavl,
medens der i den bjergfulde Halvdel af
Provinsen endnu findes store Skove. Disse formaar
imidlertid ikke helt at tilfredsstille det lokale
Forbrug af Brændsel og Tømmer, hvorfor der
indføres fra Provinsen Soria. Omtr. 80 % af
Arealet er Agerland, Græsland eller Skov. Kun
en ringe Del af Agerlandet kan overrisles
(17000 ha), og heraf er 1/3 Eng, 1/5 Have, og
Resten anvendes til Kornavl. Paa det ikke
overrislede Agerland dyrkes Hvede, Rug og
Havre samt i Særdeleshed Bønner og Ærter,
hvortil kommer Vin. Kvægavlen er betydelig, og
navnlig holdes mange Faar og Geder, derimod
er Bjergværksdrift, Industri og Handel kun af
ringe Betydning. Oplysningen er som overalt
i Spanien tarvelig, og endnu kan over 1/3 af
Befolkningen ikke læse og skrive. Provinsen
deles i 8 Distrikter.
2) Hovedstaden Z. ligger 230 km NV. f.
Madrid, 619 m o. H., paa en Klippe, der hæver
sig over den højre Bred af Duero, og ved
Jernbanelinien fra Salamanca til Oviedo. (1920)
18000 Indb. Z., der har en malerisk
Beliggenhed og omgives af høje Mure, har en romansk
Katedral, et gammelt Slot, et Instituto, et
Lærerseminarium samt en mægtig Bro over
Duero, driver Tilvirkning af Læder- og
Uldvarer samt Handel med Vin, Frugt og Korn.
Byen er Sæde for Provinsen Z.’s
Administration og Guvernør samt for en Biskop. Z., der
af Romerne kaldtes Ocellum Duri (Dueros Øje)
paa Grund af sin strategiske Vigtighed, og af
Maurerne benævntes Semura, blev 712 erobret
af Maurerne, der imidlertid stadig maatte
kæmpe med de Kristne om Besiddelsen, og allerede
748 generobredes den af Alfons I af Asturien.
I Midten af 10. Aarh. blev Z. af Kong Ramiro
II af Leon overordentlig stærkt befæstet; men
til Trods herfor blev den 985 ødelagt af
Feltherren Almansor. Under Ferdinand II og
Alfons VIII blev Z. genopbygget og tjente
derefter ofte Kongerne af Kastilien og Leon til
Residens samt til Forsamlingssted for Cortes.
(Litt.: F. Duro, Historia de la ciudad de Z.
[Madrid 1882]).
(H. P. S.). C. A.
Zamora [sa’måra], By i Mexiko, Stat
Michoacan, ligger 130 km VNV. f. Morelia ved
Banen fra Les Reyes til Guadalajara samt ved
Foden af Vulkanen Z. (1921) 10400 Indb.
Z. har et Seminarium.
(H. P. S.). C. A.
Zamora [þa’måra], Antonio de, spansk
Dramatiker, f. i 1660’erne, d. 1728. Om hans
Liv vides kun lidt: i Madrid var han født,
beklædte forskellige Embeder og Hofstillinger,
idet man 1689 træffer ham ansat i
Kolonidepartementet (Secretaria de Indias), 1694 som
Hofdigter og nogle Aar efter som kgl. Kammerherre.
Z. var en Tid meget yndet af det sp. Publikum
som Skuespilforfatter; han er ret talentfuld, men
lidet original, og er at betegne som Epigon af
Calderon. De mest ansete af hans talrige
Stykker er de romantiske Dramaer No hay deuda
que no se pague (en Bearbejdelse af Tirso’s
Don Juan-Komedie, El Burlador de Sevilla) og
Mazariegos y Monsalves, fremdeles den kaade
Farce El hechizado por fuerza. Som han
bearbejdede Tirso i det nævnte Stykke, saaledes
gav han i Don Domingo de Don Blas en (ikke
heldig) Bearbejdelse af en af Alarcón’s bedste
Komedier og i La Poncella de Orléans vistnok
en Bearbejdelse af et nu tabt Stykke af Lope
de Vega: La Poncella de Francia (om Jeanne
d’Arc). 4 af Z.’s Arbejder er optagne i
Rivadeneyra’s Biblioteca de autores españoles, 49.
Bind.
E. G.
Zamorapalme, se Iriartea.
Zamość [’zamå∫t∫], Samostje, Samose,
By i polsk Wojewodi Lublin, ligger ved
Popolniza og er en af Polens vigtigste Fæstninger.
14000 Indb. S. har et gammelt Slot,
Gymnasium og driver lidt Industri og Handel.
Under Verdenskrigen udkæmpedes i Slutningen
af August 1914 et stort Slag ved Z. mellem de
østerrigske og russiske Hære. 29. August
indtoges Byen af Østerrigerne, som atter i
Begyndelsen af September maatte afstaa den til
Russerne. 29. Juni 1915 erobredes Z. af
Tyskerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Zamoyski [za’må^iski], en af Polens ældste
og mest fremragende Adelsfamilier, 1) Jan
(1541—1605) var, efter i Udlandet, særlig i
Paris og Padova, at have drevet omfattende,
navnlig juridiske, Studier, saa at han var
bleven en af sin Tids mest dannede Mænd, en
Forgrundsfigur i polsk Politik i Slutningen af
det 16. Aarhundrede. Han havde en ledende
Rolle i det politiske Spil, som efter Sigismund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
