Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tenby - Tence - Tenda - Tendens - Tender - Tender (Søværn) - Tenderlokomotiv - Tendovaginitis - Tène, La - Tene (se Teine) - Tenebrionidæ - tenebræ - Tenedos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og har (1921) 4500 Indb. Navnet T. er maaske
en Forvanskning af Daneby, og Byen er
rimeligvis grundlagt af Vikingerne.
(M. Kr.). M. H-n.
Tence [tã.s], By i det sydlige Frankrig,
Dept Haute-Loire, ved Lignon du Sud, SSV. f.
St Étienne, 4900 Indb. T. har en betydelig
Fabrikation af Papir, Silke, Kniplinger og
Fløjlsbaand.
(M. Kr.). E. St.
Tenda, By i det nordvestlige Italien,
Provins Cuneo, ligger 34 km S. f. Coni paa højre
Bred af Roja og 817 m o. H. ved Foden af
Bjerget San Salvatore. (1911) 3975 Indb. Paa
en Klippe over Byen hæver sig Ruinerne af
Slottet Lascaris. 5 km N. f. Byen ligger Passet
Col di T., hvorigennem Jernbanen fra Nizza
til Torino fører.
(H. P. S.). C. A.
Tendens (lat.), Stræben, Hensigt;
Tilbøjelighed til, Sigten efter et bestemt Maal, Stræben
efter at realisere et bestemt Øjemed;
Tendensdigtning, Tendensskrifter o.
l., Litteratur, der ikke alene er beregnet paa
egentlig digterisk Virkning eller paa nøgtern
saglig Fremstilling, men yderligere (og ofte
væsentlig) forfølger andre (politiske, religiøse
etc.) Formaal (f. Eks. den sociale
Tendensroman); tendentiøs, hvad der forfølger
bestemte øjemed, »farvet« (af T.).
Tender [engelsk ’tendə], et Køretøj, der
kobles direkte til et Lokomotiv (s. d., Side 984 og
991) og tjener til Optagelse af Brændsel og
Vand; desuden anbringes paa T. forskelligt
Værktøj og FyringsredskaDer. T. betegner
endvidere det Hjælpekøretøj, der i Brandvæsenet
behøves til Befordring af Mandskab, Slanger og
øvrige Redskaber for Dampsprøjten (se
Brandslukningsredskaber, Side 848).
Endelig bruges Betegnelsen T. ogsaa om Pramme,
Baade eller mindre Fartøjer, der fungerer som
Forbindelsesmiddel til større Skibe, f. Eks. i
Tilfælde, hvor disse ikke kan lægge direkte til
Bolværk.
G. K.
Tender (Søv.), mindre Krigsfartøj, der
knyttes til en Flaade ell. Eskadre til Brug ved
Afhentning af Post, Forsyninger,
Landgangsfolk m. m.
C. B-h.
Tenderlokomotiv eller
Tanklokomotiv er et Lokomotiv uden særlig Tender (s. d.),
men med særlige Beholdere til Optagelse af de
nødvendige Brændsels- og Vandbeholdninger.
Saadanne Lokomotiver anvendes navnlig til
Rangerbrug paa Banegaarde samt til
Forstadstrafik, idet de i Reglen er saaledes
konstruerede, at de kan køre lige godt forlæns som
baglæns, saaledes at de ikke behøver at drejes
paa Endestationerne (se i øvrigt
Lokomotiv, bl. a. Side 984).
G. K.
Tendovaginitis, et sproglig mindre godt
Navn for Tenosynitis,
Seneskedebetændelse.
Tène, La [ta-’tæ.n], en Lokalitet ved
Nordenden af Neufchâtel-Søen i Schweiz, et af de
rigeste og mest bekendte Findesteder for
galliske Oldsager. Fra 1858—76 fremkom paa
tidligere vanddækket, grundet Terrain ved Søens
delvise Tørlægning i Forbindelse med Rester af
en Pælebygning talrige Oldsager, saaledes
navnlig Vaaben og Smykker, Hestetøj og
Vognrester, Mønter og alle Haande Redskaber.
Forholdene minder ved Mængden af Vaaben,
Smykker og Brugsgenstande til en vis Grad om de
bekendte fynske og sønderjydske Mosefund fra
Folkevandringstiden. Dog er T.-Sagerne
betydelig ældre, fra c. 400 f. Kr. til henimod
Kristi Fødselstid, altsaa nærmere samtidige med
Mosefundet fra Hjortspringskobbel paa Als.
Blandt de karakteristiske Sager maa særlig
fremhæves lange, smalle Jernsværd (Afbl. se
Jernalderen S. 903, Fig. 1) og
ejendommelig formede, simple Smykkenaale. Siden hen
er ganske lignende Oldsager fremkomne paa
talrige andre Punkter i Mellemeuropa. Det er
Efterladenskaber fra den gamle galliske eller
keltiske Kultur, der forud for Romernes
Komme beherskede Donau-Egnene og Schweiz, det
sydlige Tyskland og Dele af Frankrig, men som
dog paa mange Punkter blev paavirket af den
romerske Kultur. Den hævede sig til en
betydelig Magt og øvede selv en ikke ringe Indflydelse
paa de fjernere barbariske Folk, saa at der
ogsaa i Danmark kan tales om en keltisk (La T.-)
Tid, de første Aarhundreder af Jernalderen.
Der indførtes i denne Periode adskillige
galliske Genstande, men i øvrigt skabtes ogsaa
herved en paa mange Maader ejendommelig
nordisk Udvikling. (Litt: V. Gross, La
Tène [Paris 1886]; J. Heierli, »Urgeschichte
der Schweiz« [Zürich 1901, S. 316 ff.]; A.
Bertrand, Archéologie celtique [Paris 1889];
Sophus Müller, »Urgeschichte Europas«
[Strassburg 1905]).
H. A. K.
Tene, se Teine.
Tenebrionidæ, Familie af heteromere
Biller, indbefattende et meget stort Antal, c. 10000
Arter af overvejende amerikanske og afrikanske
Former. Det er mørktfarvede, hyppigst
middelstore Dyr, der som oftest mangler Bagvinger,
og hvis Forvinger er sammenvoksede. Farven
er næsten altid sort eller brun. En stor Del
mangler Flyveevne; det er Jordformer; mange
lever i Træ. Føden er vistnok altid Vegetabilier.
Larverne er aflange, cylindriske og ligner
hverandre meget; de har et ualmindelig haardt
Hudskelet. En bekendt Form er Melbillen (s. d.).
C. W-L.
tenebræ (lat: »Mørke«), særlige
gudstjenstlige Handlinger om Aftenen eller Natten i den
stille Uge til Erindring om Jesu Tilfangetagelse
af Jøderne.
A. Th. J.
Tenedos, tyrk. Bogdscha-Adassi,
Bosdsha Ada, tyrkisk Ø i det ægæiske Hav,
hører til Vilajetet Dschesair og ligger tæt ved
den asiatiske Kyst, fra hvilken den kun skilles
ved et 6 km bredt Stræde, samt 52 km Ø. f.
Lemnos. T. har et Areal af 42 km2 med c.
4000 Indb. Den har et bjergrigt Terrain, der
væsentligst er bygget op af Trakyt.
Jordbunden er stenet og ufrugtbar; men Øen
frembringer dog udmærkede Meloner og Vin af en god
Kvalitet. Befolkningen er græsktalende og
græskortodoks med Undtagelse af c. 1/3, der er
muhammedansk. Fraregnet nogle faa Hundrede
vindyrkende Bønder i det Indre er hele
Befolkningen samlet i Hovedstaden T. ell.
Tenedo, der ligger paa Nordøstkysten og
væsentlig bebos af Sømænd og Fiskere. Byen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
