Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tempus - Tempus continuum - Tempus utile - Temrjuk - Temuco - Temudschin - Ten - Tenacitet - Tenaille - Tenakel - Tenancingo - Tenasserim - ten Brink, Jules - Ten-Brink Kedel - Tenbury Wells - Tenby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aa. Førfortid. Jeg havde skrevet, lat.
scripseram. Den hertil svarende T. kaldes
sædvanlig Pluskvamperfektum eller Førdatid.
A(b). (Simpel) Fortid. Jeg skrev; hvor der
som paa Dansk kun er eet T., kaldes det
Præteritum, Datid. Paa Latin har vi to T.,
Imperfektum scribebam, ofte brugt om det varige
eller gentagne, og Perfectum historicum, scripsi.
Hyppig bruges Præsensformen om det
Fortidige, det saakaldte historiske eller bedre
dramatiske Præsens, f. Eks. »I Aaret 1812 lider
Napoleon Nederlag i Rusland«.
Ac. Efterfortid. Intet simpelt T. i noget mig
bekendt Sprog; paa Dansk udtrykkes denne Tid
ved skulde, som i »Næste Aar fødte hun en Søn,
som skulde volde hende store Sorger«.
B. Nutid. Jeg skriver, lat. scribo. Navn paa
T.: Nutid, Præsens. Teoretisk har Nutiden
ingen Udstrækning, den er kun det Punkt, der
adskiller Fortid fra Fremtid. Men i Sprogenes
Praksis bruges Præsens naturligt om
Tidsforhold af forskellig Udstrækning, og det eneste,
der kræves, er, at Nutidspunktet falder inden
for de paagældende Tid: han er syg, han lever,
Guld er tungere end Sølv (altsaa om det
»Altidige«), Damperen gaar Onsdag og Fredag,
o. s. v.
Ca. Førfremtid. Jeg vil have skrevet, eller
sædvanlig blot: jeg har skrevet (Hvis du
kommer Kl. 7, har jeg skrevet Brevet), lat.
scripsero. Navn paa det tilsvarende T. Futurum
exactum, bedre Antefuturum.
C(b). (Simpel) Fremtid. Jeg vil skrive eller
sædvanlig skriver, lat. scribam: Futurum. Da
man aldrig ved saa god Besked om Fremtiden
som om Fortiden, er det forstaaelige at
Sprogenes Udtryk for det Fremtidige tit ikke er saa
vel udformede som for det Fortidige, og tit
bruger man derfor Præsens eller Udtryk, der
betegner Villie (vil) eller Forpligtelse (skal) eller
Mulighed eller lignende.
Cc. Efterfremtid. Dette har intet simpelt
Udtryk; man udtrykker tit Tanken nægtende:
»Hvis du kommer Kl. 7, har jeg endnu ikke
skrevet Brevet«. Det latinske scripturus ero, der
opføres paa den tilsvarende Plads i Madvig’s
Skema, er sjældent og skulde nærmest betyde
»jeg vil da være i Begreb med at skrive«
ligesom den meget sjældne engelske Forbindelse I
shall be going to write.
Uden for dette Skema ligger Perfektum (s. d.),
der er et tilbageskuende eller resultativt
Præsens, og ligeledes de T.-Former, der anvendes
for at betegne det uvirkelige som i »gid jeg
kunde!« og »hvis jeg kunde«. Her og i flere
andre Tilfælde anvendes et Sprogs T. for at
udtrykke noget, som kun højst indirekte har
noget med Tid at gøre. (Litt.: O.
Jespersen, »Tid og Tempus«, i »Oversigt over
Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1914«;
samme, Philosophy of Grammar [London 1924,
Kapv XIX]).
O. Jsp.
Tempus continuum (lat.), uafbrudt løbende
Tid, kaldes en Frist, f. Eks. en Appelfrist, naar
den fastsatte Tid løber til Ende, uanset at det
maaske i Mellemtiden var den berettigede
umuligt eller dog ikke i hele Tiden muligt at
benytte den, medens derimod en Frist, f. Eks. en
Ret til at forlange Revision af en upaaankelig
Straffedom, kaldes tempus utile, nyttig Tid,
naar den først løber fra det Tidspunkts
Indtræden, da den paagældende bliver bekendt med
saadanne Omstændigheder, der giver ham Krav
paa Revision af Dommen. I Tvivlstilfælde er
Formodningen for, at Fristen løber i hele det
fastsatte Tidsrum.
K. B.
Tempus utile (lat.), se Tempus continuum.
Temrjuk [tæ’mrjuk], By i Kaukasien, hører
til det af Russerne saakaldte Kuban-Omraadet
og ligger 128 km VNV. f. Jekaterinodar paa
den østlige Del af Halvøen Taman ved det
smalle Farvand, der forbinder Limanen
Achtanisov med Bugten ved T. (1920) 16013 Indb. T.
ligger i en sandet Egn 14 m o. H. og udførte
tidligere en Del Korn, men Skibsfarten er i
Tilbagegang. Før Distriktet 1774 kom under
Rusland, var T. en tyrkisk Landsby med et nu
ødelagt Fort. Derpaa blev Byen Kosak-Staniza
og 1860 Købstad. 6 km fra T. udvindes af 5
Grupper af Dyndvulkaner det temrjukske
Mineraldynd, der anvendes til Bade mod
Reumatisme og Skrofulose.
(H. P. S.). N. H. J.
Temuco [tæ’mukå], Hovedstad i Prov.
Cautin, Chile, ved højre Bred af Rio Cautin,
Station paa den chilenske Længdebane med (1920)
28546 Indb., Garverier, Bryggerier, Handel med
Landbrugsprodukter.
M. V.
Temudschin [’dзi.n], se Djengis-Chan.
Ten, 1) støbt kort og flad Stang af Guld eller
Sølv, bestemt til at udvalses, 2) Redskab til
Spinding, hvoraf det simpleste er Haandtenen;
T. er saaledes en væsentlig Bestanddel af
Spinderokken og af Spindemaskinen, som har
mange T. og benævnes efter disses Antal. Paa T.
opvikles det spundne.
(F. W.). D. H. B.
Tenacitet (nylat.), Sejhed, Vedholdenhed
Haardnakkethed.
Tenaille [tö’na.j] ell. Gravsaks, et mindre
Jordværk, der anvendtes i den bastionære
Befæstning (s. d.).
Sch. P.
Tenakel, se Bogtryk, S. 563, og
filtrere, S. 44.
Tenancingo [tænan’siŋgå], By i Mexiko, Stat
Mexiko, ligger 23 km S. f. Toluco 1840 m o. H.
paa Sydskraaningen af Anahuacs Plateau og i
en smuk og frugtbar Egn. 10000 Indb. T. har
store Morbærplantager og er bekendt for sine
uldne, vævede Sjaler (Panos).
(H. P. S.). M. V.
Tenasserim, Division i den indobritiske
Provins Birma, ligger langs Kysten af den
bengalske Havbugt. 92701 km2 med (1921) 1613523
Indb., overvejende buddhistiske Birmanere.
Hovedstad er Malmen.
M. V.
ten Brink [’tən-’breŋk], Jules, se Brink, J.
Ten-Brink Kedel, se Dampkedel, S. 479.
Tenbury Wells [’tenbəri-’we£z], By i
Worcestershire, Midtengland, ved Teme.
Mineralkilder for Gigtlidelser og Hudsygdomme. Den
gamle St. Mary Kirke har Rester af
normannisk Arkitektur. I Omegnen avles Frugt og
Humle, og der udføres Cider. (1921) 4524 Indb.
M. H-n.
Tenby [’tenbi], By i det sydlige Wales,
Pembrokeshire ved Carmarthen Bugten. Ruiner af
en normannisk Borg og Rester af den gamle
Bymur. Udførsel af Fisk. T. er et søgt Badested
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
