Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tenedos - teneramente - Tenerani, Pietro - Tenerifa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har et Citadel og en Havn og er Sæde for en
græsk Biskop. Den udfører en Mængde Vin og
indfører Korn og Industrivarer. Byen, der
ogsaa i Oldtiden var berømt for sine Vine samt
for sine Lervarer, beboedes af æoliske
Grækere. Under den anden Perserkrig blev Øen
af Xerxes brugt som Skibsstation. Senere
sluttede den sig til det atheniensiske Søforbund,
men 387 kom den atter under Perserne. Endnu
senere var den i rom. og derefter i
byzantinsk Eje, og 1322 erobredes den af Tyrkerne.
21. Marts 1807 sejrede Russerne ved T. over
Tyrkerne under Seid Ali Pasha, og 10. Novbr
1822 vandt Kanaris og Kyriakos over
Kapudan Pasha. Efter Verdenskrigen kom T., som
Grækerne havde besat under Krigen, til
Grækenland ved Freden 1920; men efter den ny
Krig med Tyrkiet maatte Grækenland atter
afstaa Øen ved Lausanne-Konferencen.
(H. P. S.). N. H. J.
teneramente (ital.), con tenerezza [-’ret.sa]
(fr. tendrement), musikalsk
Foredragsbetegnelse: blidt, sart, med Ømhed.
S. L.
Tenerani, Pietro, italiensk Billedhugger,
f. 1789 i Torano ved Carrara, d. 14. Decbr 1869
i Rom. Han studerede paa Akademiet i Carrara
under Desmarais og Bartolini, vandt der en
Rom-Pris og uddannede sig i Rom under
Canova og især Thorvaldsen. Han blev Professor
ved S. Luca-Akademiet, 1860 Generaldirektør
for Roms Museer og Gallerier og udfoldede i
det hele som Lærer. Administrator og Kunstner
en rig og af Samtiden højt skattet
Virksomhed. Hans Kunst er »linieren« klassisk; den er
Thorvaldsen’sk, dog ofte med lidt Tilsætning af
det indsmigrende bløde i Liniespillet, der hører
Canova’sk Skulptur til (f. Eks. T.’s »Venus og
Amor«), og i en (lidt glat) Formgivning, der
viser den tekniske Virtuos. For Thorvaldsen
modelerede han efter dennes Udkast bl. a.
Statuen »Thomas« blandt »Apostlene«, »Hyrden«
og »En Yngling« i Gruppen »Johannes prædiker
i Ørken«. Af T.’s mange selvstændige Arbejder
kan nævnes: Gravmonumenter i
Torlonia-Kapellet i S. Giovanni in Laterano, smst.
Marmorrelieffet »Nedtagelsen fra Korset« (1842),
Opstandelsesenglen paa Hertuginden af Lante’s
Gravmæle i Sta Maria sopra Minerva, Pius
VIII’s Gravmæle i Peters-Kirken, S. Johannes, i
S. Francesco i Rom (1834), Grev Sommariva’s
Gravmæle ved Como-Søen, Bolivar’s i en Kirke
i Caracas, »Kristus paa Korset« for S. Stefano
i Pisa (i Sølv 1824) o. s. fr. Desuden en Mængde,
ofte gentagne, Statuer af Psyche, Venus og
Amor, Vaaren, Vesta (Münchens Glyptotek) m.
v., samt Portrætbuster og -statuer. I Ny
Carlsbergs Glyptotek ses Gipsgruppen »Livets og
Dødens Genier« (modeleret 1827 efter en
Skitse af Thorvaldsen), endvidere en Herme
af Thorvaldsen, tilskrevet T., Gruppen »Venus
og Amor« i Gips samt en Buste af Kunstneren
selv, udført i Marmor 1856.
A. Hk.
Tenerifa [tænæ’rifa], Teneriffa, spansk
Tenerife, den største og folkerigeste Ø af
den til Spanien hørende Canariske Øgruppe ved
Vestkysten af Afrika, ligger 60 km NV. f. Gran
Canaria og 28 km NØ. f. Gomera samt 300 km
V. f. Afrikas Fastland og er 2026 km2 med
(1920) 138000 Indb. T. har Form af en ligebenet
Trekant, hvis Grundlinie ligger mod SV.
Sydspidsen hedder Punta Rasca, Vestpynten Punta
de Teno og Nordøstspidsen Punta Anaga. Den
største Længde er 86 km og den største Bredde
46 km. Den bjergfulde Ø bestaar i geologisk
Henseende af 3 Dele, af hvilke den nordøstlige
med den skovklædte Vulkan Anaga og den
vestlige eller Sierra de Teno er bygget op af
gamle Dannelser, der er stærkt eroderede og
medtagne af de nedbrydende Kræfter, medens
de mellemliggende Egne opfyldes af den
store Vulkankegle Pico de Teyde (3730 m),
der set fra Havet gør et mægtigt Indtryk og
ganske behersker den lille Ø, hvorpaa den
hviler. Til Tider har man endogsaa anset den for
at være Jordens højeste Punkt. Selve Vulkanen
bestaar af en umaadelig Ringvold, inden for
hvilken der ligger en flad, næsten vegetationsløs
Slette Cañados, og midt paa den hæver sig
Pico de Teydes mægtige Kegle. Bjerget, der
er synligt paa en Afstand af indtil 300 km, og
hvis to Toppe, El Piton og Chahorra,
dækkes af Sne fra November til April, danner
et vigtigt Sømærke. Omkring dets Fod og paa
dets lavere Egne træffes smukke Enge og
Kastanjeskove, medens Siderne højere oppe
dækkes af Pimpsten og vulkansk Aske, hvorfor
Bjerget er vanskeligt at bestige. T. har et mildt
oceanisk Klima; den aarlige Middeltemperatur
er i Santa Cruz 22° og i Puerta Orotava 20°.
Forskellen mellem den koldeste og varmeste
Maaneds Middeltemperatur er i Santa Cruz
S 1/2° og i Puerta Orotava 7 1/2°. Nedbøren er
paa T. noget større mod N. end mod S.; i
førstnævnte Egn har Laguna (561 m o. H.) en
aarlig Nedbør paa 70—80 cm. Næsten alle Zoners
Planter kan paa T. trives Side om Side. Her
vokser Daddelpalmer og Kokospalmer, Kakteer
og Sydfrugter, Majs og europæiske Kornsorter,
Bomuld, Sukkerrør og Vin. Særlig bekendt er
T. for sine Drageblodtræer, af hvilke der for
øvrigt ikke gives mange. Det berømte
Drageblodtræ ved Orotava, der var over 18 m i
Omkreds, og hvis Alder af Alexander v. Humboldt
ansloges til 6000 Aar, er senere ødelagt i et
Uvejr. Det største findes nu ved Icod og har
en Omkreds af 15 m. Befolkningen er
spansktalende, men i antropologisk Henseende en
Blanding af Spaniere og en Del Normanner
med Urbefolkningen, Guancherne. Til Trods for
Øens naturlige Rigdom staar den materielle
Kultur temmelig lavt, og der er i de senere
Tiaar sket en stærk Udvandring, der særlig er
gaaet til Venezuela og engelsk Guyana.
Hovederhverv er Landbruget, men Frembringelsen af
Øens gamle Hovedprodukter, Vin og
Cochenille, er gaaet stærkt tilbage. Vinavlen, der i
Begyndelsen af 1880’erne led under Vinlusens
Angreb, er dog siden 1885 atter i Opkomst.
De øvrige Næringsveje er meget uudviklede.
Handelen drives over Hovedstaden Santa
Cruz de T. (1920) 78100 Indb. Øen deles i 3
Distrikter, Laguna, Orotava og Santa Cruz de
T., eller i 39 Sogne. I historisk Henseende har
T. delt Skæbne med den øvrige Øgruppe (se
Canariske Øer og Guanches), naar
undtages det Særpræg, dens Historie har faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
