Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - teknisk Skole - Teknologi - Teknologisk Institut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trondhjem og Bergen findes tekniske Mellemskoler
for Uddannelse til tekniske Mellemstillinger;
Kurset er 2-aarigt med et 6 Maaneders
Forberedelseskursus for Optagelse. I Horten findes
en t. S., oprindelig nærmest beregnet paa
Marineværftets Elever, med 1 1/2-aarigt Kursus.
Næst efter Mellemskolerne kommer
Skiensfjordens mekaniske Fagskole i Porsgrund med
2-aarigt Kursus for Mekanikere og Elektrikere og
Bergens Fagskole for Træ- og Metalindustri,
omtrent efter samme Plan. De
elementærtekniske Dagskoler i Oslo og Stavanger kan
betegnes som Formands- og Verksmesterskoler; de
giver hovedsagelig teoretiske Kurser paa 8
Maaneder i Vej- og Vandbygning, Elektroteknik
og (i Oslo) i Værkstedsfag, i Stavanger i
Husbygning og Hermetikindustri. For speciel
Uddannelse i enkelte Fag findes tekniske
Fagskoler, nærmest beregnet paa Haandværkere dels
under, dels efter Læretiden. Den betydeligste
af disse er Statens Haandværks- og
Kunstindustriskole i Oslo. Statens teknologiske Institut i
Oslo giver korte Kurser for færdig udlærte
Arbejdere, hvorunder moderne Værktøj, Maskiner,
Arbejdsmetoder m. m. demonstreres.
Wt. K.
I Sverige bliver den tekniske
Undervisnings Krav varetaget af en Del højere og
lavere Læreanstalter. I første Række staar Den
kgl. tekniske Højskole i Stockholm, hvis
Opgave er at give unge Mænd, der ønsker at
uddanne sig til teknisk Virksomhed, den fornødne
videnskabelige Dannelse. — En særlig Plads
indtager Den t. S. i Stockholm med sine 2
særlige Afdelinger, af hvilke den højere
kunstindustrielle Skole blandt andet paatager sig
Uddannelsen af Tegnelærere. Den højere tekniske
Uddannelse meddeler ogsaa Chalmer’s tekniske
Læreanstalt i Göteborg (oprettet ved et af
Kancelliraad W. Chalmer 1811 stiftet Legat) og
Rigets tekniske Läroverker i Malmö, Norrköping,
Örebro, Borås, Eskildstuna, Västerås og
Härnösand. — Faglig Uddannelse giver de
kommunale Anstalter for Erhvervsuddannelse, der er
indrettet i de fleste Byer, og som modtager
Statsstøtte. Undervisningen gives i Reglen
baade om Dagen og om Aftenen; den omfatter
oftest almendannende Fag ved Siden af Særfaget,
ligesom der findes Afdelinger for ældre
Haandværkere. Dernæst findes c. 30 private Skoler,
støttede af Staten, hvori Lærlinge og
uddannede Haandværkere kan opnaa videre gaaende
faglig Indsigt. — Alle disse Skoler med
Undtagelse af Den kgl. tekniske Højskole er
underkastede Statens Tilsyn. (Litt.: C. Nyrop,
»De Massmann’ske Søndagsskoler« [1900];
samme, »Den danske Haandværkerundervisnings
Historie« [1893]; V. A. Thalbitzer og W.
Toussieng, »Den tekniske Undervisning i
Sverige, Norge og Danmark« [1895]; C. G.
Bergman, »Sveriges undeivisningsväsen«
[Stockholm 1897]).
(Fr. Th.). H. A. S.
Teknologi (af græsk τέχνη), Kunst og λόγος,
Lære) indbefatter i Oldtiden de Regler, efter
hvilke et Kunstværk bør fremstilles, i Nutiden
betyder det den videnskabelige Fremstilling af
de Fremgangsmaader og Hjælpemidler, ved
hvilke de i Naturen forekommende
Raaprodukter forædles. Alt efter som Materialet alene
eller væsentligst undergaar en Formforandring,
som ved Valsning, Smedning, Støbning,
Trækning, Drejning, Høvling, Boring o. s. v., eller
en stoflig Forandring som ved Gæring,
Farvning, Blegning, henregner man Processerne
under den mekaniske eller den kemiske T.
Den mekaniske T. beskæftiger sig navnlig
med Forarbejdelsen af Metallerne, Træet,
Læderet, Hornet, Børsterne, Pelsvarerne,
Trævlstofferne med Spinding og Vævning,
Papirfabrikationen, Bogtrykningen med tilhørende Fag.
Behandlingen kan enten være speciel eller
almindelig (sammenlignende). Den specielle
T. beskriver i Rækkefølge de Processer, som
kræves for at forædle bestemte Raamaterialer
eller for at fremstille bestemte Brugsgenstande,
og inddeles derfor enten efter Emnerne
(Metal, Træ, Sten, Uld, Bomuld, Hør o. s. v.)
eller efter det færdige Fabrikat (Laase,
Geværer, Ure), undertiden — hvad der
imidlertid kan betegnes som mindre rationelt, da der
herved fremkommer dels Adskillelse af, hvad
der hører sammen, dels Gentagelser — efter
Professioner (Støberi, Klejnsmedning,
Snedkeri, Drejning, Væveri o. s. v.), hvad der
kan kaldes Fagteknologi).
Den almindelige eller sammenlignende T.
betragter Hjælpemidlerne og de Arbejder, der
skal udføres, saavel for sig som i
Sammenligning med andre Hjælpemidler og Arbejder, der
fører til samme eller lignende Maal, f. Eks.
Redskaber til Fastholden, til Deling, til Boring
o. s. v., saaledes at de Metoder, Værktøjer og
Maskiner, som tjener til det bestemte Formaal,
forenes til et afrundet Hele med de Ændringer,
som Materailet forlanger. Den specielle T.
udkræves for at faa nøje Kendskab til en særlig
Industrigren, den almindelige T. letter Studiet
af enhver industriel Specialitet.
I den kemiske T. danner
Metallurgien en meget vigtig Underafdeling. Den
kemiske T. i snævrere Forstand inddeles endnu
simplest efter Produktet. Dette er a) væsentlig
af mineralsk Oprindelse (Læren om Fremstilling
af Svovl-, Salt- og Salpetersyre, Soda, Potaske,
Salpeter, Kogsalt, Svovl, Sprængstoffer o. s. v.,
endvidere Kalkbrænding, Glas-, Lervare- og
Cementfabrikation), b) fra Planteverdenen
(Fabrikation af Sukker, Stivelse, Cellulose, Brød,
Vin, Øl, Alkohol, Likører, Eddike, Parfumer,
Lak, Fernis), c) fra Dyreverdenen (Garvning,
Lim-, Fosfor-, Benkul-,
Kunstgødningsfabrikation). Man finder ogsaa den kemiske T. ordnet
efter Fag, saasom Tøjtrykning, Farvning,
Brændevinsbrænding, Brygning o. s. v. Fremskridtene
i den kemiske T. er navnlig gaaet ud paa at
spare Raastof, Brændsel og Tid ved at
simplificere og forbedre de enkelte Operationer.
Som Videnskab betragtet er T. ret ny. Først
1772 indførtes den paa de tyske Universiteter;
i 19. Aarhundrede fik T. stor Betydning for de
store Fremskridt, der gjordes paa alle
Industriens Omraader, og affødte en righoldig
Litteratur.
(F. W.). D. H. B.
Teknologisk Institut, Fagskolen for
Haandværkere og mindre
Industridrivende, er en selvejende
Lands-Institution, der er oprettet paa Initiativ af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
