- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
164

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teknologisk Institut

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fællesrepræsentationen for dansk Industri og
Haandværk og Industriforeningen i Kjøbenhavn.
Instituttets Formaal er at fremme den faglige
Udvikling og Dygtighed blandt Danmarks
Haandværkere og mindre Industridrivende.
Opgaven løses dels ved Afholdelse af faglige
Kursus for Haandværksmestre og Svende, dels ved
Konsulentvirksomhed, dels endelig ved
Medvirken ved faglige Udstillinger. De til
Instituttes Drift fornødne Pengemidler tilvejebringes
dels ved Tilskud fra Staten og fra Kjøbenhavns
og flere andre Byers Kommuner, dels ved
Bidrag fra de stiftende Organisationer og andre
faglige Institutioner samt fra forskellige
Legater og private, dels endelig gennem
Elevpenge og Konsultationshonorarer. Instituttets
Bestyrelse bestaar f. T. af 25 Medlemmer,
hvoraf Statsmyndighederne, — f. T.
Handelsministeriet, — vælger 5 Repræsentanter,
Fællesrepræsentationen og Industriforeningen hver 6,
Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 3, De
samvirkende Fagforbund ogsaa 3, samt
Kjøbenhavns Kommune 1 Repræsentant, hvorhos
Skolens Direktør er født Medlem af Bestyrelsen.
Bestyrelsen vælger af sin Midte Formand,
Næstformand samt et Forretningsudvalg paa indtil
9 Medlemmer.

T. I. grundlagdes 14. Januar 1908, men
Spiren til Tanken om en Institution til
Haandværkets, — Mestres, Svendes, saavel som
Lærlinges, — Dygtiggørelse skal man søge helt
tilbage i Oplysningstiden i Slutningen af det 18.
Aarhundrede, hvor der baade hos Statsmagten
og private vaagnede Interesse for
Spørgsmaalet; Institutioner som de Massmann’ske
Søndagsskoler og Kobbersmed Conradt’s Institut for
Metalarbejdere var de blivende Resultater af
de første Aars Arbejde.

Nedgangstiderne afbrød snart videre
Fremskridt. Omkring 1830 opstod en Række
Haandværket og Industriforeninger. Efter at disse
i 1879 var samlede i en Centralinstitution:
Fællesrepræsentationen for dansk Industri og
Haandværk, førtes deres Arbejde efterhaanden
ind paa at skaffe Haandværket og den mindre
Industri Adgang til den tekniske Vejledning og
supplerende Uddannelse, som mere og
mere nødvendiggjortes af Teknikkens
Udvikling, der nu tog Fart. Inden for det danske
Landbrug var Konsulentinstitutionen kommet
til at spille en stor Rolle, — noget lignende
tænkte man sig kunde være af Betydning for
Haandværket og den mindre Industri.

Nogle af de samme Tanker havde —
jævnsides hermed — beskæftiget Industriforeningen
i Kjøbenhavn, og efter at Professor
Camillus Nyrop i 1905 var blevet valgt til
Industriforeningens Formand og derved havde faaet
fornøden Styrke til at gennemføre Sagen, tog
han og Fællesrepræsentationens Formand,
Fabrikant Axel Meyer, Initiativet til at
fremkomme med et fælles Forslag til
Indenrigsministeriet om Oprettelse af et T. I., for hvilket
han opstillede følgende tre Opgaver: »Først at
etablere en praktisk Konsulent virksomhed
med kemiske og mekanisk-tekniske
Laboratorier, dernæst at medvirke til faglige
Forevisninger af Maskiner og Redskaber, f. Eks.
gennem permanente Udstillinger, og endelig, — som
det hedder, — for saa vidt Forholdene maatte
opfordre dertil, at gennemføre faglige Kursus
paa Omraader, hvor det maatte findes
fornødent, saaledes at Institutionen kunde blive en
Højskole for Haandværket og den
mindre Industri
«. Industriforeningen
bevilgede paa sit Budget for 1905—06 5000 Kr.
som 1. Del af en treaarig Bevilling til et
saadant Institut, — Fællesrepræsentationen fulgte
efter med en lignende Bevilling. Medens man
afventede Statens Svar paa Andragendet om
Tilskud, lod man i Juli 1906 i Industriforeningens
Lokaler afholde to Prøvekursus under Ledelse
af Ingeniør, cand. polyt. Gunnar
Gregersen
(s. d.), der senere blev Instituttets Direktør.

Disse Kursus blev Urtypen paa de mange
efterfølgende Dagkursus, Instituttet siden har
holdt. I Instituttets Undervisning — dengang
som nu — lægges der størst Vægt paa at holde
den saa nær til det praktiske Liv som muligt,
— derfor den udstrakte Anvendelse af
Værksteds undervisning, derfor ogsaa Anvendelse i
saa stort Omfang som muligt af fagligt
uddannede Haandværkere
som Lærere,
oftest Haandværkere, der kun midlertidigt
under vedkommende Kursus optræder som
Lærere, men i øvrigt har deres Hovederhverv i
den praktiske Udøvelse af Faget, hvilket stedse
giver Undervisningen den fornødne Aktualitet,
og sidst, men ikke mindst, sikrer, at
Undervisningen meddeles i Haandværkernes egne
Udtryksformer. Derfor endelig lægges der blandt de
teoretiske Fag saa megen Vægt paa de
merkantile — Bogføringen og Kalkulationen —, der altid,
og vist overalt, var Haandværkets Akilleshæl.

I Løbet af 1907 gav Rigsdagen Løfte om et
Tilskud paa 38000 Kr til Etablering og 18000
Kr aarlig i 10 Aar til Drift af Institutionen.
De første Lokaler blev lejet i
Industribygningen, og den 14. Januar 1908 kunde
Indenrigsminister Sigurd Berg indvie Fagskolen
for Haandværkere og mindre
Industridrivende
i G. A. Hagemannsgade
2, Kbhvn. Dette blev Institutionens officielle
Navn, og betød for saa vidt ogsaa en Realitet,
som Rigsdagen i Modsætning til de oprindelige
Planer ved sin Bevilling udtrykkelig satte
Højskolevirksomheden i første Række og
Konsulentvirksomheden i sidste.

I 1910 optoges paa Undervisningsplanen
Maskinkursus for Landmænd under Ledelse af et
særligt, af Landbruget valgt Udvalg.

Skolens Elevantal, der 1908 var 242, steg
imidlertid med rivende Fart og var i 1915—16
naaet 1747. Lokalerne slog da ikke mere til.

Efter at Kbhvn’s Kommune i 1915 havde
skænket en Byggegrund paa 3200 m2, og
Regering og Rigsdag samtidig bevilget et Tilskud,
begyndtes Opførelsen af den nuværende
Bygning, der indviedes c. 29. Novbr 1918.
Bygningens Arkitekt var Svend Sinding.

Instituttets første Formand, Professor
Camillus Nyrop, fratraadte i 1915 og efterfulgtes af
Direktør Max Ballin; nuværende Formand: fhv.
Departementschef C. Busck-Nielsen.

Stor var Udvidelsen blevet. Fra et Gulvareal
paa 1442 m2 fik man nu c. 10000 m2 stillet til
Raadighed. Bygningen, eksklusive Grunden, stod
Instituttet ved Fuldførelsen i 1952000 Kr. Heraf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free