Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - teknisk Mekanik - teknisk Skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Mekanikken har modtaget fra Teknikken,
ført til en høj Grad af Udvikling, saaledes at
den t. M. for disse Omraaders Vedkommende
med Rette maa betragtes som en selvstændig
Videnskabsgren, der foruden paa det
almindelige Grundlag for den »rationelle« Mekanik
bygger paa forskellige specielle
Erfarings-Forudsætninger, og som ogsaa delvis har taget ny
Hjælpemidler af matematisk Natur i Brug og
udviklet dem til en betydelig Fuldkommenhed
(saaledes »grafisk Statik« [s. d.] og andre). —
De Emner, der behandles i den t. M., er i
Hovedsagen de samme som i den almindelige
Mekanik, altsaa faste, flydende og luftformige
Legemers Statik og Dynamik eller mere
specielt: Elasticitetsteori, Elasticitets- og
Styrkelære (se Elasticitet), Bygningsstatik
(omhandlende Bestemmelsen af de ydre Kræfter
for de enkelte Tværsnit i en Konstruktion eller
almindeligere: Teorien for bærende
Konstruktioner, Brobygningsteori o. l., Teorien for »løse«
Systemer (Jordtryk, Korntryk), Hydro- og
Aëro-Statik og -Dynamik (Damps og Lufts
Forhold og Tilstandsændringer,
Flyvemaskine-Problemer o. s. v.). For at skaffe Klarhed over
det Erfaringsgrundlag, disse forskellige
Videnskabsgrene har været nødt til at bygge paa, har
den t. M. fremkaldt et stort eksperimentelt
Forskningsarbejde (Materialprøvning [s. d.],
Elasticitetsmaalinger, bygningsstatiske, hydro-
og aërodynamiske Forsøg), og fra de ret
enkeltstaaende Undersøgelser, hvormed dette
Arbejde naturligvis er begyndt, har Udviklingen ført
til Nødvendigheden af at indrette specielle
Laboratorier for saadanne Forsøg, i
Almindelighed knyttede til de tekniske Højskoler. — Den
t. M.’s Historie falder til at begynde med
sammen med den almindelige Mekaniks (se
Mekanik), for den nyere Tids og de specielle Grenes
Vedkommende forekommer historiske
Meddelelser ret sparsomt i Litteraturen. Angaaende
Elasticitetsteorien kan henvises til: Indledningen
til Navier’s Résistance des corps solides,
annoté par Saint-Venant (Paris 1864),
Tothunter & Pearson, A history of the theory
of elasticity etc. (Cambridge 1886—93),
Indledning til A. E. H. Love’s Treatise on the
mathematical theory of elasticity (Cambridge
1892—93); angaaende Bygningsstatikken til G.
Lang, »Zur Entwickelungsgeschichte d.
Spannwerke des Bauwesens« (Riga 1890); men de
sidste 30 Aars meget store Fremskridt er endnu
ikke gjort til Genstand for Historieskrivning.
(Litt: Rühlmann, »Geschichte der Techn.
Mechanik« [Leipzig 1885]).
A. O-d.
teknisk Skole betegner i Danmark en
Haandværkerskole, hvori Elever efter
Konfirmationsalderen undervises foruden i visse
almindelige Skolefag fornemmelig i Tegning fra
det elementære Stadium til det højeste Trin alt
efter de enkelte Haandværks Fordringer og
Tarv. Grundlaget for de talrige over hele
Landet, i de fleste Købstæder og i mangen Landsby
spredte t. S. danner De Massmann’ske
Søndagsskoler (1800). Disse havde ved Siden af Skrive-
og Regneklasser særlige Tegneklasser, og dette
Fag lagde man af Hensyn til de unge
Haandværkere særlig Vægt paa. Søndagsskolen i
Aalborg (1805) tog Massmann’s Skoler til Mønster,
medens Instituttet for Metalarbejdere (1807) var
en ren Fagskole. »Prins Frederik Ferdinands
Tegneskole« i Aarhus (1829) gav sine Elever
Undervisning i Tegning, Matematik og lignende.
Disse Virksomheder, der hovedsagelig er
Søndagsskoler, tog alle Sigte paa de unge
Haandværkeres og industridrivendes Uddannelse, og
samme Opgave stillede sig det af Det tekniske
Selskab i Kbhvn paa Initiativ af Snedkermester
Lasenius Kramp 1843 oprettede
Tekniske Institut, der i en lang Aarrække fik
en Førerstilling i denne Bevægelse. Det nøjedes
ikke med Søndagsundervisning alene, men gav
i Aftenklasser den mere elementære og i
Dagklasser den egentlige Fagtegning. Fra en
forholdsvis ringe Begyndelse og med begrænsede
Midler udviklede Instituttet sig til 1875—76 at
undervise 1137 Elever af alle Haandværksfag.
— I Aarenes Løb gjorde sig andre Anskuelser
gældende med Hensyn til
Haandværkerdannelsen, og der rejstes en Modstand mod Teknisk
Instituts Tegneundervisning. Denne Bevægelse
skabte 1868 Den ny Haandværkerskole, der
naaede til 1875—76 at have 431 Elever. Den
mellem disse to Skoler opstaaede Konkurrence
fremkaldte en Reorganisation af Det tekniske
Selskab, der under Paavirkning af
Industriforeningen optog Spørgsmaalet om Dannelsen af
en ny Industri- og Haandværkerskole, der
kunde samle i sig de to større Skoler og enkelte
særlige Fagskoler. Med Kaptajn V. A.
Thalbitzer (s. d.) som Skoleforstander begyndte
1876 en ny Periode i Haandværkeruddannelsen
i Det tekniske Selskabs Skole, der
1. Oktbr 1881 kunde flytte ind i en for 475000 Kr
opført ny statelig Bygning i Ahlefeldtsgade.
Skolen støttes af Staten (med i 1924—25 281000
Kr), af Kjøbenhavns Kommune (med 141400
Kr), af Frederiksberg Kommune (med 2000 Kr)
samt Bidrag fra Fagorganisationer, Legater,
personlige Bidrag m. v., saa at den samlede
Aarsindtægt er c. 650000 Kr. Elevantallet var i
1924—25 4104, der undervistes i Hovedskolen,
4 større og 2 mindre Filialer. Siden 1910 er
Skolens Forstander Kaptajn Paulli. I Købstæder
og Landdistrikter uden for Kjøbenhavn fandtes
1924 i alt 253 Skoler med 24970 Elever.
Undervisningen foregaar enten paa Daghold,
Aftenhold eller kombinerede Hold, og den er baade
af almendannende og af fagligt Indhold.
Driften af disse Skoler kostede over 3 Mill. Kr,
hvoraf Staten ydede 1220846 Kr, medens Mestre
og Elever i Skolepenge betalte 507191 Kr. Den
tekniske Undervisning ledes af Professor Alfred
Lütken. — Den højere tekniske Undervisning
meddeles gennem Den polytekniske
Læreanstalt, det kgl. Akademi for de skønne Kunster,
Officersskolen og den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole.
(Fr. Th.). H. A. S.
I Norge meddeles lavere teknisk
Undervisning gennem de tekniske Aftenskoler (1926 c.
60), som er 3-aarige med 8 Maaneders
Aarskursus for teoretisk Undervisning. Der kræves
sædvanlig ved Optagelsen almindelig
Folkeskoledannelse. Formaalet er at meddele de for
Haandværk og lignende Industri nødvendigste
Kundskaber og Færdigheder. Der haves
desuden c. 40 elementærtekniske Forskoler med 6
à 12 Maaneders Undervisning. I Oslo,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
