Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teknik - tekniske Høiskole, Norges - tekniske Korps, Hærens - teknisk Fællesetat - teknisk Mekanik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omdannelse til Brugsgenstande, 3) Fremstilling af
Bygninger, tjenlige til Beboelse eller i
Færdselsøjemed. Med Indvinding af Raamaterialer giver
Minevæsenet, Skovvæsenet og Landvæsenet sig
af, i det daglige Liv regnes dog ikke de sidste
Virksomheder til T. i snævrere Forstand. Med
det under 2) nævnte beskæftiger
Teknologien sig, hvis Udøvelse kaldes Industri, som
indbefatter baade Storindustrien, hvis Særkende er
Benyttelse af Maskinkraft i større Grad, og
Haandværket; med Bygningsvæsenet i snævrere
Forstand beskæftiger Arkitekturen sig,
med Færdselsmidlerne beskæftiger en Gren af
Ingeniørvidenskaben sig. I alle T.’s
Grene anvendes i vore Dage Maskineriet i
udstrakt Maalestok; dettes Teori og Udførelse er
udskilt som et særligt Fag, Maskinlæren.
Som et særligt Fag opstilles ogsaa
Sprængteknikken, der ikke opbygger, men
nedbryder. T.’s forskellige Fag læres paa de tekniske
Undervisningsanstalter.
Af Militærteknikken henhører den
artilleristiske Del fortrinsvis under
Teknologien, Ingeniørvæsenet under Bygningsfagene.
(F. W.). D. H. B.
tekniske Høiskole, Norges, i Trondhjem,
blev oprettet ved Stortingets Beslutning af 31.
Maj 1900. Allerede 1880 havde en Kommission,
bestaaende bl. a. af O. J. Broch, L. Segelcke og
E. A. H. Sinding, afgivet en Indstilling og
foreslaaet Oprettelse af en t. H. Dels manglende
Forstaaelse af en saadan Læreanstalts
Betydning, dels økonomiske Betænkeligheder og
endelig Uenighed om Stedet for Skolen bevirkede,
at der gik 20 Aar hen, før dens Oprettelse blev
besluttet væsentlig overensstemmende med
Indstilling fra en Komité med C. Berner som
Formand. Yderligere 10 Aar medgik imidlertid, før
Skolen kunde træde i Virksomhed (15. Septbr
1910). Skolens Bygninger bestaar af
Hovedbygningen (med Façade mod Byen og tre Fløje
mod Syd), Laboratorier for Fysik og
Elektroteknik, for Oliemaskiner, for mekanisk
Teknologi, for Vandkraftmaskiner, kemisk
Laboratorium, fysisk Institut m. m. Der er hvert Aar
optaget c. 100 Studerende. Undervisningen
omfatter følgende Fagafdelinger: Arkitektur,
Bergfag, Bygningsingeniørfag, Elektroteknik, Kemi,
Maskinfag og Skibsbygning. Hertil kommer den
saakaldte almindelige Afdeling, der omfatter de
matematiske, naturvidenskabelige og
almendannende Fag, som ikke tilhører nogen bestemt
Fagafdeling. Den almindelige Afdeling
gennemgaas i det første Semester. Som fast studerende
ved Skolen kan indskrives enhver, som har
underkastet sig Examen artium paa
Reallinien eller besidder en dermed
jævnbyrdig Uddannelse. Undervisningen er fri.
Lærerpersonalet bestaar for Tiden (1927) af 32
Professorer (med samme Løn som
Universitetets Professorer), 6 Docenter, 7 Stipendiater og
et større Antal Lærere og Assistenter. Skolen
sorterer under Kirkedepartementet. Dens
Anliggender styres af et Professorraad. (Litt.:
Norges tekniske Høiskole, »Beretning om
virksomheten 1910—1920«).
(K. F.). Wt. K.
tekniske Korps, Hærens, kaldes i den
danske Hær den Myndighed, der varetager
Fabrikation, Anskaffelse og Vedligeholdelse af
Hærens Materiel, og som derfor ogsaa har
Bestyrelsen af og Overtilsynet med dette, idet der
dog herfra er undtaget det Specialmateriel, som
er henlagt under Ingeniørkorpset,
Flyverkorpset, Lægekorpset og Materielintendanturen. H.
t. K. blev oprettet ved Hærloven af 1909.
Indtil da havde den paagældende Tjeneste sidst
været bestridt af »Direktøren for Artilleriets
tekniske Tjeneste«, der var underlagt
Artillerigeneralen. Ved H. t. K.’s Oprettelse skete der
den betydningsfulde Ændring, at den tekniske
Tjenestes Chef, der som Generaltøjmester fik
Generalmajors Rang, blev direkte underlagt
Krigsministeriet.
Korpset er delt i følgende Afdelinger:
Konstruktionsafdelingen (Anskaffelse af
og Forsøg med nyt Materiel,
tekniske-videnskabelige Arbejder m. m.),
Generaltøjmesterkvarteret (Bestyrelsen af
eksisterende Materiel, Korpsets Personel), Hærens
Tøjhus (Fabrikation og Magasinering af
Skyts, Køretøjer med Tilbehør, Instrumenter
m. m.; se iøvrigt under Tøjhus), Hærens
Bustkammer (tidligere benævnt
Geværfabrikken [s. d.], Fabrikation og Magasinering
af Haandvaaben med Tilbehør og Cykler),
Hærens Laboratorium (Fabrikation og
Magasinering af Ammunition til Skyts og
Haandvaaben, Gasmasker m. m.; se iøvrigt Artiklen
Laboratorium), Jydske Arsenal
(Korpsets Tjeneste i Jylland), H. t. K.’s
Prøveanstalt (svarende til Statsprøveanstalten),
Hærens Fabriktilsyn (svarende til det
civile Fabriktilsyn), Hærens
Motorkøretøjtilsyn (Bestyrelsen af Hærens
Motorkøretøjer) og Den historiske
Vaabensamling. Hærens Krudtværk sorterede
indtil 1925 under Korpset, men er nu henlagt
direkte under Krigsministeriet.
Ifølge den nugældende Hærlov er der ved
Korpset af militært Personale ansat 1
Generalmajor (Generaltøjmester, Chef for Korpset), 1
Oberst og 2 Oberstløjtnanter (Direktører), 12
Kaptajner (heraf 3 Underdirektører), 10
Premierløjtnanter, 6 Værkstedsingeniører, 2
Kemikere, 1 Overmaskiningeniør, 1 Maskiningeniør, 1
Telegrafingeniør, 5 Korpsofficianter, 21 Stabs-
og Overofficianter og Officianter, desuden
Mekanikere, Bøssemagere og Sadelmagere m. fl.
C. H. R.
teknisk Fællesetat er i Norge Betegnelsen
for det Personale og de Virksomhedsgrene, der
har Befatning med Anskaffelse og
Vedligeholdelse af Armeens tekniske Udstyr, Vaaben,
Ammunition og Vogne (Ingeniørvaabnets og
Sanitetets Materiel undtaget). T. F. er henlagt
under Generalfelttøjmesteren, som har Obersts
Grad. Under Generalfelttøjmesteren sorterer
Kongsberg Vaabenfabrik, Ranfoss Patronfabrik
og Krudtværk, Kanonkontrollen samt
Arsenalerne i Oslo, Kristiansand, Bergen, Trondhjem og
Nord-Norge.
M. H.
teknisk Mekanik er den Videnskab, der
som en Underafdeling af den almindelige
Mekanik (s. d.) beskæftiger sig med saadanne
mekaniske Problemer, som har Betydning for
Teknikken. I visse Retninger har de Impulser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
