Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sterilisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
berøve dem denne Evne ved Vasektomi
eller andre dermed i Klasse staaende
Operationer. Og man kan for Forbrydernes
Vedkommende finde en Støtte for saadanne
Forholdsregler i den Erfaring, man har gjort,
at der i de fleste Samfund findes
Familier, hvis Medlemmer i stort Omfang viser sig
at være som prædestinerede til at begaa
Forbrydelser, foruden at de tillige i ikke ringe
Omfang rekruterer de Aandssvages, Sindssyges,
Epileptikernes, Alkoholisternes og Syfilitikernes
Rækker, selv om de undgaar egl. Kriminalitet.
Det er klart, at de Forholdsregler, man
saaledes griber til for at undgaa et degenereret
ell. samfundsskadeligt Afkom, hører hjemme
under de racehygiejniske Foranstaltninger,
der søger en Sanering af de sociale Forhold
ved at sætte en saa kraftig Bom som muligt
mod Tilgang til Samfundet af ny Individer, der
er behæftet med Svagheder ell. Anlæg, medens
det ikke er berettiget i de paagældende
Foranstaltninger at se noget direkte Vaaben mod
Kriminaliteten som saadan; det paagældende
defekte Individ vil jo meget vel uhindret
kunne fortsætte sin samfundsskadelige Virksomhed
efter som før Operationen.
S. som kriminalistisk Foranstaltning har
derimod til Opgave direkte at modvirke det
enkelte Individs forbryderiske Tendenser,
og dens Udgangspunkt er Overbevisningen om,
at det er muligt ved visse herhenhørende
operative Indgreb direkte at overvinde eller dog
i væsentlig Grad nedsætte de Impulser, der
driver det paagældende Individ til at begaa
Forbrydelser. Det er her navnlig visse
Sædelighedsforbrydere (Voldtægtsforbrydere og
saadanne, der er hengivne til kønslige Udskejelser
mod Børn, efter Omstændighederne ogsaa
Homoseksualister), der tænkes paa, selv om man
ogsaa har set visse farlige Voldsforbrydere
medtaget i denne Sammenhæng. Ved visse
Indgreb i de paagældende Personers Kønsorganer
— Kastration — skal det efter denne
Teori kunne opnaas at tilintetgøre ell.
væsentlig svække selve den libido sexualis, der ligger
til Grund for deres forbryderske
Tilbøjeligheder, og derved gøre dem ufarlige for
Samfundet. Ud fra dette Standpunkt søger da dets
Forkæmpere at bevæge Staterne til i deres Love
at give Hjemmel for, at saadanne Forbrydere
under flere ell. færre Betingelser enten af
Domstolene som Straf, som Straftillæg eller som
Strafsurrogat kan dømmes til S. (Kastrering)
eller af særlige Myndigheder af lægelig og jur.
Sammensætning kan beordres underkastet en
saadan Operation, naar den paagældende
Myndighed er naaet til Overbevisningen om dens
Nytte ell. Nødvendighed.
I det Land, som er gaaet i Spidsen med
S.-Eksperimenter paa de ovenanførte Felter, de
nordamerikanske Fristater, er der fra 1907 i 15
Stater blevet udfærdiget Love herom,
begyndende det nævnte Aar i Staten Indiana. De
paagældende Love er alle af racehygiejnisk
Indhold, idet det tillades visse i Lovene
nærmere organiserede Kommissioner over for
Individer, der frembyder Defekttilstande eller
Abnormiteter og derved frembyder Fare for
Afkom af lgn. Art, at bestemme og foretage S.
— i Reglen Vasektomi. Kun to af Lovene er af
egl. kriminalistisk Indhold, nemlig
Washingtons Lov af 1909 og Nevadas Lov af 1911, idet
disse giver Domstolene Ret til som Tillæg til
Straffen at foreskrive S. af Vaneforbrydere og
Forbrydere, der findes skyldige i kønsligt
Misbrug af Pigebørn under 10 Aar ell. i
Voldtægtsforbrydelse — dog kun S. i Form af
Vasektomi, idet det selv i disse Tilfælde formelt er
Frygten for forbrydersk Afkom, der dikterer
Operationen. Af de to Love er Nevadas Lov
af Domstolene 1918 sat ud af Kraft som
grundlovsstridig, da det i Statens Grundlov er
forbudt at foreskrive »grusomme og usædvanlig«
Straffemidler. Washingtons Lov er derimod
godkendt af Domstolene, men blev ved ny Lov
af 1921 forandret saaledes, at S. bortfaldt som
Forholdsregel over for Forbrydere og
fremtidig kun kunde anvendes som racehygiejnisk
Foranstaltning efter Beslutning af en
administrativ Sundhedskommission. I sin Levetid var
Loven kun een Gang blevet bragt i Anvendelse
(1912) over for en Forbryder og havde siden
været et dødt Bogstav.
I Schweiz har man i de senere Aar anvendt
S. i en Del Tilfælde, dog kun som
administrativ Foranstaltning og med Samtykke af de
paagældende Personer. Aarsagerne har snart været
rent medicinske, snart økonomiske, idet
aandssvage og moralsk defekte Personer under de
angivne Omstændigheder er blevet kastrerede,
for at man kunde lade dem færdes paa fri Fod,
uden at de behøvede at falde det Offentlige til
Byrde. Dog synes enkelte ogsaa at være blevne
steriliserede af mere forbryderprofylaktiske
Grunde.
I Danmark har Justitsministeriet 1924 nedsat
en Kommission til Overvejelse af, hvilke sociale
Foranstaltninger der bør foretages over for
degenerativt bestemte Personer, derunder om
Hensigtsmæssigheden af S. Kommissionen har
afgivet en Betænkning, som endnu ikke er
offentliggjort.
I al Alm. kan man vistnok sige, at
Videnskaben staar tvivlende over for S.’s Nytte som
racehygiejnisk Foranstaltning; om end det ikke
bestrides, at S. i det enkelte Tilfælde kan være
indiceret og synes ubetænkelig, advares der
mod at tro, at man ad den Vej kan opnaa
nogen virkelig Raceforbedring. Degenerationens
Aarsager fjernes ikke derved paa
gennemgribende Maade, og det bliver da et Spørgsmaal,
om man er berettiget til tvangsvis at skride til
en for Individet saa radikalt virkende
Operation, naar den sociale Nytte i det hele og store
stiller sig problematisk.
Som Straffemiddel er S. af Kriminalisterne
enstemmig forkastet. At lade et Individ
»fortabe« sin Ret til visse Lemmers Brug og
Nydelse er en middelalderlig Tanke, der ikke kan
have Fremtiden for sig i en Tidsperiode, hvor
Dødsstraffen mere og mere forsvinder som
Straffemiddel i Staternes Codex. S. har
derimod sin Interesse som forbryderprofylaktisk
Forholdsregel, for saa vidt det forholder sig
rigtigt, at navnlig libido sexualis for
Sædelighedsforbrydere derved i væsentlig Grad
svækkes. Men ikke en Gang herom er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
