Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stereotypi - Stereotypier - Stereum - Sterigmer - steril - Sterilisation - Sterilisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkt Kaliko, der er udblødt i Vand. Matricens
Prægning sker enten ved at anbringe Form og
Matrice i en Prægepresse (Kalander) ell. ved
med en stiv Børste med Skaft at banke saa
længe paa Matricens Bagside, til de derved
fremkomne Fordybninger viser, at Typesatsen
er præget ind i det vaade Papirlag; i
Tvivlstilfælde kan et af Hjørnerne forsigtig løftes i
Vejret, medens Matricen undersøges paa
Retsiden. Oven paa Matricen klistres atter et Stykke
Karduspapir, og derover lægges et Stykke tykt
Filt, hvorefter Form og Matrice stilles i en
Tørreovn og forbliver der, til Matricen er
fuldstændig tør og haard, hvilket i Alm. varer et
Kvarters Tid. Tekstsiderne i Aviser kalandreres
ofte paa helt ell. til Dels tørre Matricetavler
(Tørstereotypi), der faas færdige til
Brug, og kun behøver 3—4 Minutters Ophold i
Tørreovnen.
Koldstereotypi er en Proces, som
bruges, naar der i Typesatsen findes Træsnit ell.
Zinkætsninger paa Træfod, hvilke let revner
ved Varmen i Tørreovnen, og bestaar i, at
Matricen tages af Formen i vaad Tilstand og
spændes ind i en flad Jernramme med Bund og Laag
af Traadnet, der derefter stilles ind i
Tørreovnen. Matricer, der behandles paa de to sidste
Maader, kan dog ikke i Skarphed maale sig
med dem, der frembringes ved den alm. vaade
Proces. Stereotypipladernes Støbning foregaar
i større Apparater end de, der er omtalte under
Gipsstereotypi, men Princippet er det samme,
og det flydende Metal hældes over Matricen
enten med en stor Slev ell. mek. fra en
Smeltekedel. I Modsætning til Gipsstereotypien kan der
af Papirmatricer tages flere Afstøbninger.
E. S-r.
Stereotypier er ensartede stadig gentagne
Bevægelser ell. Ord; optræder ved visse
Sindssygdomsformer.
K. H. K.
Stereum Pers. (Lædersvamp). Slægt, af
Barksvampe med læderagtigt ell. korkagtigt
Frugtlegeme, der enten er uregelmæssig
formet, og da for største Delen skorpeformet
udbredt paa Underlaget, ell. mere regelmæssig
halvkredsformet, kun fæstet i Randen og med
Sporelejet paa den nedadvendte Side. Arterne
vokser oftest paa døde Grene og Stammer, paa
Stolper, Bræder, o. s. v.; hos nogle bliver
Sporelejet blodrødt ved Berøring, saaledes hos den
graagule S. rugosum Pers., hvis Frugtlegeme
for største Delen er skorpeformet, med en kun
smal fri Rand: den er alm. paa Stammer og
Grene af forsk. Løvtræer, især Æl og Hassel.
S. hirsutum (Willd.), som har
halvkredsformede, gule, stivhaarede Frugtlegemer, er om
Efteraaret alm. paa døde Dele af forsk.
Løvtræer, hvis Ved den destruerer paa en
ejendommelig Maade (»Pibeved«, »Flueved«); hos
en nærstaaende Art, S. purpureum Pers., er
Sporelejet rødviolet. Denne sidste Art gjaldt i
lang Tid for at være en uskadelig Raadsvamp;
imidlertid har nyere Undersøgelser godtgjort,
at den fremkalder en ejendommelig
Brunfarvning af den ydre Vedcylinder hos levende
Træer, hvoraf, atter resulterer en Afblegning af
de angrebne Grenes Blade (»Sølvglans«).
Sygdommen findes især paa Blommetræer (Victoria,
Czar o. a.), som efterhaanden dræbes af
Svampen; i visse Egne af England er Dyrkningen
af den værdifulde Victoria-Blomme næsten
umuliggjort af denne Aarsag. Skønt S. er meget
udbredt paa allehaande Løvtræer her i Landet,
er Sølvglans-Sygdommen endnu kun bemærket
hist og her. S. rubiginosum (Dicks.), som har
haarde, rustbrune, muslingformede
Frugtlegemer, vokser paa Egestubbe og Stolper af Eg.
S. frustulosum Fr. fremkalder en karakteristisk
Misfarvning og Destruktion af Egeved, som
bliver brun- og hvidspættet, omtr. som
Fjederdragten hos en Agerhøne (»Agerhøneved«).
Svampens Frugtlegemer er smaa, indtil
kirsebærstore, træagtige og graahrune; de træffes i Reglen
massevis sammen, men er kun sjælden paavist
her i Landet.
(C. R.). C. F.
Sterigmer, se Basidiomyceter.
steril (bot., af lat. sterilis, gold) kaldes i den
alm. Botanik ethvert Planteindivid, som ikke
udvikler Kønsceller, skønt det egl. burde; Ordet
anvendes ogsaa om de enkelte Organer, om
hvilke det samme kan siges; s. Støvdragere er
saaledes saadanne, i hvis (mere ell. mindre vel
udviklede) Støvknapper der enten intet ell. kun
ufuldbaarent Støv dannes; s. Frugtblade har
enten ingen ell. ufuldbaarne Æg, og i s. Æg
findes ingen ell. mangelfuldt udviklede
Ægceller, ligesom der i s. Støvkorn ikke dannes
generative Cellekerner. Hos Karsporeplanterne kan
første Generation, Forkimen, blive s., naar den
ikke udvikler Sæd- ell. Æggemmer. Aarsagen til
Steriliteten kan være yderst forskellig;
Overernæring bevirker tit hos mange dyrkede Planter, at
Blomsterne misdannes netop paa en saadan
Maade, at Kønsbladene ikke udvikler de
Kønsceller, de skulde, ell. at Blomsterne overhovedet
ikke kommer til Udvikling, Men ogsaa i den fri
Natur bliver visse Blomster golde, idet de
træder fra Forplantningens Tjeneste over i andre
Funktioner; Randblomsterne i Kurvene af
Georgine, Solsikke, Kornblomst og Cnicus benedictus
er s., men samtidig ofte meget større og
stærkere farvede, end de andre, hvorved de kan
antages at være vejledende for bestøvende
Insekter; lgn. gælder om de store, golde Blomster
i Randene af Blomsterstandene hos Hydrangea
og Ulvsrøn; hos Sesamplanten bliver visse
Blomster s. og smaa samt udviklede til
Honninggemmer. Ved Bastarddannelsen optræder
Steriliteten meget hyppig, især naar de
bastarderende Arter er forholdsvis fjernt beslægtede.
(V. A. P.). A. M.
Sterilisation er en Proces, hvorved alle
levende Organismer dræbes. Navnet bruges dog
mest i den bakteriologiske og medicinske
Teknik for at betegne Desinfektion (s. d.) af
Forbindsager, Operationsredskaber o. l.
Sterilisation af Forbrydere kan tænkes
gennemført som offentlig Tvangsforanstaltning af
forsk. Grunde. Da Forbryderne for en stor Del
hører til de aandelig ell. legemlig defektes
Kategori, og deres Kriminalitet meget hyppig er et
direkte Udslag af denne Defektuositet, kan man
finde det hensigtsmæssigt at gaa frem over for
dem paa samme Maade som over for andre
defekte Individer — Aandssvage, Epileptikere,
Sindssyge — af hvis Forplantningsevne man
befrygter for Samfundet uheldige Følger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
