Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sterilisation - sterilisere - Steriner - Sterkel, Johan Franz Zaver - Sterkoralabsces - Sterkoralfistel - Sterkrade - Sterky, Fredrik - Sterl], Robert Hermann - Sterlet - Sterling (By i U. S. A.) - Sterling (engelsk Mønt) - Sterling, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sagkundskaben enig: fremragende Lægeautoriteter
hævder, at det er Hjernen, ikke Kønsorganerne,
der paa dette Omraade er bestemmende. Da det
dog paa den anden Side ikke kan benægtes, at
i hvert Fald visse Individer ved S. vil kunne
opnaa en Nedsættelse af deres Kønsdrift og
dermed en Hæmning af dens abnorme Forløb,
synes det at være uden Betænkning at
tillade S., naar et Individ selv ønsker det, og
herfor kan anføres Grunde af uanfægtelig
social Art. S.-Bevægelsen vil herefter løbe ud i,
at den gældende Rets strenge Forbud — for
Læger som for andre — mod at foretage
»Lemlæstelse« af andre Personer, selv med disses
Samtykke og Villie, naar det ikke hjemles af
absolut medicinsk-tekniske Aarsager,
modificeres derhen, at saadanne Indgreb under de
nævnte Omstændigheder kan tillades. Et
yderligere Spørgsmaal bliver da, hvem der skal
give en saadan Tilladelse. At tillade f. Eks.
enhver Læge efter dennes eget suveræne Skøn at
foretage S., er i saa Henseende betænkeligt,
da Misbrug ikke let vil udeblive, og S. kan
tænkes foretagne, der kun er dikteret f. Eks. af
Patientens Lyst til uden Fare for at besvangre
ell. blive besvangret at hengive sig til
Udsvævelser. Det vil derfor antagelig blive et af
Staten nedsat juridisk-lægeligt Nævn, til hvem
Henvendelse skal ske, og af hvem Bestemmelse
kan blive taget, om S. i det enkelte Tilfælde
lovlig skal kunne foretages. — I øvrigt befinder
det hele Spørgsmaal sig endnu i den Grad paa
Ventilationens Stadium, at det er vanskeligt at
forudsige, hvilke Veje Fremtidens Videnskab,
Lovgivning og Praksis vil komme til at følge.
A. Gl.
sterilisere, se Desinfektion.
Steriner er en Gruppe Stoffer,
sandsynligvis Alkoholer, der fortrinsvis findes sammen med
Fedtstoffer. Ved alm. Temperatur er de faste
(stereos, fast), de opløses let i Æter og
Kloroform og stivner til perlemorsglinsende
Krystaller, der føles fedtede. De vigtigste er
Cholesterin (s. d.), der findes i næsten alle dyriske
Væv og Safter, og Fytosterin (s. d.), der er
lige saa udbredt i Planter. Deres Indflydelse
paa fysiologiske Processer er sikkert meget
væsentlig, omend den trods ivrigt Studium især af
Hæmolyse kun er lidet kendt.
S. P.
Sterkel [’∫tærkəl], Johan Franz Zaver,
tysk Musiker (1750—1817), var Teolog, rejste i
Italien som Pianist, blev Abbed og kurfyrstelig
Kapelmester i Aschaffenburg; fordrevet herfra
1814 af Krigsbegivenhederne levede han sine
sidste Aar i Würzburg. S. var en begavet
Komponist, skattet af sin Samtid, og hans Værker er
i nyere Tid fremdragne, fordi de i visse
Henseender synes at kunne have øvet Indflydelse
paa Beethoven (Symfonier, Klaverkoncerter,
Klavertrioer, Violin- og Klaversonater, talrige
Solosange og Duetter).
W. B.
Sterkoralabsces, en Absces, hvori Materien
er tilblandet med Tarmindhold, hvad der
skyldes, at der er Forbindelse mellem Abscessen og
Tarmen. S. opstaar næsten altid fra en Lidelse
i Tarmvæggen, f. Eks. Blindtarmsbetændelse,
Kræft.
V. Sch.
Sterkoralfistel kaldes en Fistel, gennem
hvilken der udtømmer sig Tarmindhold, hvad
der viser, at Fistlen indad munder ind i
Tarmen.
V. Sch.
Sterkrade [’∫tærkra.də], By i preuss.
Rhinprovins, Regeringsdistrikt Düsseldorf, 12 km
NØ. f. Ruhrort, ved Rhin—Herne-Kanalen, har
(1919) 46265 Indb. Stort Jernværk, et af de
ældste paa Kontinentet, grundet 1808,
Jernstøberi, Stenkulsgruber, Teglbrænderi, Mølledrift.
(Joh. F.). O. K.
Sterky, Fredrik, en af de første,
indflydelsesrige Ledere af det sv. Socialdemokrati, f.
11. Jan. 1860 i Sthlm, d. 11. Jan. 1900 i Malmö.
Efter at være blevet Student 1877 var han i
nogle Aar beskæftiget i det private
Erhvervsliv, men deltog fra Midten af 1880’erne ivrigt
i den socialdemokratiske Agitation, fra 1886—89
ansat ved »Socialdemokraten«, studerede
Arbejderbevægelsen i andre. Lande, særlig Danmark
1890—91, startede 1892 »Nya Tiden« i Göteborg,
men allerede 1898 trak han sig p. Gr. a.
Overanstrengelse tilbage. S. bidrog ved sin Autoritet
stærkt til Sammenslutningen 1898 mellem den
faglige og politiske Arbejderbevægelse i
Sverige. S. udgav 1899: »Socialismen,
arbetarklassens befriare« og oversatte til Svensk: Kautsky:
»Karl Marx’s ekonomiska läror« (1888—93), S.
og B. Webb: »Fackföreningsrörelsens historia i
England« (1896).
Sv. N.
Sterl [∫tærl], Robert Hermann, tysk
Maler og Grafiker, f. 23. Juni 1867 i
Grossdobritz (Sachsen) og uddannet paa
Dresdens Akademi under Pauwels, senere selv
Professor. S.’s alsidige Kunst —
Portrætter (et udmærket Selvportræt paa
Udstillingen i Dresden 1920), Landskaber,
Genrer (»Hessiske Bønder i Samtale«, »Fyraften«
m. v.) og en Mængde Illustrationer — viser
fremragende Dygtighed og solid naturalistisk
Kunnen. Arbejder af S. ses i fl. tyske Museer,
i Dresdens Gal. »Petrikvartet«, »Schuch
dirigerer«, »Stenbrud« (1920) o. s. fr.
A. Hk.
Sterlet, se Stør.
Sterling [’stə.£iŋ], By i U. S. A., Illinois,
ligger 222 km N. f. Springfield paa højre Bred
af Rock River. (1920) 8112 Indb. I S. fabrikeres
Agerbrugsmaskiner og Isenkram. Industrien faar
Drivkraft fra Rock Rivers henimod 5 m høje
Fald, der til Dels er frembragt ved Kunst.
G. Ht.
Sterling [’stə.£iŋ], en 1190 opkommen eng.
Sølvmønt, tidligere Easterling. Deraf dannedes
en Sølvvaluta: Pound Sterling = 12 Ounces à
12 Pence af 24 Grains Vægt. Fra 1817 betyder
et Pound S. som britisk Møntenhed 7,98806 g.
11/12 fint Guld = 18 Kr 15,95 Øre, naar Kronen
er i Pari.
(N. J. B.). Th. O.
Sterling [’stə.£iŋ], John, eng. Digter
(1806—44), studerede Jura i Cambridge, kom derefter
til London og var i nogen Tid Ejer af Bladet
The Athenæum. Hans Helbred var svagt, og han
tilbragte, efter en kort Tid at have været
Præst, sin meste Tid paa Rejser i forgæves
Søgen efter Helbredelse. Af hans Værker kan
nævnes: Romanen Arthur Coningsby (1830),
Poems (1839), The Election (1841) og Tragedien
Strafford (1843). Hans samlede Værker udkom
1848. Mest kendt er han dog blevet ved den
udmærkede Skildring, hans Ven Carlyle har
givet af ham i The Life of John S. (1851).
(T. L.). I. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
