Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slagtehuse - Slagtemaaned - Slagtemaske - Slagtilfælde - Slagtning - Slagtoffer - Slagugle - Slagværk - Slagværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Juli 1910 og Lov af 14. Juli 1914 givet
Bestemmelser om offentlige S. Der er nu (1925) opført
saadanne i Bergen, Egersund, Fredrikshald,
Haugesund, Oslo, Kristiansund, Lillehammer,
Stavanger og Trondhjem. Af disse har S. i
Bergen, Kristiansund, Lillehammer og Trondhjem
kgl. Autorisation, og der er indført Slagtetvang.
For Benyttelse af de autoriserede S. kan
Kommunen med Kongens Samtykke fastsætte
Afgifter for mindst et Aar ad Gangen. Disse Afgifter
maa ikke være højere end fornødent til Renter
af den nedlagte Kapital og til Dækning af
Driftsomkostningerne. De S., som ikke er
autoriserede, staar frit m. H. t. Afgifter, og de
fleste af dem har underhaanden ordnet sig
med Ejerne af de private Slagterier, saa disse
er helt blevet nedlagt, hvorfor Situationen
ogsaa i disse Byer er, som om der var
Slagtetvang. Iflg. Slagtehusloven er Kontrollen for
Kød, slagtet i Norge (Landkontrol), gratis,
hvorimod der er Afgift for det fra Udlandet
importerede Kød.
En af Hovedgrundene til, at der er saa faa
kommunale S., er, at man ikke har
Kontrolafgift paa Kød. slagtet i Norge, hvorfor S. ikke
kan konkurrere med Landslagtningen.
Gentagende Forslag til Lovforandring paa dette
Punkt er blevet af slaaet. Slagtehusloven
paabyder, at i alle Byer med 4000 Indbyggere skal
Kød kontroleres, og at Lade steder og mindre
Byer samt Landkommuner med Kongens
Samtykke kan indføre Kødkontrol.
N. Dalsgård.
Slagtemaaned, se November.
Slagtemaske, se Dyremaske.
Slagtilfælde, Anfald af Apopleksi.
Slagtning foretages for Heste, Hornkvæg,
Faar og Geders Vedk. paa den Maade, at Dyret,
efter at være ført til Slagtehuset, dræbes. —
Dette sker som Regel for de store Dyrs Vedk.
ved Skydning, medens de mindre bedøves ved
Kølleslag paa Panden. Derefter overskæres de
store Halsaarer, hvorved Blodudtømningen
foregaar. Huden aftages, og Indvoldene tages
ud. Svinets Hud (Sværen) aftages dog ikke.
Det skoldes og svides i en særlig Ovn, hvorefter
Huden skrabes og renses. Efter at Afkøling har
fundet Sted, »rygges« Kroppene og deles i
mindre Stykker. Disse benævnes hos Okser 1)
Halsstykke, 2) Mellemskært, 3) Kamstykke, 4)
Højreb, 5) Tyndsteg, 6) Tyksteg, 7) Yderlaar, 8)
Inderlaar, 9) Klump, 10) Halestykke, 11) Slag,
12) Bovstykke og 13) For- og Bagskank.
Stykkernes Kvalitet indbyrdes bedømmes saaledes:
Højreb, Tyndsteg, Tyksteg, Yder- og Inderlaar
og Klumpen 1. Kvalitet; Mellemskært,
Kamstykke og Bovstykke 2. Kvalitet; Halsstykke, Slag
og Skank (For- og Bagskank) 3. Kvalitet.
Kødstykkernes Handelsværdi slutter sig til denne
Inddeling, for det enkelte Dyrs Vedk., men i
øvrigt afhænger Kødpriserne for de forsk. Dyr
af disses Alder, Køn, Fodertilstand m. m.
Hesteskød sælges som oftest uden Ben som
skært Kød eller i Form af Fars og Pølser.
Kalve og Lam sælges enten i Fjerdinger eller
i mindre Stykker, til Dels parteret paa samme
Maade som ovf. nævnt.
Svinekroppen deles i Sideflæsk, Karbonade,
Skinker, Mørbrad, Ribben og Bovstykker. Den
største Værdi har Siderne, Skinkerne,
Karbonaden og Mørbradstykkerne. Heraf udgør
navnlig Siderne (Bacon) efter at være befriet for
visse Knogler en meget vigtig Udførselsartikel.
N. Dalsgård.
Slagtoffer (hebr. zebach), det blodige Offer
hos Israel. Se Offer.
J. P.
Slagugle, se Ugler.
Slagværk, 1) bruges i Bet. Faldværk (s. d.);
2) se Ur.
Slagværker bruges til Udførelse af
Slagforsøg (s. d.). De bestaar hyppigst af en Ambolt
med to lodrette Opstandere, der styrer en
i øvrigt frit faldende Jernklods. De bygges i
talrige Størrelser. De største bruges til
Prøvning af Jernbaneskinner og Hjulbandager og
har en Faldklods vejende 1000 kg, en Ambolt
af den mindst 10-dobbelte Vægt og en
Faldhøjde af indtil 6 m. Deres Justering m. m. er
omtalt under Slagforsøg. Ved slige S. kender
rnan kun Slagets totale Energi; hvor stor en
Del af denne der medgaar til at deformere ell.
bryde Prøvelegemet, og hvor stor en Del der
gaar over i Ambolten, Fundamentet og Jorden,
er ubekendt.
Derfor har man i de senere Aar konstrueret
S., der maaler den til Prøvelegemet overførte
Energi, og saadanne S. bruges til
Kerveslagprøver (s. d.). Mest benyttet er Charpy’s S., der
bygges i 3 Størrelser, af hvilke Fig. 1 viser det
mindste. Hammeren H er ophængt som et
Pendul mellem to Støbejernsopstandere, mens
Prøvelegemet P er anbragt lodret under
Ophængningspunktet. Ved Forsøgets Begyndelse
fastholdes Hammeren i den punkterede Stilling
M, fra hvilken den udløses ved den
vinkelformede Spærhage S. Idet Hammeren passerer
den lodrette Stilling, er dens Energi 10 kgm,
heraf medgaar en Del til Knækning af
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
