Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 735 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slagværker - Slakke - Slam - Slambad - Slamherde - Slamvulkan - Slang - Slange, Niels Pedersen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prøvelegemet, og Resten x maales ved Hammerens
Udsving til den modsatte Side. Maalingen sker
ved Slæbeviseren V, der, naar Hammeren
svinger til venstre, fastholdes i Nulstillingen af
Dornen D, men følger Hammeren i Tilbagesvinget.
Naar Hammeren er kommen i Ro i sin lodrette
Stilling, angiver Viseren paa Gradbuen
Udsvingets Størrelse, og den tilsvarende
Energimængde x findes af en Tabel, hvorefter den til
Prøvelegemets Knækning medgaaede
Energimængde findes som 10 — x kgm.

Ved Frémont’s Apparat falder Hammeren
lodret ned paa Prøvestykket, der er understøttet
i begge Ender. Efter Bruddet støder
Hammeren paa en Fjer, hvis Sammentrykning angiver
den ubrugte Arbejdsmængde.

Guillery’s S. har Hammeren siddende paa
Fælgen af et Hjul, der roterer hurtigt i et
lodret Plan, mens Prøvestykket ligger
understøttet ved Enderne paa en Ambolt lidt uden for
Fælgen. Efter at Hjulets Hastighed er aflæst,
skydes Ambolten ind mod Fælgen, saa at
Hammeren træffer Prøvestangen, og efter Bruddet
aflæses Hastigheden atter. Af Differensen
mellem Aflæsningerne kan det anvendte Arbejde
beregnes.

Diagramapparater til Optegnelse af
Faldhastigheden findes paa nogle S. med
lodret faldende Hammer. Er Hammerens
Faldhastighed, naar den træffer Stangen, v₁ og
efter Stangens Brud v₂, Vægten G og
Accelerationen g, vil det til Stangens Brud medgaaende
Arbejde være: 1/2 · G/g · v₁² — 1/2 · G/g · v_b².
Hammeren har en Skrivestift, der tegner paa en
Tromle, som roterer med konstant Hastighed.
Diagrammet bliver da sammensat af to
Parabler (Fig. 2), paa hvilke Hastigheden til ethvert
Tidspunkt kan maales, idet man har v = ∆ s/ ∆ t.
Man behøver ikke at maale v umiddelbart før
og efter Stødet; maaler man den i to Punkter
a og b, der ligger h cm fra hinanden, haves i
Punktet b Energien 1/2 · G/g · v²b, medens den ved
frit Fald uden Prøvelegeme vilde have været
1/2 · G/g · v_a² + G · h. Differensen er altsaa
med gaaet til at bryde Stangen.
E. Su.

Fig. 2.

Slakke, d. s. s. Slagge.

Slam (af tysk »Schlamm«), Dynd, egl.
Bundfald, der afsætter sig i stillestaaende Vand;
dernæst Betegnelse for Urenheder, der
fremkommer ved visse tekn. Processer, saaledes specielt
Krudtslam, hvorved man forstaar de faste,
vandiblandede Stoffer, som dannes ved
Forbrændingen (Eksplosionen) af Krudt. Ved
røggivende (sort og brunt) Krudt udgør S.
ikke mindre end c. 50 % af
Forbrændingsprodukterne og bestaar iflg. Forsøg, udførte af
Englænderne Noble og Abel, af Stoffer som
Kaliumkarbonat, Kaliumsulfat, Svovlkalium,
Rodankalium, Salpeter, Kaliumilte,
Ammoniumkarbonat, Svovl og Kul samt Vand. Ved røgsvagt
Krudt er Slamdannelsen derimod yderst ringe,
idet saa godt som alle
Forbrændingsprodukterne er luftformige. (Se i øvrigt Krudt).
C. H. R.

Slambad, d. s. s. Dyndbad; se Moorbad.

Slamherde er et svagt skraanende Plan,
hvorover man ved Opberedning lader det fine
Sand ell. Slam strømme for at skille ud det
malmholdige. Slammen er klassificeret i
Spidskasser; herved kommer mindre Malmkorn
sammen med uholdige større paa S., hvor Vandet
lader de mindre Malmkorn ligge, medens de
større uholdige Korn føres ned ad Skraaplanet
ud i en Afførselsrende.
(A. G.). O. B. B.

Slamvulkan, d. s. s. Dyndvulkan.

Slang omfatter enhver Afvigelse fra det som
»pænt« ell. »dannet« anerkendte Sprog, for saa
vidt den ikke enten som Dialekt (s. d.) er
indskrænket til Almuen i en bestemt Egn ell. som
Argot ell. Jargon (s. d.) hører til bestemte
Klasser ell. Stænder; Grænserne mellem disse
Begreber er dog ret flydende. S. opstaar vel i
Reglen bevidst, ved en Lyst til at lege ell. spille
med Sproget for at undgaa det kedelige,
indtraadte, skolemæssige, satte ell. alvorlige
Udtryk; det trives især bl. store Byers glade
Ungdom og er ved sin Rigdom paa tit træffende
Billeder og raske Vendinger en udmærket Kilde
til Sprogets Foryngelse; dog kan det ikke
nægtes, at Kilden undertiden er mere grumset end
strengt nødvendigt. Overordentlig meget i S.
forsvinder i øvrigt forbavsende hurtig efter i en
kort Tid at have været paa alles Læber; Moder
og Luner hører med til S.’s Livsvilkaar. (Litt.:
K. Larsen i Tidsskriftet »Dania« III [1895];
V. Kristiansen (ɔ: M. V. Fausbøll),
»Bidrag til en Ordbog over Gadesproget og
saakaldt daglig Tale« [Kbhvn 1866, 2. Udg. 1908].
Engelsk S., se navnlig J. S. Farmer og W. E.
Henley, Slang and its Analogues I—VII
[Lond. 1890—1904]; H. Baumann,
»Londinismen« [2. Opl. Berlin 1902]; O. Jespersen,
»Menneskehed, Nation og Individ« [Oslo 1925],
Kap. VIII. Med Hensyn til fransk Litteratur, se
Argot).
O. Jsp.

Slange, Niels Pedersen, dansk
Historiker, f. i Slagelse 26. Juli 1656, d. i Kbhvn 21.
Juli 1737, var en Søn af Præsten Peder
Villadsen, som senere blev Biskop i Viborg. Efter at
være bleven Student 1674 og derefter i fl. Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>