Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 733 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slagskat - Slagskib - Slagskygge - Slagsmaal - Slagstift - Slagstok - Slagstyrken - Slagtehuse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Møntvæsenet fremkommer ved Udmøntning af
Skillemønt. I de Aar, hvor en saadan ikke foregaar
i betydeligt Omfang, giver Møntoperationen
Underskud. Møntens Overskud har været:

i	Finansaaret	1920—21	3489561	Kr.
-	—	1921—22	2738408	—
-	—	1922—23	1238835	—
-	—	1923—24	÷ 67924	—
-	—	1924—25	105388	—

(E. M.). J- Th.

Slagskib, Benævnelse paa de største
Panserskibe i Flaaderne. Benævnes ogsaa Kampskib
ell. Linieskib. Se Krigsskib.
C. B-h.

Slagskygge, se Skygge.

Slagsmaal, se Legemsbeskadigelse.

Slagstift, se Slagbolt.

Slagstok, Betegnelse hos Blikkenslageren
for en Ambolt med ell. uden Horn.
(F. W.). D. H. B.

Slagstyrken, et Materiales Evne til at taale
Slag, altsaa til at optage Energi uden at
brydes, afhænger navnlig af dets Sejghed, vokser
med denne, men desuden af andre Forhold som
omtalt under Slagforsøg og Kærvslagprøver.
E. Su.

Slagtehuse (kommunale eller
offentlige). Bl. de mange hygiejniske
Foranstaltninger, som de fleste større Byer
efterhaanden har iværksat, indtager obligatorisk
Slagtetvang og Kødkontrol en ret fremskudt
Plads. — Ved gennem Bestemmelser i
Sundhedsvedtægten at samle Slagtningen paa et
offentligt S. opnaas, at denne kan foregaa med
tilstrækkeligt Hensyn til alle hygiejniske Krav
og under permanent Tilsyn, saa at den
veterinære Kødkontrol kan udøves indgaaende og
paa den mest betryggende Maade.

Et tidssvarende offentligt S. bestaar af
Slagtehaller, Kølehuse, et Sanitetsslagtehus, et
bakteriologisk Laboratorium, et Lokale til
Trikinundersøgelse, en Bygning for Sterilisation,
Skoldehuse, Bygninger, hvori Tarme og Talg kan
behandles, Rum til Opbevaring af Huder, en
Destruktionsanstalt, Administrationsbygning,
Bade, Garderobe og Staldbygninger, ligesom der
som Regel er knyttet en Kontrolstation for
Kontrolering af indført Kød til et saadant
Etablissement.

I Slagtehallernes Nedslagningsrum
dræbes Dyrene efter at være besigtiget af
Dyrlægen; de store Dyr skydes, medens de mindre
bedøves ved Kølleslag. Hver Dyreart har sit
Nedslagningsrum; Kalve og Faar slagtes dog
sammen. Efter Blodudtømningen aftages
Huden, Organerne udtages, og den kontrolerende
Dyrlæge undersøger Kroppen med tilhørende
Organer. Alt efter Beskaffenheden henvises
Kroppen og Organerne til Stempling med 1.
ell. 2. Klasse, Sterilisation ell. total Kassation.
Herefter skydes Kroppene ved Hjælp af et
særligt Glidesystem ind i det tilstødende
Svalerum, hvor den første Afkøling foregaar, og
senere videre ind i Kølehusets
Forkølerum, for endelig at ophænges i selve
Kølehuset, hvor de kan opbevares i kortere ell.
længere Tid, helst i en Temp. paa + 2 à 3° C.
Herunder foregaar den Modningsproces, som
gør Kødet velsmagende og letfordøjeligt.
Sanitetsslagtehuset tjener til Slagtning
af mistænkelige og syge Dyr, der bør slagtes
isoleret, dels for Smittefarens Skyld og dels,
fordi Kød og Slagteaffald af saadanne saa vidt
muligt bør holdes borte fra Slagtehallerne.

I S.’s Laboratorium foretages den
bakteriologiske Kødundersøgelse. Denne er af
største Vigtighed, idet den ikke alene tjener til
Paavisning af Infektionssygdomme, men tillige
til yderligere Sikring af Kontrollen med
Kødkroppe, der er mistænkt for Blodforgiftning.
Ved denne Undersøgelse bliver Muligheden for
Udbredelse af de hos Mennesket saa frygtede
Kødforgiftninger betydeligt formindsket. Kød
af velnærede Dyr, der p. Gr. a. en ell. anden
Lidelse kun tør udleveres i gennemkogt
Tilstand, koges under Kontrollens Tilsyn i et
særligt Dampkogeapparat, der er opstillet
i Sterilisationsrummet. Herfra sælges det kogte
Kød og Suppen direkte til Forbrugerne til
forholdsvis smaa Priser.

I Destruktionsanstalten
uskadeliggøres alt, hvad der er totalt kasseret, ved stærk
Kogning. Konfiskaterne forarbejdes herefter til
Dyrefoder og teknisk Fedt, hvilket sidste
væsentligt anvendes til Sæbefabrikation.

I Byer uden offentlige S. foregaar Slagtningen
af ovenn. Dyr i private S., der findes spredt
rundt i Byen. Det er ofte smaa, gamle,
forfaldne Huse, opført i helt andet Øjemed, hvor den
tekn. Indretning er mangelfuld eller ganske
mangler, Gulvene kan være utætte, saa
Jordbunden inficeres og udbreder Stank, og
Afløbsforholdene er ofte mangelfulde. Ventilationen
og Lysforholdene er som Regel daarlige, og
Rummet er vanskeligt at holde rent. — Kød,
der er behandlet under slige Forhold, bliver
ofte tilsølet og tager Skade af den slette Luft,
hvorfor det hurtigt, navnlig under ugunstige
Vejrforhold, taber sit naturlige Udseende og
gaar i Forraadnelse. — Saadant Kød har en
langt ringere Værdi end Kød fra et moderne
S., ligesom det ogsaa sanitært set er en ringere
Vare, fordi Kontrollen under saadanne Forhold
er vanskelig og mangelfuld. 1. Jan. 1888 blev
Kbhvn’s offentlige S. taget i Brug. Senere er
der bygget offentlige S. i næsten alle større
Provinsbyer. Ogsaa i Oslo og Sthlm findes nu
offentlige Slagtehuse, ligesom mange af de
større Provinsbyer i Norge og Sverige i de
senere Aar har opført kommunale S.

Til Kbhvn’s offentlige S. er tillige knyttet et
Eksportslagteri og en større
Salgshalle for Kød, Flæsk og Fjerkræ. — I denne
sidste, der er opført 1910, foregaar Kontrollen
med alt Kød og Flæsk, der tilføres Byen, dels
fra Ind- og dels fra Udlandet.

I Kbhvn’s Torve- og Slagtehaller er der i
Regnskabsaaret 1924—25 slagtet: 37190 Øksne.
31987 Kalve, 22972 Faar og Lam, 5478 Svin og
3303 Heste, og der er udefra tilført
Flæskehallen: 51156 Oksekroppe, 119741 Kalvekroppe,
41932 Faare- og Lammekroppe, 318667
Svinekroppe og 3312 Hestekroppe samt en Del
Slagteaffald.

I Norge er der ved Lov om kommunale
S., Kødkontrol m. v. af 27. Juni 1892, jfr Lov af
27. Juli 1895, Lov af 6. Aug. 1897, Lov af 25.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>