- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
969

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saône, Haute- - Saône-et-Loire - São Nicolão - São Paolo de Loanda - São Paulo - Saoria - São Roque, Cabo de - São Salvador da Bahia - São Sebastião - São Thiago - São Thomé

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Saône, Haute- [o.t-’so.n], Dept i det østlige
Frankrig, grænsende mod N. til Dept Vosges,
mod S. til Doubs og Jura, i Ø. til Territoriet
Belfort og i V. til Côte d’Or og Haute-Marne.
5375 km2 med 228000 Indb. (1921). H.-S.
bestaar af en mod SV. skraanende Højflade, der
mod N. og Ø. tilhører Vogeserne, og som
afvandes af Saône og dens Tilløb Lanterne og
Ognon. Befolkningen er i Tilbagegang. 1881
havde H. S. 295905 Indb., 1896 271765 Indb.
Af Arealet benyttes 48 % som Agerland og 2 1/2
% til Vinplantninger, medens 29 % er
skovklædte, 12 % Enge og 4 % Heder og
Græsgange. Der dyrkes Hvede og Havre, Kartofler,
Kløver og Enghø, samt Raps og Humle, Hamp
og Tobak, Vin, Nødder og Frugt. De vigtigste
Husdyr er Hornkvæg og Svin. Skovbruget er
ret betydeligt, og Bjergværksdriften
mangeartet, uden at Udbyttet dog er synderlig stort.
Der brydes Stenkul og Brunkul, Jern og
Stensalt, Bygningssten, Kalk og Gips. De vigtigste
Industrigrene er Jernudsmeltning, Fabrikation
af Staalvarer og Maskiner, Glas, Papir og
Lervarer, Væverier og Spinderier for Bomuld,
Savskæreri og Brændevinsbrænding. Dept bestaar
af 3 Arrondissementer: Gray, Lure og Vesoul.
Hovedstaden er Vesoul.
(M. Kr.). E. St.

Saône-et-Loire [’so.n-e-’lwa.r], Dept i det
østlige Frankrig, grænsende mod N. til Dept
Côte d’Or og Nièvre og mod Syd til Rhône og
Loire, i Ø. til Jura og Ain og i V. til Allier,
8627 km2 med 554816 Indb. (1921). I den
vestlige bjergfulde Del hæver sig de til
Cevennerne hørende Grupper Charolais (774 m) og
Mâconnais (761 m) og mod NV. det regn- og
skovrige Morvan (902 m). Østligere breder sig en
vidtstrakt Slette langs Saône, som her optager
Doubs og nogle mindre Tilløb. Yderst mod V.
flyder Loire. Befolkningen er i Tilbagegang.
1881 havde Dept 625589 Indb. og 1896 619036
Indb. Halvdelen af Arealet er Agerland;
Skoven dækker 17 %, Engene 15, Vinplantningerne
4, Heder og Græsgange 5 %. Hveden er den
vigtigste Kornsort, dernæst Havren, og
desuden dyrkes Majs og Boghvede, Kartofler og
Foderroer, Kløver og Enghø, Raps og Hamp,
Sukkerroer og Vin samt Frugt. Hornkvæg og
Svin er de talrigste Husdyr, og Biavlen er
meget udbredt. Bjergværksdrift er et vigtigt
Erhverv. Der udvindes især Stenkul, største
Delen ved Le Creuzot-Blanzy, foruden Jern,
Kobber og Bly samt Jordvoks. Hertil knytter sig
en omfattende Forædling af Malmene og
Fabrikation af Maskiner, Lokomotiver o. a.
Metalgenstande, fornemmelig i Le Creuzot. I
anden Række kommer Fabrikation af Glas,
Lervarer og Kemikalier, Spinding og Vævning samt
Ølbrygning. Dept, der omfatter det sydvestlige
Bourgogne, deles i 5 Arrondissementer: Autun,
Châlon sur Saône, Charolles, Louhans og
Mâcon. Hovedstaden er Mâcon.
(M. Kr.). E. St.

São Nicolão [’sau-niku’lau], en af de
caboverdiske Øer.

São Paolo de Loanda
[’sau-’pauluö-luanda], se Loanda.

São Paulo [’sau-’paulu], 1) Stat i Brasilien,
290876 km2 med (1920) 4592188 Indb.
Umiddelbart ved Kysten hæver sig en indtil 1300 m
høj Bjergryg, som danner Vandskellet mellem
Kystfloderne og Tilløbene til Rio Paraná. Bag
denne Ryg kommer en Længdedal,
gennemstrømmet af Rio Tieté, og bag denne ligger
et Plateau, som skraaner mod NV. ned mod
Rio Paraná, som danner Statens Vestgrænse.
Paa Kystkæden er der Rester tilbage af den
tropiske Regnskov; men allerede i Rio Tietés
Dal er Vinteren regnfattig, og Regnskoven
afløses af Savanne (Campo). I Hovedstaden S. P.
(760 m o. H.) har Juli 14,2° i Middeltemperatur,
Jan. 21,7°. Den aarlige Normalnedbør er 131,5
cm, hvoraf 103,5 cm i Septbr—Marts. I
Modsætning hertil har Santos ved Kysten 18,5° i
Middel for Juli, 25,3° for Decbr og 233,1 cm Regn
om Aaret. Alle Maaneder er regnrige. Plateauet
i det Indre har en regnfattig Vinter og er
Savanneland, hvor dog Floddalene er rige paa
Skov. S. T. er et af Centrene for Brasiliens
Kaffeavl. Desuden dyrkes Sukkerrør, Bomuld,
Tobak, Majs, Bønner. Kvægavlen er meget
betydelig. 2) Hovedstaden S. P. i Rio Tietés Dal
har (1920) 597033 Indb., er Brasiliens
næststørste By og et af Hovedsæderne for
Kaffehandelen. Den er Knudepunkt for Jernbaner til
Havnestaden Santos, til Rio de Janeiro og fl.
Linier til det Indre. Det er en moderne By
med store Regeringsbygninger og smukke
offentlige Pladser, Bispesæde, Præsteseminarium,
jur. Fakultet og fl. a. Undervisningsanstalter.
Byen grundlagdes 1552 af Jesuitter.
M. V.

Saoria kaldes i Abessinien Frugterne af det
der hjemmehørende Træ Mæsa picta Hochst.
De anses i Hjemlandet for at være et særlig
virksomt Middel mod Bændelorm.
B. G.

São Roque [’sau-råk], Cabo de, Næs
paa Brasiliens Østkyst, Staten Rio Grande do
Norte, er ikke Sydamerikas østligste Punkt, idet
dette ligger S. f. Byen Parahyba.
M. V.

São Salvador da Bahia
[-sau-sa£va’ðor-ða-wa’ia], se Bahia.

São Sebastião [’sau-sewa’∫tiau], Ø ved Kysten
af Staten São Paulo, Brasilien, med Kaffe,
Sukker og Tobak. Paa Vestsiden ved det Sund,
som skiller Øen fra Fastlandet, ligger
Havnepladsen Villa Bella.
M. V.

São Thiago [’sau-’tiagu], den største og
folkerigeste af de caboverdiske Øer, ligger i
den sydøstlige Del af Gruppen og er 1026 km2
stor med 65000 Indb. S. T. har et højt,
bjergrigt Terrain, i hvis Midte der hæver sig en
udslukt Vulkan Pico da Antonia (c. 1800 m)
S. T. skylder til Dels submarine Lavaudbrud
sin Opstaaen, og et enkelt Sted har man
allerede 7 km fra Kysten maalt en Dybde paa
2250 m. Den største Del af Øen er nøgne
Basalt- og Lavafjelde; men i Modsætning til de
andre Øer i Gruppen har S. T. dog adskillige
veldyrkede og tiltalende Dale, hvor der dyrkes
Majs, Bønner, Yams, Bananer, Oranger og
Sukkerrør. Øen er meget usund, og Beboerne lider
meget af Dysenteri. 1/3 af. S. T. ejes af en
enkelt Ejendomsbesidder. Paa Sydøstkysten ligger
S. T.’s og hele Øgruppens Hovedstad Praia ell
Porto Praia. Den gamle Hovedstad
Ribeira grande, der ligger 12 km V. f. Porto
Praia, er nutildags næsten ganske ubeboet.
(H. P. S.). M. V.

São Thomé [’sau-tu-mæ], se Sankt
Thomas
.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/1001.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free