Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - São Antão - São Borja - São Carlos de Campinas - São Christovão - São Domingos - São Fidelis - São Francisco - São Francisco, Ilha do - São João da Foz - São João d'El Rey - São Leopoldo - São Lourenço - São Luiz de Maranhão - São Marcos, Rio de - São Miguel - Saône
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vestafrika, er den vestligste og nordligste i
Gruppen og er c. 637 km2 stor med c. 25000 Indb.
Terrainet dannes af en vestøstlig gaaende
Bjergrygning, der har talrige udslukte Kratere,
og hvis Kulminationspunkt er Tope de Corõa
(2253 m). Paa Nordskraaningen, hvor Passaten
bringer Fugtighed, er der en ret rig Vegetation,
men Sydskraaningen er nøgen og næsten
blottet for Grønt. S. A. er tyndt befolket og den
af Capoverderne, der senest blev koloniseret.
Fra Midten af 16. Aarh. forsøgte man en
Opdyrkning ved indførte Slaver, men uden større
Resultat. Først efter 1780 begyndte en
Indvandring af fri Kolonister.
(H. P. S.). M. V.
São Borja [’sau-bårзa], São Francisco
de Borja, lille By l den vestlige Del af
Staten Rio Grande do Sul, Brasilien, grundlagt
1690 af Jesuitter, kendt af den fr.
Naturforsker Bonpland’s Ophold 1829—53.
M. V.
São Carlos de Campinas
[’sau-’karluз-ðö-kam’pina∫], se Campinas.
São Christovão [sau-kri∫tu’wau], før 1885
Hovedstad i Staten Sargipo, Brasilien,
grundlagt 1592 ved Mundingen af Rio Vasa Barris.
En Barre forhindrer Skibe i at naa fra Havet
op til Byen.
M. V.
São Domingos [’sau-ðu’miŋgu∫], Minas
del S. D., Mineby i det sydlige Portugal, Prov.
Alemtejo, ligger 15 km ØNØ. f. Mertola og 3
km fra den sp. Grænse. Ved S. D., der opr.
var en ubetydelig Landsby, findes meget
righoldige Kobberminer, der er udnyttede af
Englænderne siden 1859. Paa Jernbane føres
Malmen til Udskibningsstedet Pomarão ved
Guadiana.
C. A.
São Fidelis [’sau’fi’ðæli∫], lille By ved Rio
Porahyba, Staten Rio de Janeiro, Brasilien,
handler med Kaffe og Træ.
M. V.
São Francisco [’sau-frã’si∫ku], Rio S. F.,
Flod i det østlige Brasilien, udspringer paa
Serra da Canastra og flyder N. paa gennem
Staterne Minas Geraes og Bahia. Dens øvre
Løb er rigt paa Strømhvirvler, som afsluttes med
det 15 m høje Fald ved Pipará, ndf. hvilket
Floden bliver sejlbar. Kort ndf. Faldet optager
den Rio das Velhas. I den nordlige Del af
Staten Bahia begynder Floden at vende sig
mod Ø., og paa Grænsen mellem Bahia og
Pernambuco mod SØ. Ved Jatobá ophører
Skibsfarten, idet Floden danner Strømhvirvler, som
efterfølges af det 80 m høje Fald ved Paulo
Affonso. Herfra danner Floden Grænse mellem
Staterne Alagoas og Sargipe og er sejlbar, men
Indsejlingen vanskeliggøres af en Barre. Fra
Novbr—Febr gaar den over sine Bredder som
Følge af Sommerregnen.
M. V.
São Francisco [’sau-fra’si∫ku], Ilha do,
Ø ved Kysten af Prov. Santa Catharina,
Brasilien. Sundet mellem Øen og Fastlandet
danner en rolig Ankerplads.
M. V.
São João da Foz [’sau-зu’ðu-ða-’fu∫], By i
det nordlige Portugal, Prov. Entre Douro e
Minho, ligger 5 km V. f. Oporto paa Nordsiden
af Douros Munding i Atlanterhavet og er p.
Gr. a. sine Søbade et yndet Sommeropholdssted
for Folk fra Oporto. (1920) 4000 Indb. Ved S. J.
d. F. ligger et Fort.
C. A.
São João d’El Rey [sau-зo’au-ð-æl-ræi], lille
By i Staten Minas Geraes, Brasilien, ved Rio
Grande. I Nærheden fandtes Guldlejer, som nu
er udtømt.
M. V.
São Leopoldo [’sau-liu’på£du], lille By i
Staten Rio Grande do Sul, Brasilien, N. f. Porto
Alegre, Hovedplads i en 1824 grundl. tysk
Koloni. 11000 Indb.
M. V.
São Lourenço [’sau-lo’resu], se Madeira.
São Luiz de Maranhão
[-’sau-liuiз-ðö-maranjau], Hovedstad i Staten Maranhão, Brasilien,
ligger ved en lille Bugt paa Vestsiden af Øen
São Luiz, som adskiller São José Bugten mod
Ø. fra den dybe São Marcos Bugt mod V., har
brede, men stejle Gader, smukke beplantede
Torve, Domkirke, Museum, Bibliotek. (1920)
52929 Indb. Udførsel af Huder, Sukker,
Bomuld, Ris. S. L. d. M. blev grundlagt 1610 og
fik sit Navn til Ære for Ludvig XIII.
M. V.
São Marcos, Rio de [’riu-ðö-’sau-’marku∫],
Tilløb til Rio Paranás Biflod Rio Paranahyba,
danner paa en Strækning Grænsen mellem
Staterne Minas Geraes og Goyaz i Brasilien.
M. V.
São Miguel [’sau-mi’gæl], den største og
vigtigste Ø i den portug. Øgruppe Açorerne,
ligger 1360 km VSV. f. det nærmeste Punkt af
Portugal og 1355 km fra Afrikas Kyst. Arealet
er 770 km2, og Indbyggerantallet 125000. S. M.
er bjergrig, og dens højeste Top er den
udslukte Vulkan Pico da Vara (1089 m). S. M.
har dog endnu mange vulkanske Fænomener
som Fumaroler og talrige varme Kilder (Olhos)
i den berømte Dal Valle das Furnas med sin
»kogende Flod« (Ribeira Quente). Midt paa Øen
ligger en Caldeira med en Sø, Lagoa de
Fogo, opstaaet 1563, og længst mod V. det
store Indstyrtningskrater Caldeira das
sete Cidades, opstaaet 1444, s. A., som
Portugiserne tog Øen i Besiddelse. Siden da er
der indtruffet større Eruptioner 1522, 1563,
1630, 1638 og 1652 tog Jordskælv 1656, 1720, 1755,
1773, 1810, 1852, 1882 og senest 1884. Paa den
frugtbare Ø dyrkes Batater, Bønner og forsk.
andre Grønsager, hvoraf der finder betydelig
Udførsel Sted til Europa. Befolkningen er ikke
af ren portug. Oprindelse, men stammer tillige
fra Flamlændere, Jøder, Maurer og Negre. Til
Trods for den stærke Udvandring er Folketallet
i Fremgang. Øen deles i 6 Distrikter ell.
Concelhos. Hovedstad: Ponta Delgada.
(H. P. S.). M. V.
Saône [so.n], Oldtidens Arar og den senere
Saucona, Flod i det østlige Frankrig, den
længste (432 km) og vandrigeste af Rhônes
Bifloder. Den udspringer ved Foden af Ménamont.
472 m o. H., i Monts Faucilles og har først
sydvestlig, senere ren sydlig Retning, indtil
den ved Lyon, 165 m o. H., falder i højre
Rhône-Bred. Fra V. modtager den Tilløb fra
Langres-Højsletten og Côte d’Ors vinklædte
Skrænter; fra Øst kommer dens betydeligste
Biflod, Jurafloden Doubs (430 km). Gennem
den burgundiske Slette og Vallée de la Bresse,
hvor Marker og Vinhaver veksler med
Løvskove, bugter S. sig af Sted med ringe Fald,
i langsomt Løb og stadig omgivet af Enge. S.
er sejlbar paa en Strækning af 374 km og staar
i Forbindelse med Loire gennem Canal du
Centre, med Seine gennem Bourgogne-Kanalen
og Marne-S.-Kanalen med Meuse og Moselle
gennem Østkanalen og med Rhinen gennem
Rhône-Rhin-Kanalen.
(M. Kr.). E. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
