- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
967

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Santos Dumont, Alberto - Santo Stefano - Santo Tomas de Castillo - Santvoort, Dirck Dircksz - Sanvic - San Vicente de Austria - Sanvitalia - San Vito al Tagliamento - San Vito del Normanni - Sanz del Rio, Julián - Sanæ mentis - São - São Antão

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paulo, Brasilien. 1901 omfløj han med et af ham
selv konstrueret Luftskib Eiffel-Taarnet og
erhvervede sig herved Henri-Deutsch-Præmien.
S. D. udødeliggjorde sit Navn ved 12. Novbr
1906 med Flyvemaskine at foretage den første
officielt kontrolerede Flyvning i Europa.
Flyvemaskinen var et Biplan, konstrueret af
Ingeniør Levavasseur. Fremdrivningsmidlet var
en 50 H. K. Petroleumsmotor. Flyvningen, der
varede 21 Sekunder, havde en Længde af 220
m.
M. K-J.

Santo Stefano, San Stefano, gr. Hagios
Stefanos
, Landsby i Tyrkiet, ligger 18 km
V. f. Konstantinopel i Nærheden af
Marmara-Havet og ved Jernbanen til Adrianopel. S. S.
var i den russ.-tyrk. Krig 1877—78 en Tid lang
Sæde for det russ. Hovedkvarter og er kendt
ved den Præliminærfred, som Rusland og
Tyrkiet sluttede her 3. Marts 1878.
(H. P. S.). N. H. J.

Santo Tomas de Castillo
[’santå-tå’mas-ðæ-ka’stil], Havneplads i den mellemamer.
Republik Guatemala, ligger ved Sante
Tomas-Bugten, den sydligste Vig af Amatique-Bugten.
S. T. d. C.-Bugten danner en udmærket Havn, der
ikke alene er den bedste Ankerplads paa
Mellemamerikas Atlanterhavskyst, men tillige det
naturlige Udskibningssted for store Dele af
Guatemala. Stedet opdagedes 1604, men blev
ikke benyttet af Spanierne. 1843 fik et belgisk
Selskab Koncession paa Havnens Udnyttelse og
Omegnens Kolonisation; men det hele opløste
sig i hensynsløs Spekulation. En Jernbane fra
Champerico ved det stille Hav over
Hovedstaden Guatemala til Atlanterhavet har
imidlertid faaet Endepunkt ved Puerto Barrios ved
Sante Tomas-Bugten lidt Ø. f. S. T. d. C.
(H. P. S.). M. V.

Santvoort [’santfo.rt], Dirck Dircksz,
holl. Maler, f. 1610 i Amsterdam, d. smst. 1680.
Søn af Maleren Dirck Pietersz og vistnok Elev
af Rembrandt. Hans Kunst viser i alt Fald
Paavirkning fra Rembrandt, særlig hans
Portrætter. Han har paa dette Omraade været
meget skattet: talrige betydelige Portrætter i
Privateje i Patricierslægter i hans Fødeby
viser hans Beskæftigelse for Samtidens fineste
Selskab; han indtog en ledende Stilling i
Amsterdams Malergilde. Rijksmuseum i
Amsterdam har erhvervet en Række fremragende
Portrætter af Familien Alewyn, ligesom det ejer
hans Hovedværk: »Forstanderinderne for
Fattighuset« (1638) med en mageløs gedigen
Karakteristik af de fire ærværdige og redelige
Gammelkoner. Endvidere nævnes af S. Kristus med
Disciplene i Emaus (Louvre), Portrætbillede
(Haag og Darmstadt) og Fløjtespilleren og
Hyrdinde (begge 1632, Rotterdam). Paa den
holl. Udstilling i Kbhvn 1922 saas Brystbilledet,
Portræt af en Pige.
(A. R.). A. Hk.

Sanvic [sã’vik], By i det nordlige Frankrig,
Dept Seine-Inférieure, 8840 Indb. S., der er en
nordlig Forstad til Le Havre, har en moderne
romansk Kirke. Teglværker.
E. St.

San Vicente de Austria
[-wi’sæntææ-’a^ustria], By i den mellemamer. Republik
Salvador, ligger 50 km ØSØ. f. San Salvador ved
Foden af den 1313 m høje, udslukte Vulkan
San Vicente i en Højde af 356 m o. H.
befolkningen anslaas (1922) til 30000 Indb. I Omegnen
findes store Tobaks- og Indigoplantager, og S.
V. d. A. har Tobaksindustri samt et stærkt
besøgt aarligt Marked.
(H. P. S.). M. V.

Sanvitalia Lam., Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), Urter ell. smaa Buske nær
Zinnia, men forsk. derfra bl. a. ved stilkede
Blade og løvbladagtige ydre Svøbblade. De
randstillede Frugter er forsynede med 3 tykke
Børster, der sidder i Forlængelse af Frugtens
Kanter; Skiveblomsternes Frugter er
sammentrykt og ofte vingede. 7—8 Arter. S.
procumbens
Lam. fra Mexiko er enaarig,
nedliggende og 20—30 cm lang, med ægdannede
Blade og kortstilkede Kurve; Randblomsterne er
orangegule, Skiveblomsterne purpurbrune. En
Form (ligulosa) har kun guldgule
Tungeblomster. Alm. dyrket som Sommerplante
(Juni—Septbr).
A. M.

San Vito al Tagliamento [-talja’mento], By
i det nordøstlige Italien, Prov. Udine, ligger
34 km VSV. f. Udine i Nærheden af
Tagliamentos højre Bred. (1911) 10800 Indb. S. V. a.
T. er omgivet med gamle Ringmure, har en
Kirke fra 15. Aarh. og driver Silke-, Læder-,
Lærreds- og Teglværksindustri samt Handel.
C. A.

San Vito del Normanni, By i Syditalien,
Prov. Lecce, ligger 12 km V. f. Brindisi. (1911)
13070 Indb. i hele Kommunen. S. V. d. N. har
Stenbrud og driver Olietilvirkning. 4 1/2 km fra
Byen ligger Jernbanestationen San Vito
d’Otranto paa Banelinien fra Bari til Otranto.
C. A.

Sanz del Rio [’sanþ-ðæl-’riå], Julián, sp.
Filosof,, f. 1814 i Torre Arévalo, d. 12. Oktbr
1369 i Madrid. Han sendtes 1843 af Regeringen
til Tyskland for at sætte sig ind i de aandelige
Strømninger der, navnlig den nyere Filosofi,
hørte Forelæsninger i Heidelberg og blev
personlig Ven bl. a. af Historieskriveren G.
Weber. 3 Aar efter kom han hjem, og nogle Aar
senere ansattes han som Prof. i Filosofiens
Historie ved Univ. i Madrid. Aaret før Isabella’s
Forjagelse blev det ham forbudt at holde
Forelæsninger, men den ny Regering gav ham atter
Tilladelse. S. har i det hele meddelt den
litterære Generation, som virkede efter 1868,
stærke Impulser og dannede i sit Fædreland en hel
filos. Skole, los Krausistas, idet ban selv havde
tilegnet sig den gottingske Prof. K. C. F.
Krause’s Tanker og førte disse videre. »Krausismen«
er endnu ikke helt forsvundet i Spanien; den
har f. Eks. betydet ikke lidt for den
fremragende Pædagog Francisco Giner de los Rios
(1839—1915). S.’s Jordefærd var mærkelig ved
at være den første borgerlige Begravelse der i
Landet. Hans Skr er talrige, for en Del
vanskelige at forstaa; det er mest Oversættelser af
Krause’s Bøger og Kommentarer til dem; i
El ideal de la Humanidad para la vida (1.
Udg. 1860) fremstillede han Systemets
Hovedtræk. Han har ogsaa oversat — og fortsat —
Weber’s mindre Verdenshistorie. Efter hans
Død udkom bl. a. Cartas inéditas (Madrid
1875).
E. G.

Sanæ mentis (lat.), ved sund Forstand.

São [’sau] (portug., kvindelig Form santa,
d. s. s. San, Sankt.

São Antão [’sau-an’tau], Ø i den portug.
Øgruppe Capoverderne ved Kysten af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0999.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free