Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barselfeber (Puerperalfeber, Febris puerperalis) - Barselflaad, Lokkier, kaldes det rigelige Udflaad fra Kønsdelene - Barselfærd (jur.) - Barselkone, Barselkvinde, Barselpatient - Barselseng (Puerperium), Tidsrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Englænderen Denman (1768), til hvem mange i
England sluttede sig. Men uden for England
trængte denne Opfattelse ikke igennem; og da
Semmelweiss i Fødselsstiftelsen i Wien
1847 fremsatte en tilsvarende Anskuelse og
særlig hævdede, at den enorme Dødelighed af B.
i Fødselsstiftelserne skyldtes de Studerende,
der bragte Liggiftsmitte med sig, mødte han
den voldsomste Modsigelse. Men efter at Lister
havde lært os at forhindre de alm.
Saarsygdomme ved Antiseptik, varede det ikke
længe, før man lærte ogsaa at anvende
Antiseptik til at hindre B.’s Opstaaen, og
Resultaterne var her saa fortrinlige, at det hurtig
maatte gaa op for alle, at dette var den rigtige
Vej, og hermed var altsaa den Anskuelse trængt
igennem, at B. ikke er nogen særegen Art af
Sygdom, men blot en Saarsygdom, der viser
særlige Forhold, hvad Stedet og Tiden for dens
Opstaaen angaar. Bl. de Fødselshjælpere, der
tidligst og mest energisk indførte Antiseptikken
paa Fødselsstiftelserne, maa nævnes Professor
Stadfeldt i Kbhvn’s Fødselsstiftelse; ved
paa den hygiejniske Kongres i Bryssel 1876 at
fremlægge de Resultater, han derved havde
opnaaet (Les maternités, leur organisation et
administration [Kbhvn 1876]) bidrog han
mægtig til at afvende den Storm mod
Fødselsstiftelserne, som den forfærdelige Dødelighed af B.
i disse havde fremkaldt mod dem. Medens
Dødeligheden af B. i Fødselsstiftelser tidligere
ofte var 4—10 %, ja stundom over 20, er den
nu kun 1 à 2 ‰. Uden for Fødselsstiftelserne
har Virkningen af Antiseptikken ikke været
fuldt saa fremtrædende. (Litt. [særlig m. H. t.
B.’s Hyppighed og Antiseptikkens Indflydelse
herpaa]: C. A. Kayser, »Den kgl.
Fødselsstiftelse i Kbhvn og den der herskende ondartede
B.« [Kbhvn 1845]; G. G. Stage, »Undersøgelser
ang. B. i Danmark uden for Kbhvn« [Kbhvn
1868]; A. Stadfeldt, Les Maternités, leur
organisat, et administr. [Kbhvn 1876]; Böhr,
»Untersuch. über die Häufigkeit des Todes im
Wochenbett in Preussen« [Stuttgart 1878]; E.
Ingerslev, »Om Dødeligheden ved B. i
Danmark« [Kbhvn 1880], »Om Dødeligheden ved
B. i Kbhvn og danske Købstæder 1877—81«
(Kbhvn 1883] og »Om Dødeligheden ved B. i
Danmark« [Kbhvn 1892]; A. Fløystrup,
»Den prophylaktiske og kurative Antiseptik
under Fødsel og Barselseng« [Kbhvn 1880]; E.
Schønberg, »Fødselshjælpen i Norge i de
sidste 4 Tiaar« [Kria 1891]; Paul Bar, Des
méthodes antiseptiques en obstétrique [Paris
1883]; v. Herff, »Das Kindbettfieber«;
Winckel, »Handbuch d. Geburtshülfe« 3, II
[Wiesbaden 1906]).
Lp. M.
Barselflaad, Lokkier, kaldes det rigelige
Udflaad fra Kønsdelene, der normalt findes i
Barselsengen. Det skyldes dels forøget
Slimafsondring, dels Blod og Afsondring fra den
Saarflade, Livmoderens Indside danner, dels
Henfald af de tilbageholdte Dele af
Moderhinden. De første 3—4 Dage er Tilblandingen af
Blod saa rigelig, at B. faar en rød Farve
(rødt B.), derefter bliver det mere tyndt,
kødvandslignende (blandet B.), endelig fra
8.—10. Dag mere tykt, materielignende (hvidt
B.). Tilblanding af Blod efter de første 4 Dage
er abnorm. B. har en ejendommelig, nærmest
fad Lugt; ildelugtende, stinkende B. er abnormt.
I Løbet af de c. 6 Uger, »Barselsengen« varer,
aftager B. gradvis til en meget ringe Mængde.
Den samlede Mængde af B. er individuelt meget
forsk.
Lp. M.
Barselfærd (jur.). Ifølge L. Nr. 130 af 27.
Maj 1908 § 2 skal Faderen til Barn uden for
Ægteskab yde et Bidrag til Udgifterne ved
Moderens Barselfærd og til hendes Underhold 1
Maaned før og 1 Maaned efter Fødslen. Ogsaa
det Offentlige kan gøre Kravet gældende over
for Faderen, og Bidraget kan faas udbetalt af
det Offentlige efter lgn. Regler som dem, der
gælder Bidraget til Barnet (se Børn). I Norge,
hvor lgn. Regler findes, har der i de sidste
Aar været arbejdet paa en videregaaende
Understøttelse for alle trængende Mødre, der har
spæde Børn. Et Hovedformaal har været at
skabe de bedste Betingelser for, at Moderen
kunde beholde Barnet hos sig og selv opamme
det.
V. B.
Barselkone, Barselkvinde, Barselpatient
kaldes en Kvinde den første Tid (10—14 Dage ell.
længere) efter en Fødsel (ell. Abort).
Lp. M.
Barselseng (Puerperium) er det Tidsrum,
der medgaar til, at den kvindelige Organisme
og særlig Kønsorganerne efter overstaaet
Fødsel kan vende tilbage til den for den usvangre
normale Tilstand. I daglig Tale bruges B.
særlig om den Tid, Kvinden ligger til Sengs
(»ligger i B.«) efter Fødslen; men Længden af
denne er jo rent vilkaarlig. Den virkelige B.
varer c. 6 Uger, dog er Forandringerne
stærkest de første 8—14 Dage. Da Kønsorganerne
og særlig Livmoderen er de ved Svangerskab
og Fødsel mest paavirkede Dele, maa disse
ogsaa undergaa de største Forandringer i B.,
den saakaldte Involution, idet de skrumper,
formindskes, trækker sig sammen, Saar heler,
overflødige Dele udstødes, og tilgrundegaaet
Slimhinde dannes paa ny. Et synligt Udtryk
giver alt dette sig dels i Barselflaaddet, dels
i den gennem Underlivsvæggen let følelige,
gradvise, hurtige Formindskelse af
Livmoderen; denne sidste ledsages ofte af Efterveer. I
nøjeste Forbindelse med Forandringerne i
Kønsorganerne staar
Mælkeafsondringen (s. d. og Diegivning). M. H. t. B.’s
Indvirkning paa den øvrige Organisme kan
mærkes flg. Straks efter Fødslen kommer der
ofte en Kuldegysning. I Reglen falder Kvinden
snart efter Fødslen i Søvn, hvis hun ikke efter
denne er saa overtræt, at hun ikke ret kan
finde Hvile. Der er i den første Tid af B.
Tilbøjelighed til Sved. Temperaturen
afviger i B. ikke væsentlig fra det normale;
Pulsen er derimod som Regel langsom, stundom
meget langsom (40—50 Slag i Minuttet) og lidt
uregelmæssig. Madlysten er hos de fleste
Barselkvinder kun ringe det ell. de første Døgn,
senere naturlig ell. endog forøget.
Aabningen plejer at være træg. Urineringen
er ofte besværlig de første Dage, saa at Vandet
ikke sjælden maa tages. Urinen kan i B.
indeholde Sukker (Mælkesukker), uden at dette
tyder paa noget sygeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
