Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barselfeber (Puerperalfeber, Febris puerperalis)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lungesækken o. s. v., har vi en puerperal
Pyæmi. B. kan ogsaa optræde som
Aarebetændelse (Phlebitis puerp.), saaledes hyppig
i Benenes (det ene ell. begges) Blodaarer, den
saakaldte Phlegmasia alba dolens. Fl. af disse
Former findes ofte samtidig.
Det vil heraf kunne forstaas, at B. kan vise
sig paa mange forsk. Maader, og at det ikke
er muligt i Korthed at give en Fremstilling af
dens Optrædelsesmaade. Vi skal derfor ogsaa
her indskrænke os til at anføre enkelte Træk
af denne. Feberen begynder som oftest med
en Fornemmelse af Kulde, undertiden, navnlig
i alvorligere Tilfælde, med en virkelig
Kulderystelse. Temp. er i Reglen springende, høj
om Aftenen, ofte næsten normal om Morgenen.
Pulsen som oftest hurtig. Barselflaaddets
Mængde aftager for det meste, kan næsten
ganske ophøre; hyppig bliver det ildelugtende,
ja stinkende. Smerter i Underlivet kan mangle,
er dog stundom meget voldsomme. I de
allerfleste Tilfælde findes Ømhed af Livmoderen ell.
til Siderne for denne. Søvnløshed er alm. ved
stærkere Feber, ligesaa Hovedpine,
Appetitmangel, Aftagen ell. Ophør af
Mælkeafsondringen. Opkastninger forekommer i Reglen kun,
hvor Bughinden er angreben. Snart findes
Diarré, snart Forstoppelse. Kommer der Pyæmi,
giver dette sig, foruden ved gentagne, stærke
Kulderystelser, til Kende ved Symptomer fra de
forsk. angrebne Deles Side. Ved Aarebetændelse
i Benet bliver dette smertefuldt, ømt og
ophovnet. Undertiden er de sygelige Tilfælde fra
Nervesystemets Side særlig fremtrædende, ja
kan stige til ligefrem Sindssygdom, der
da hyppigst ytrer sig som en Forvirring med
stærkt fremtrædende Hallucinationer; det er
dog langtfra alle Sindssygdomme, som opstaar
i Barselsengen, der beror paa B. Som B.’s
Aarsag er allerede ovf. nævnt Indbringelsen i
Fødselsvejen af sepsisfrembringende Bakterier
ell. disses Produkter, og ved de under en
Fødsel nødvendige Undersøgelser og den stundom
nødvendige Anvendelse af Instrumenter er der
rig Anledning til en saadan »Infektion«, hvis
man ikke træffer omfattende Forholdsregler
herimod. Ogsaa Autoinfektion spiller en Rolle
for B.’s Opstaaen, men dog kun en underordnet.
Den Tid, der forløber mellem Infektion og
Sygdommens Udbrud, kan være forsk., som oftest
2—4 Døgn. Er Fødslen langvarig, og har
Infektionen fundet Sted tidlig i denne, kan B.
begynde allerede under selve Fødslen. Ikke
alene ved en egl. Fødsel, ogsaa ved en Abort
kan der opstaa B. Hvad B.’s Farlighed
angaar, da vil man af det ovf. fremstillede
kunne indse, at den i nogle Tilfælde kan være
en meget let Sygdom, i andre en af de
allerfarligste; noget alm. lader sig ikke sige herom.
Man kan kun sige, at de lettere Tilfælde er
meget almindeligere end de alvorlige,
dødelige Tilfælde. Men de lette Tilfælde overses ofte
ell. regnes ikke for noget, saa at man ved B.
i daglig Tale ofte kun tænker paa de sværeste
Tilfælde. Landenes officielle Statistik viser
derfor en kolossal Dødelighedsprocent for B.,
medens der ved Fødselsstiftelser, hvor alle
Tilfælde medregnes, kun er omkr. 1 af 1000
Fødende og 1 af 150 Barselsyge. B.’s uhyre Bet.
som Dødsaarsag fremgaar imidlertid nok saa
klart af den Omstændighed, at B. i sin Tid
har været en af de hyppigste
Dødsaarsager for Kvinder mellem 15 og
45 Aar. 1857—76 døde saaledes (ifølge
Ingerslev) i Kbhvn af Kvinder i disse Aldersklasser
af Brystsyge 2561, og dernæst kommer
B. med mindst 1507 Dødsfald som
den hyppigste Dødsaarsag. I Norge døde
1853—60 af 1000 Fødende 6,95, hvilket Tal for
1881—89 gik ned til 5,30 ‰. I Preussen døde
1816—75 mindst 363324 Kvinder af B. Disse Tal er
i stadig Aftagen. Men i de senere Aar spiller
B.-Dødeligheden efter Abort en meget stor
Rolle, for en stor Del vistnok p. Gr. a.
det stadig tiltagende Antal Fosterfordrivelser.
Men da Abort-Statistikken er langt mere
upaalidelig end Fødsels-Statistikken, bliver hele vor
B.-Statistik derved mere og mere ufuldstændig.
— B.’s Fare er dog ikke udtømt med
Spørgsmaalet om dens Dødelighed; thi hos
mangfoldige af de helbredede, ja hos mange, der ikke
ved, at de har haft B., fremkalder denne dog
saadanne Forandringer i Kønsorganerne, at der
holder sig en Sygdom her; en stor Del af de
saakaldte Kvindesygdomme har deres
Oprindelse fra en — ofte let — B. — M. H. t. B.’s
Behandling maa skelnes mellem den
forebyggende og den egl. helbredende. Den
forebyggende gaar selvfølgelig ud paa at
hindre Muligheden for Infektion efter de samme
Principper, som man i Kirurgien anvender for
at forebygge de andre Saarsygdommes
Opstaaen (se Antiseptik). Derfor renses
(desinficeres) den Fødendes ydre Kønsdele og
Partiet her omkr. og Jordemoderens ell. Lægens
Hænder og Instrumenter paa det
omhyggeligste, ligesom alt andet, hvad der kommer i
Berøring med Fødselsdelene under Fødslen ell. i
Barselsengen; og navnlig til Hænder og
Instrumenter anvendes ikke blot mek. Rensning med
Sæbe og Børste, men ogsaa Vaskning med
Sprit og Sublimat- ell. Karbolopløsning. Om de
glimrende Resultater, der kan opnaas ved
denne forebyggende Behandling, skal tales
under B.’s Historie. Behandlingen af den alt
udbrudte B. maa være forsk. efter dennes
Natur. I de lettere Tilfælde vil et varmt Omslag
paa Underlivet være tilstrækkeligt. Af
Medikamenter, f. Eks. de temperaturnedsættende,
vil man sjælden se Gavn; derimod maa alle
Bestræbelser gaa ud paa at holde Patientens
Kræfter oppe. — Stor Interesse frembyder B.’s
Historie. B. har været kendt i mindst 2000
Aar; egentlige Epidemier af B. beskrives fra
Midten af 17. Aarh. Om Sygdommens Opstaaen
gjorde der sig de forskelligste Teorier
gældende, snart troede man, det var
Barselflaaddet, snart Mælken, der »slog ind«, idet man
skuffedes af, at disse Afsondringer gerne
aftager, naar B. er udbrudt. Snart troede man,
at Sammenhobning af mange Fødende paa
samme Sted fremkaldte en Luftforandring, der
foraarsagede B., snart at det var visse
atmosfæriske e. l. Indflydelser, der gjorde sig
gældende. Den første, der udtalte, at B. var
smitsom ved Overførelse (kontagiøs), var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
