Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barselseng (Puerperium), Tidsrum - Barsinghausen, By i Preussen, Prov. Hannover - Barsovit, en omdannet Form af Feldspat (Anortit) fra Barsovsk i Ural. - Barstad, Hans Jacob, norsk Officer og krigshistorisk Forf., (1845- ) - Bar-sur-Aube, By i det fr. Dept Aube - Bar-sur-Seine, By i Dept Aube i det nordøstlige Frankrig - Barsvælg (Galeobdolon Moench.), Slægt af Læbeblomstrede Urter - Barsø, en lille Ø i Lille Bælt - Bart. (tillige Bar. og Bt.), eng. Forkortelse for Baronet. - Bart, Jean, fr. Søofficer, (1650-1702)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Behandlingen af B. bør gaa ud paa, at de
omtalte Forandringer kan foregaa under saa
heldige Forhold som muligt. Barselkvinden bør
derfor »ligge i B.«, og det helst 14 Dage, mindst
10 Dage; før den Tid er »Involutionen« endnu
ikke tilstrækkelig fremskreden, og naar
Kvinden gaar omkr., og især hvis hun anstrenger
sig, kan der opstaa Lejeforandringer, Fremfald,
kroniske Katarrer af Fødselsdelene. Den i de
senere Aar moderne »tidlige Opstaaen« er
derfor forkastelig. Derimod behøver
Barselkvinden ikke under hele B. at ligge stille paa
Ryggen; hun vil — især hvis der ikke er
Saar ved de udvendige Fødselsdele — snart
kunne dreje sig om paa Siden og ligeledes snart
sættes op i Sengen, godt støttet af Puder,
ligesom hun kan bevæge Benene. Nerverne bør
have Ro, Barselvisitter og Barselstuesnak
derfor forbydes. Barselkvinden skal have rigelig,
kraftig, men let fordøjelig Kost, især hvis hun
giver Die. Man maa sørge for Aabning og passe
Urinudtømmelsen. Et vel anlagt Mavebælte ell.
en Underlivsbandage støtter den slappe Bugvæg.
En af de vigtigste Opgaver for Behandling af
B. er at hindre Opstaaen af
Barselsengssygdomme. Den vigtigste af disse er
Barselfeber; for at forebygge denne maa alt,
hvad der kommer i Berøring med
Barselkvinden og særlig med hendes Kønsdele, være
minutiøst renset; Underlaget i Sengen maa
være rent; man maa til Rensning af
Fødselsdelene helst blot bruge Afskylning eller
ganske rent Linned eller Bomuld; enhver
Berøring bør undgaas saa meget som
muligt, og maa den ske, da kun med
veldesinficerede Hænder. Luften i Barselstuen
maa være frisk, hyppig Udluftning finde Sted,
men Kvinden dog skaanes for Træk. Om
Omsorgen for Brysterne se Bryster og
Diegivning. Foruden Barselfeber og Sygdomme
i Brysterne kan af
Barselsengssygdomme endvidere nævnes Aarebetændelse
(der, ved at en Blodprop løsner sig og sætter
sig fast i Lungepulsaaren, kan fremkalde
pludselig Død i B.) og Sindssygdom. I øvrigt kan
jo saa godt som alle Sygdomme opstaa i B.,
og ofte viser de under et saadant Forhold
Ejendommeligheder i deres Optræden.
Lp. M.
Barsinghausen [-ha^uzən], By i Preussen,
Prov. Hannover, 8 km VNV. f. Wennigsen ved
Deister og ved Banelinien Weetzen—Haste.
(1910) 5153 Indb. Ved B. findes Kulminer og
Sandstensbrud. I Nærheden af B. har man 1891
fundet Fundamenterne af den gamle, fra
Romertiden stammende Heisterburg.
G. Ht.
Barsovit, en omdannet Form af Feldspat
(Anortit) fra Barsovsk i Ural.
Barstad, Hans Jacob, norsk Officer og
krigshistorisk Forf., f. i Bergen 31. Juli 1845,
Kaptajn 1889, Oberstløjtnant 1905. Fra 1. Apr.
1900 udtraadte han surnummerær af Armeen
for under Generalstabschefens Ledelse
udelukkende at beskæftige sig med Studiet og
Bearbejdelsen af Norges Krigshistorie. Hans
vigtigste Arbejder er: »Bergens Forsvar 1801 og
1807—14« (1887), »Leirdølernes Saga ell. Leirdalske
Kompagnies Historie fra 1801—17« (1901),
»Norges Landsforsvar 1604—43« (»Kria Vid. Selsk.
Skr«, 1905), »Bergenhusingerne i Felten
1808—11« (2 Bd, 1908—09), »Bergenhusiske nationale
Skarpskytterbataljons Historie 1810—17« (1914).
Han har desuden skrevet en Række Artikler i
»Norsk mil. Tidsskr.« samt i Dagblade i Bergen
og Kria.
K. F.
Bar-sur-Aube [-sy↱r-o.b], By i det fr. Dept
Aube, ligger 164 m o. H. ved højre Bred af
Aube og ved Østbanen, 50 km SØ. f. Troyes,
har (1911) 4533 Indb., Fabrikation af Læder,
Mel og Agerbrugsredskaber og Handel med Vin,
Korn og Uld. B. er en gl By med mange gamle
Huse. I 5. Aarh. blev B. ødelagt af Hunnerne.
I Middelalderen var den under Greverne af
Champagne en vigtig Markedsby. Over Aube
fører en smuk Bro, hvor der staar et Kapel
fra 15. Aarh. til Minde om Alexander,
»Bastarden af Bourbon«, som Kong Karl VII lod kaste
i Floden (1441), indsyet i en Sæk. 1814 stod
her to Træfninger (24. Jan. og 27. Febr) mellem
de Allierede og de Franske; efter den sidste
maatte Oudinot med et stort Tab rømme Byen
og Egnen.
G. Ht.
Bar-sur-Seine [-syr-↱sæ.n], By i Dept Aube
i det nordøstlige Frankrig, ligger 158 m o. H.
ved venstre Bred af Seine og ved Østbanen og
har (1911) 4533 Indb. og lidt Industri (Garveri,
Destilleri, Glaspusteri). B. er en gl By, bestaar
af een lang Gade og har mange Huse fra 16.
Aarh. 1359 blev B. ødelagt af Englænderne og
led siden meget under Religionskrigene.
G. Ht.
Barsvælg (Galeobdolon Moench.), Slægt af
Læbeblomstrede (Galtetand-Gruppen), Urter af
stor Lighed med Tvetand, hvorfra den
adskilles ved Kronens længere Sideflige. En
enkelt Art, Gul B. (G. luteum Huds.), vokser i
Danmarks sydlige Egne alm. i Skove og
forekommer ogsaa forvildet i det sydlige Norge
indtil 59° 55′ n. Br.
A. M.
Barsø, en lille, c. 2 km lang og næsten lige
saa bred, indtil 38 m høj Ø, 271 ha, i Lille Bælt,
lidt uden for Sønderjyllands Kyst og lige for
Gjennerbugt, som ved at beskyttes af Øen
er en god Ankerplads; Indsejlingen foregaar S.
f. Øen. B., der hører til Aabenraa Amt (Løjt
Sogn), har c. 70 Indb. og ejes for største Delen
af Marinen.
H. W.
Bart. (tillige Bar. og Bt.), eng. Forkortelse
for Baronet.
Bart [ba.r], Jean, fr. Søofficer, f. i
Dunkerque 21. Oktbr 1650, d. 27. Apr. 1702. B.
nedstammede fra en Familie, der i fl. Slægtled
havde vist sig som ualmindelig dygtige
Sømænd. 13 Aar gl. gik han til Søs og fik under
Jérôme Valbué sin første Uddannelse ved de
fr. Kyster. Efter 3 Aars Forløb overgik han
til den holl. Krigstjeneste og kæmpede i
adskillige Søslag under Admiral Ruyter; men da
Ludvig XIV (1672) erklærede Hollænderne Krig,
forlod B. tillige med sin Ven, Carl Keyser, sine
tidligere Vaabenfæller og blev fra nu af deres
bitreste Modstander. 1676—77 virkede B. som
Eskadrechef for en Del Kapere; hans glimrende
Kampe i disse Aar bestemte endelig Colbert til
at ansætte ham fast i den fr. Marines Tjeneste,
og 1679 udnævntes han til lieutenant de
vaisseaux. Om hans Virksomhed indtil 1686
hersker der nogen Usikkerhed; kun ved man, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
