- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
217

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sommervarmen er stor nok. Den strengeste Vinter
udmærker sig ved sit høje Lufttryk og svage
Vinde, men om Efteraaret og Foraaret
forekommer ofte stærke Snestorme, som, navnlig
naar Temperaturen er under ÷ 30°, kan være
yderst farlige. Det falder da heller aldrig de
Indfødte ind at gaa uden for Huset i saadant
Vejr. I Vestsibirien falder om Vinteren en Del
Sne, men i Østsibirien er Vinterens Nedslag
saa ringe, at Slædekørsel i Reglen er umulig.
Om Sommeren er nordl. Søvinde fremherskende
i den største Del af Sibirien, medens sydlige
Søvinde fra Stillehavet blæser ved Østkysten.
Paa denne Tid af Aaret falder Hovedmassen af
Nedslaget.

3) De tempererede Ørken- og
Steppeomraader
omfatter det
sydvestlige Sibirien, Turan, Østturkestan og Mongoliet.
Hertil slutter sig Højsteppeklimaet i Pamir og
Tibet. Disse Egne udmærker sig ved et
regnfattigt, tempereret Kontinentalklima. Vinteren
er streng. Som Eks. paa Middeltemperatur for
koldest Maaned kan nævnes Urga i Mongoliet:
÷ 26,2°, Kashgar i Østturkestan: ÷ 5,8°, Ischim
i det sydvestlige Sibirien: ÷ 19,9°, Nukus i
Khanatet Khiva: ÷ 5,4°. Først ved Turans
Sydgrænse stiger Middel for koldest Maaned lidt
over 0°, f. Eks. Krasnovodsk ved det kaspiske
Hav: 1,5°. Middeltemperaturen for varmest
Maaned er i Urga: 17,5°, Kashgar: 27,5°, Ischim:
18,9°, Nukus: 26,4°, Krasnovodsk: 28,2°.
Sommervarmen er altsaa høj. Temperatursvingningerne
er meget store og pludselige. Frygtelige Storme
hærger ofte Landet, særlig Foraar og Efteraar.
Nedslaget er paa Sletterne yderst ringe. I
Bjergene er det noget større, indtil en vis
Højde, hvorfra det atter aftager. I Turan falder
den største Del af Nedslaget om Foraaret,
dernæst om Vinteren, medens Sommer og Efteraar
er næsten uden Nedslag. Snemængden om
Vinteren er dog saa ringe, at der ikke kan danne
sig noget varigt Snedække. Den stærke Blæst
bringer Sneen til at fyge sammen i Driver paa
Steder, hvor der er Læ, medens den største
Del af Landet bliver bar. I Østturkestan
falder om Vinteren yderst ringe Mængder af
Sne, medens Resten af Aaret er næsten uden
Nedslag. Det sydvestlige Sibirien har ligesom
Mongoliet nogen Regn om Sommeren, medens
den kolde Aarstid er meget fattig paa Nedslag.
Manglen paa Snedække bevirker, at Landet
opvarmes meget hurtigt om Foraaret. April
er derfor i hele dette Omraade varmere end
Oktbr, et Fænomen, som ikke forekommer i
oceaniske og mindre udpræget kontinentale
Egne af det tempererede Bælte. I Tibet og
Pamir er Temperaturen paa Grund af den store
Højde over Havfladen meget lavere. I Pamirski
Post (3640 m o. H.) er saaledes
Middeltemperaturerne for koldest og varmest Maaned
÷ 18,4° og 13,9°. Nedslaget (6,2 cm aarlig) falder
mest i Foraaret og Forsommeren. I det nordl.
Tibet har man i en Højde af 4600 m fundet et
Sommermiddel paa 7,0°. Det østlige Tibet har
sparsom Regn om Sommeren, medens det
vestlige Tibet faar mest Nedslag om Vinteren og
Foraaret. Maalinger mangler dog, og man kan
kun sige, at Nedslaget overalt er ringe.

4) De subtropiske Ørken- og
Steppeomraader
omfatter Arabien, Mesopotamien og
Eran. I de lavere Egne er Vinteren mild,
Frosten er kortvarig og ikke streng. Bagdad
har saaledes 9,3° i Middel for Jan., og ÷ 5,6°
er den laveste Temperatur, som er maalt.
Sommeren er meget hed. August har i Bagdad 33,6°
i Middeltemperatur. Den højeste, maalte
Temperatur er 48,6°. I det sydlige Arabien er
Temperaturerne allerede tropiske. Djedda har
saaledes 22,3° og 30,9° i Middel for koldest og
varmest Maaned, Aden: 24,3° og 31,1°. Omvendt
er Temperaturerne i Højlandene lavere.
Vintermaanederne har saaledes i store Dele af det
indre Eran lave Middeltemperaturer, og Frost
er dèr almindelig, saaledes at den subtropiske
Zones Kulturplanter ikke længere lykkes. Dette
gælder ligeledes om det armeniske Højland og
de tørre Egne i det indre af Lilleasien. Som
Eks. kan nævnes Middeltemperaturerne for
koldest og varmest Maaned i Erivan i russisk
Armenien: ÷ 6,5° og 25,0°, Teheran i Persien: 0,9°
og 28,4°. I hele dette Omraade er Nedslaget
ringe. Ved Kysterne af det røde og det indiske
Hav er den aarlige Regnmængde overalt under
15 cm, i Højlandene er den de fleste Steder
noget større, men kun paa enkelte
Bjergskraaninger er den rigelig. Hovedmassen af Regnen
falder om Vinteren, selv ved det røde og det
indiske Havs Kyster. Kun i det sydvestlige
Arabien falder paa Vestskraaningen af Bjergene
en Del Regn med Sommerens Sydvestmonsun.
Denne Bjergstrækning skal have en ret
betydelig Regnmængde, hvilket godtgøres ved den
rigere Vegetation, men Maalinger mangler
fuldstændig.

5) Middelhavskysten har en mild
Vinter og en hed Sommer. Som Eks. kan nævnes
Middeltemperaturerne for koldest og varmest
Maaned for Batum: 6,1° og 23,2°, Smyrna: 7,6°
og 26,8°, Beirut: 13,1° og 27,4°. Den største Del
af Aarets Regnmængde falder i
Vinterhalvaaret. I det sydvestlige Kaukasien og paa
Lilleasiens Nordkyst frembringer dog de
nordvestlige Søvinde, som hersker om Sommeren, ogsaa
paa denne Tid et rigeligt Nedslag, saaledes at
der, selv om Sommerens Regnmængde er noget
mindre end Vinterens, ikke paa nogen Maade
er Tale om Sommertørke. Først ved det ægæiske
Havs og ved det egentlige Middelhavs Kyster
optræder Middelhavsklimaet i sin typiske
Skikkelse med en meget regnfattig Sommer. I
Kystegnene er Regnmængden gennemgaaende
rigelig, f. Eks. i Smyrna 65,3 cm, i Beirut 90,7 cm,
men denne Regnmængde falder i faa stærke
Byger. I Smyrna er saaledes Aarets normale
Antal Regndage kun 68,7, i Beirut 82,0. I
Kystbjergene er Regnmængden gennemgaaende
endnu større, medens den længere ind ad i
Landet hurtig tager af.

6) Østasien udmærker sig ved sit
udprægede Monsunskifte, som sætter sit Præg paa alle
andre klimatiske Faktorer i disse Egne. Om
Vinteren, naar Lufttrykket i det Indre af Asien er
meget højt, blæser nordvestlige Vinde med stor
Stadighed over Østasiens Kystlande. Omkr.
25°—30° nordl. Br. bliver den om Vinteren
overvejende Vindretning mere nordl. for endelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free