Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Tropezonens Grænse at antage en
nordøstlig Retning. De nordl. Landvinde frembringer
en relativ streng og tør Vinter. Nogle Eks. paa
Middeltemperaturer for koldest Maaned vil
oplyse dette. Petropavlovsk paa Kamtschatka
(samme Br. som Hamburg): ÷ 10,3°, Nikolajevsk
(lige saa nordligt, men vestligere): ÷ 23,4°, Peking
(samme Br. som Neapel): ÷ 4,7°, Shanghai (lidt
sydl. end Madeira): 3,1°, Hongkong (lidt S. for
Vendekredsen): 14,3°. Paa de japanske Øer
mildnes Nordvestvinden ikke saa lidt ved at
passere de forholdsvis varme Randhave, og
Vinteren er derfor paa Øerne en Del
mildere end paa Fastlandet, men dog langt
koldere end paa tilsvarende Breddekredse i
Vesteuropa. Om Sommeren er sydl. Havvinde
fremherskende. I Sydkina er den hyppigste
Vindretning sydvestlig og sydlig, længere mod
N. er sydøstlig overvejende. Sommervindens
Herkomst fra Havet mildner Kystens
Sommertemperaturer, saaledes at Varmen, trods de
fremherskende sydlige Vinde, ikke er
nævneværdig højere end paa tilsvarende Breddekredse
i Europa. Ved Kysterne af det ochotskiske
Hav forbruges endog saa store Mængder af
Varme til at smelte de store Ismasser, som
har dannet sig om Vinteren, at Sommervarmen
bliver ringe i Forhold til Afstanden fra
Ækvator. Overalt i Østasien stiger Sommervarmen
betydelig mod Indlandet. Nogle Eks. vil oplyse
disse Forhold. Middeltemperaturen for varmest
Maaned er i Petropavlovsk 14,6°, i Nikolajevsk
16,8°, i Peking 26,0°, i Shanghai 26,9°, i
Hongkong 27,6°. Vinterens nordl. Vinde bevirker,
at Vinterluften er meget tør, og at Nedslaget
i den kolde Aarstid er ringe. En Undtagelse
danner dog visse Kyster og Bjergskraaninger,
som ligger udsat for Vinterens Monsun, og
hvor denne bringes til Opstigning. Saaledes har
Vestkysten af Japan et meget stort Nedslag
om Vinteren, mod S. Regn, mod N. og i
Bjergene Sne. Stedvis er Vinternedslaget endog
større end Sommerens i øvrigt rigelige
Regnmængde. Samtidig har det østlige Japan en tør
Vinter, fattig paa Nedslag. Formosa ligger saa
sydl., at Vintermonsunen kommer fra
Nordøst; her bliver altsaa Østkysten den, som faar
Nedslag om Vinteren, medens denne Aarstid
paa Vestkysten er meget tør. I Kina er
Vinteren fattigst paa Nedslag mod N., men
Vinteren er her allerede saa streng, at Sneen,
naar den engang er falden, kan ligge meget
længe, inden Snevejr indtræffer. I det sydl.
Kina er Vinteren ganske vist regnfattig, men
der forløber dog næppe nogen Maaned helt
uden Regn. Om Sommeren medfører de sydl.
Havvinde store Masser af Vanddampe, og
Luftfugtigheden bliver meget stor. Skønt
Temperaturerne om Sommeren ikke er større i Kina
og Japan, end de er i Sydeuropa, føles Heden
dog langt mere trykkende, idet den store
Fugtighed forhindrer den raske Fordampning fra
Huden. Regnen om Sommeren skyldes
barometriske Minima, som fra det Indre af
Fastlandet vandrer ud mod Kysten og derfra ud
over Øerne, ledsagede af cyklonale Vinde. De
opstigende Luftstrømme i disse Minimas
Centra frembringer Regn baade paa Vindsiden
og paa Læsiden af Bjergene. Nedslaget er i
Østasien gennemgaaende stort. I den største
Del af Kina overskrider det aarlige Nedslag
100 cm, paa den paa alle Sider af Bjerge
omgivne mandshuriske Slette gaar det ned til c.
50 cm. Enkelte Steder, særlig hvor ogsaa
Vinteren er rig paa Nedslag, naar dette en
meget betydelig Størrelse, saaledes i Kanazava
paa Vestkysten af Hondo: 253,2 cm, i Oshima
paa Riukiu-Øerne: 320,9 cm, i Kilung paa
Nordspidsen af Formosa: 344,0 cm.
7) Det sydasiatiske tropiske
Sommerregnsomraade omfatter Forindien og
Bagindien med Undtagelse af disse Halvøers
Sydspidser samt den nordl. Del af Filippinerne.
Længst mod S. er Temperaturforskellen
mellem Sommer og Vinter kun ringe, alle
Maaneders Middeltemperaturer ligger omkr. 25°.
Gaar man mod N., kommer man imidlertid
til Egne med stedse mere og mere udprægede
Aarstider. Vinteren bliver koldere, og
Sommeren varmere. Om Vinteren er altsaa
Temperaturen faldende fra S. til N., om Sommeren
omvendt. Den koldeste Maaned er Decbr, Jan.
eller Febr. Herfra stiger Temperaturen rask
om Foraaret. I de sydl. Dele af Forindien er
April den varmeste Maaned. Saa begynder
Regntiden, hvis store Skymængde og stærke
Fordampning nedsætter Temperaturen noget.
Ved Regntidens Slutning stiger paa mange
Steder Temperaturen atter noget, og et andet
Temperaturmaksimum indtræffer i
Eftersommeren, men mange Steder mangler dette, og
Sommermaanedernes Middeltemperaturer er da
alle næsten lige høje. Fra Oktbr begynder et
rask Temperaturfald, og Vinteren indtræder.
Længere mod N. indtræffer den varmeste
Maaned og Regntiden stadig senere. Først bliver
det Maj, og ved Vendekredsen er overalt Juni
eller endog Juli den varmeste Maaned. Som
Eks. paa Middeltemperaturer for koldest skal
nævnes følgende: Madras: 24,1° (Jan.) og 31,5°
(Maj), Bombay: 23,6° (Jan.) og 29,2° (Maj),
andet Maksimum 27,1° (Oktbr), Agra: 15,6° (Jan.)
og 34,4° (Maj), Multan: 13,1° (Jan.) og 34,9°
(Juni), Bangkok: 23,8° (Decbr) og 28,6° (April),
Rangun: 23,7° (Jan.) og 29,4° (April), andet
Maksimum 26,7° (Oktbr), Mandalai: 20,4° (Jan.)
og 31,8° (April). Om Vinteren, naar
Lufttrykket over A.’s Indre er højt, er Vinde fra
Nordøst overvejende over den største Del af
Sydasiens Halvøer. Disse Vinde giver tør Luft
og klar Himmel. I Jan. plejer dog nogle faa
barometriske Minima fra Middelhavsegnene at
trænge frem over de nordl. Dele af de indiske
Halvøer og give nogle faa Regnbyger, men
ellers er Vinteren tør. Henimod Slutningen af
Nordøstmonsunens Tid, naar Varmen om
Foraaret stiger til stor Højde, bliver Lufttørheden
meget intensiv, men samtidig begynder
Lufttrykket at falde. Lavt Lufttryk danner sig
først i de sydlige Dele af Halvøerne og
vandrer derpaa mod N. Paa Sydsiden af det lave
Lufttryk begynder Sommerens Sydvestmonsun
at blæse. Monsunskiftet er ofte ledsaget af
stærke Storme. Sydvestmonsunen bringer
noget lavere Temperatur, men den store
Luftfugtighed, som er i dens Følge, gør Heden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
