Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stadige Maalinger. Følgen af denne Fordeling
af Lufttrykket bliver Vinde mellem S. og V.
Nord for Højtryksaksen og Vinde mellem
Nordvest og Nordøst S. for denne. De nordvestlige
og nordlige Vinde paa Asiens Østkyst giver
denne en langt koldere Vinter end den, der
hersker paa tilsvarende Breddegrader i Europa.
Et bekendt Eksempel er Peking, som ligger omtr.
paa samme Breddekreds som Napoli, men har
en Vinter, der koldere end Stockholms. Om
Sommeren er Barometerforholdene omtr. det
modsatte af om Vinteren. Den stærke Hede i
Fastlandets Indre frembringer dèr et lavt
Lufttryk. Den laveste gennemsnitlige
Barometerstand (under 748 mm) findes i Juli ved
Grænsen af Forindien og Afghanistan. Herfra
strækker sig en barometrisk Lavtryksakse til begge
Sider. Mod Nordøst gaar den op gennem Tibet
og Mongoliet, indtil den taber sig i den
nordøstlige Del af Mongoliet. Mod Sydvest gaar den
gennem det sydlige Arabien og fortsætter sig i
den afrikanske Lavtryksakse paa Grænsen
mellem Sahara og Sudan. Nord for den asiatiske
Lavtryksakse hersker Vinde mellem Nordøst og
Nordvest, medens Vinde mellem Sydøst og
Sydvest er overvejende S. for den. Da
Lavtryksaksen om Sommeren forløber langt sydligere
end Højtryksaksen om Vinteren, bliver der i A.
et bredt Bælte, hvor tørre nordlige Vinde er
overvejende saavel Sommer som Vinter. Disse
Egne har et tørt, udpræget kontinentalt Klima.
Regnforhold. I Syd- og Østasien er
Regnmængden ret stor (c. 60 cm og mere). Paa
enkelte Bjergskraaninger, som ligger paa tværs
af Sommerens hyppigste Vindretning, kan
Regnmængden endog være meget stor. Saaledes har
Makabuleshvar i Ghats-Bjergene 680,7 cm i
gennemsnitlig aarlig Regnmængde, medens det
nærliggende Puna, som ligger i Læ for Regnvinden,
kun har 71,8 cm. Paa Sydskraaningen af
Khasia-Bjergene i Assam, S. f. Brahmaputra, er
Regnmængden overordentlig stor. Paa Stationen
Cherrapunji (1250 m o. H.) er maalt en aarlig
Gennemsnitsregnmængde paa 1162,6 cm, den
største kendte Regnmængde paa hele Jorden,
og denne uhyre Regnmængde er saa ulige
fordelt paa Aaret, at, medens den normale
Regnmængde for Decbr kun er 0,6. er den for Juli
278,0 cm. Meget store Regnmængder
forekommer ligeledes paa Østkysterne af Filippinerne og
Formosa. Paa de indiske Øer er Regnmængden
omkring 200 cm og stiger lokalt til meget store
Regnsummer. I Vest- og Centralasien, hvor
nordlige Vinde er overvejende mere ell. mindre
hele Aaret, er Regnmængden ringe, kun de
højere Bjergegne og visse Skraaninger, som
vender mod den hyppigste Vindretning, er mere
begunstigede. Særlig regnrige er
Nordskraaningen af Elburs-Bjergene og Kystegnene
ved det sydøstlige Hjørne af det sorte Hav,
hvor de herskende nordvestlige Vinde bringes til
Opstigning og derved afgiver Regn. Den aarlige
Regnmængde i Batum er saaledes 250,0 cm. N.
for A.’s barometriske Højtryksakse bliver
Regnmængden atter noget større, men den strenge
Vinterkulde og Luftens deraf følgende store
Fattigdom paa Vanddampe bevirker, at Vinterens
Nedslag er meget ringe, og at heller ikke
Aarets samlede Nedslag naar til større Summer.
I Egnene ved Ishavskysten synker Aarets
normale Nedslag under 20 cm, en Følge af disse
Egnes lave Temperatur. Det maa dog
bemærkes, at ved saa lave Temperaturer er 10—20
cm aarlig et fuldt tilstrækkeligt Nedslag,
medens varmere Egne med samme Nedslag er
ørkenagtige.
Klimatiske Provinser. Den ulige
Fordeling af Temperatur og Regn frembringer
i A. et stort Antal Klimatyper. Vi skal her kun
fremhæve Hovedtyperne og efter disse
karakterisere de klimatiske Hovedprovinser, som er
følgende: 1) Ishavskysten, 2) Det tempererede
Sibirien, 3) De tempererede Ørken- og
Steppeegne, 4) De subtropiske Ørken- og Steppeegne,
5) Middelhavskysten, 6) Østasien, 7) Det
sydasiatiske, tropiske Sommerregnsomraade, 8) De
ækvatoreale Omraader med Regn til alle
Aarstider. Hver af disse Omraader falder atter i
adskillige Underprovinser, angaaende hvilke
henvises til Artikler om de enkelte Lande.
1) Ishavskysten har Polarklima.
Middeltemperaturen for koldest Maaned er dog
ved det europæiske Ruslands Østgrænse kun
÷ 20°, men den bliver mod Ø. stadig lavere
og synker ved Lena-Mundingen under ÷ 35°.
Længere mod Ø. bliver Vinteren atter noget
mindre streng, og ved Beringsstrædet er
Middeltemperaturen for koldest Maaned atter c.
÷ 20°. Sommervarmen er yderst ringe. I
Gydaviken, ikke langt fra Mundingen af Ob, har
varmest Maaned en Middeltemperatur under 2°,
ved Lena-Mundingen er den c. 4,5°. Ved Kysten
synes Middelvarmen for varmest Maaned stedse
at holde sig under 5°, men Sommervarmen
stiger rask indad, og i forholdsvis kort Afstand
fra Kysten forløber 10°-Isotermen for Juli,
som i Reglen betragtes som Polarklimaets
Grænse. Ishavskysten har om Vinteren
overvejende vestlige Landvinde, om Sommeren
østlige Søvinde. I den lange Vinter er Nedslaget
meget ringe, men da Tøvejr Maaneder igennem
ikke indtræffer, bliver den engang faldne Sne
længe liggende. Heller ikke om Sommeren er
Regnsummen stor.
2) Det tempererede Sibirien har et
tempereret, udpræget kontinentalt Klima. I
Egnene om Polarkredsen er Vinteren noget
strengere end ved Ishavskysten, og her ligger A.’s
Kuldepol omkr. Verchojansk. Længere mod S.
bliver Vinteren noget mildere, men det er dog
kun længst mod Sydvest og ved Stillehavets
Kyster, at Middeltemp. for koldest Maaned hæver
sig over ÷ 20°. Den mildeste Vinter i Sibirien
har Østkysten af Kamtschatka (Petropavlosk,
Febr.: ÷ 10,1°). Sommeren er i Sibirien meget
varm i Forhold til den nordl. Beliggenhed. I
Verchojansk ved Polarkredsen har saaledes Juli
en Middeltemperatur af 15,4°. Den højeste
Temperatur, som er maalt paa dette Sted, er 33,7°.
S. for 60° nordl. Br. har den varmeste Maaned
allerede over 20° i Middel. Kun Østkysten har en
kølig Sommer sammen med den strenge Vinter.
I hele Østsibirien ligger Aarets
Middeltemperatur under 0°, hvilket fremkalder Grundis i ringe
Dybde. Dette forhindrer dog hverken
Skovvækst eller Kornavl i de Egne, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
