Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
største Del af Kwenlyn-Systemet. Ligeledes i Kina
var Foldningerne ophørte inden den palæozoiske
Tids Slutning. Alle disse gamle Foldebjerge er
i Tidens Løb blevne mere ell. mindre planerede.
Flere af dem er senere blevne overlejrede med
yngre Bjergarter, ved hvis Nedbrydning de
gamle Folder atter kan træde frem i Terrainet
ved de haardere Bjergarters større
Modstandskraft mod Erosion. I Begyndelsen af den
mesozoiske Tid laa, der hvor Dekan nu findes,
Gondvana-Landet, som, hvad man
maaske tør slutte af de mesozoiske Floraers store
Lighed, rimeligvis var landfast med Sydafrika.
Mod N. laa Angara-Landet i Østsibirien
og det siniske Fastland i Nordkina og
Tibet. Mellem disse Lande strakte sig det
centralasiatiske Hav, som holdt sig til Slutningen
af Jura-Tiden, da de tre Lande forenede sig og
dannede A. I Slutningen af Kridttiden begyndte
de store Vulkanudbrud, som har dannet de
uhyre Lavadækker i Dekan. I Tertiærtiden
skete store Foldninger, som har dannet det
nuværende A.’s højeste Bjergkæder. Det
foldede Omraade fortsætter de europæiske
Foldekæder fra Lilleasien og Kaukasus over Eran,
Himalaja, Bagindien, de indiske Øer, de
østasiatiske Øgrupper og Kamtschatka til
Nordamerikas Kordillerer. Det foldede Omraade
har mange Steder været Genstand for livlig
vulkansk Virksomhed i Tertiærtiden, saaledes
i Lilleasien, Armenien, Kaukasus, Eran,
syd- og østasiatiske Øer, Kamtschatka. I Syd- og
Østasien er den endnu livlig. Store Forskydninger
i Jordskorpen adskilte de nuværende Øer fra
hverandre og fra Fastlandet og udformede
Nutidens Halvøer og Havbugter. Arabien var
dengang en Del af Afrika, fra hvilket det dog blev
skilt ved den Gravsænkning, som nu opfyldes af
det røde Hav. Ogsaa i Arabien fandtes
betydelig vulkansk Virksomhed. I den største Del af
Tertiærtiden strakte et stort Indhav sig østfra
over en stor Del af Centralasien. Mindre Sunde
skilte Dekan og Arabien fra A. Over Sibirien og
Turan strakte sig i Begyndelsen af
Tertiærtiden et Hav fra Ishavet til det sorte Hav. Fra
Oligocentiden begyndte Jordskorpen i disse Egne
at hæve sig, og Havet skrumpede ind. I det
tørre Ørkenklima omdannedes de dybere
liggende Steder til Søer uden Afløb, i hvilke
tilbageblevet Havsalt og de med Flodvandet
tilførte Salte har skabt de i Søerne i Nutiden
forekommende Saltblandinger. Hævningen
foregik dog ikke jævnt. Til Tider bredte Havet sig
atter ud over Strækninger, som nu er Land, og
aflejrede dér sine Ler- og Sandlag, for atter
at trække sig tilbage. I Løbet af Tertiærtiden
tørlagdes ogsaa det Sund, som over
Mesopotamien og det nordlige Syrien forbandt
Middelhavet med det indiske Ocean, og ligeledes
forsvandt det Sund, som strakte sig over det
nuværende Nordindien, og dermed havde A. omtr.
sit nuværende Omrids. Istiden har i A.
efterladt stærke Spor overalt paa de højere Bjerge,
og efterhaanden som Undersøgelserne skrider
frem, konstateres de gamle Moræner paa flere
og flere Steder. I det østlige Sibirien, hvor
Aarets Middeltemperatur ligger meget lavt, findes
endnu mange Steder Lag af Gletscheris, dækket
af et Lag Moræne. I saadan Is har man fundet
Mammut og uldhaaret Næshorn med Bløddelene
bevarede. Paa de nysibiriske Øer findes
kvartære Ferskvandslag, som er saa rige paa
Knogler af Mammuter, at det har økonomisk
Betydning. A. er overordentlig rig paa mineralske
Skatte. Her skal kun fremhæves Guld i Sibirien,
Kobber i Japan, Tin paa Malaka og Øerne Bangka
og Biliton, Jern i Kina og Altai, Petroleum i
Kaukasien, Kul i Kina, Japan og flere Steder,
Ædelstene paa Ceylon og i Bagindien.
Klima. A.’s store Udstrækning fra N. til S.
har til Følge, at der i A. findes et stort Antal
indbyrdes meget forskellige Klimatyper. I det
tempererede Vestenvindsbælte ligger Europa
foran A., og Følgen heraf er, at en Del af
Europa faar Kystklimaet, medens A. faar
Fastlandsklimaet. I næsten hele A. har Klimaet da
ogsaa et mere ell. mindre udpræget kontinentalt
Præg, og dette forstærkes yderligere ved
Verdensdelens uhyre Udstrækning.
Vintertemperaturen er derfor i A. næsten overalt lavere end
paa de tilsvarende Breddegrader i Europa og
Afrika. Januarisotermen for 0°, som i Europa
berører Lofoten, naar i Østasien Syd for 40°
nordl. Br. I det nordøstlige Asien forekommer
de laveste Vintertemperaturer, som
overhovedet kendes paa Jorden. Verchojansk har
saaledes for Jan. en Middeltemperatur paa ÷ 50,5°.
I Jan. 1892 maaltes en Nat endog ÷ 67,8°. Selv
om Sommervarmen over store Dele af Asien
er noget større end paa tilsvarende
Breddegrader i Europa, opvejer dette dog ikke det
Minus, som Vinterkulden giver til Aarets
Middeltemperatur. Denne er derfor lavere end i
Europa. I det sydvestlige Asien forekommer
meget høje Sommertemperaturer, men det er
dog kun meget faa Steder, at man, som i
Jakobabad i Induslandet (Junimiddel: 36,5°), har
konstateret Middeltemperatur for varmest
Maaned af over 35°. Fra Asien kendes heller ikke
Temperaturmaksima over 50°. At Asiens hedeste
Egne saaledes staar lidt tilbage for Afrikas og
Nordamerikas, skyldes den Omstændighed, at
der omkring Vendekredsen i det vestlige A. kun
findes saa lidt Lavland uden for Kysternes
umiddelbare Nærhed.
Lufttryk og Vindforhold. Den
stærke Vinterkulde frembringer om Vinteren
højt Lufttryk over A. Fra det sydlige
Mellemeuropa strækker sig gennem A. indtil Egnene
ved Beringshavet en Akse af højt Lufttryk,
hvorfra Barometerstanden bliver lavere baade mod
N. og mod S. Beliggenheden af denne
barometriske Højtryksakse bestemmes som Resultant
af to Virkninger, nemlig af Vindene i de højere
Luftlag, som stræber at frembringe højt
Lufttryk omkr. 30° nordl. og sydl. Br., og af
Temperaturforholdene, som stræber at
frembringe høj Barometerstand, hvor Kulden er
størst. Højtryksaksen forløber derfor sydligere
end de koldeste Egne. Følger man den fra V.
til Ø., vil man se, at Lufttrykket bliver højere
mod Ø. indtil et vist Punkt, hvorfra
Barometerstanden atter aftager noget. Den højeste
gennemsnitlige Barometerstand (over 775 mm)
synes at findes i det nordlige Mongoli S. for
Irkutsk, men netop fra denne Egn mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
