Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lesage, Alain René - lesbisk Kærlighed - Lesbonax - Lesbos - Lesbroussard, Philippe - Lescar - Lesch - Lesche - Leschetitzki, Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længe antoges for en Overs., oprulles alle
Heltens rige og brogede Oplevelser paa Landeveje
og i fornemme Sale, bl. Røvere, Vagabonder og
Komedianter, bl. Gejstlige, Stordignitarer og
Hoffolk; Gil Blas er en forsoren Eventyrer,
der opdrages af selve Livet og efterhaanden
tilegner sig en dyb Menneskeindsigt og
behændig tillemper sig efter dem, der sidder ved
Fadet, for selv at faa Plads iblandt dem. Bogen
er daarlig komponeret, et ret kaotisk henkastet
Maleri af hele Tiden; mange Enkeltheder er
laante fra og efterlignede efter sp. Forf. Men
L.’s eget rige Vid og egen lystige Sans for
Menneskeskrøbelighed og Livets og Verdens
»skæve Gang« krydrer hver Side af den
monumentale Roman, hvis Helt synes at være
Stamfader til Beaumarchais’ Figaro. Langt ringere
Bet. har hans senere Arbejder. Han vedblev at
skrive for at leve — og har alene for Scenen
leveret over et Hundrede Arbejder: Lystspil,
Farcer, komiske Operaer o. s. v. Hans Théâtre
de la Foire samledes 1721—37 i 10 Bd. Af hans
senere sp. Romaner kan nævnes Guzman
d’Alfarache (1732), Estevanille Gonzalès (1734) og
Le bachelier de Salamanque (1736). L. kunde
selv ikke søbe Kaal med de Store, han døde
fattig, overset og døv hos sin Søn, der var
Domherre. Hans Œuvres complètes udkom 1828
i 12 Bd, Œuvres choisies 1840 (udg. af
Poitevin) o. fl. Gange. L.’s Romaner paavirkede
først i England Smollett, senere i Frankrig
Honoré de Balzac. (Litt.: Barberet, L.
et le théâtre de la Foire [1887]; L. Claretie,
L. romancier, d’après de nouveaux documents
[1890, mindre Biografi 1894]; Lintilhac, L.
[1893]).
S. Ms.
lesbisk Kærlighed, Tribadi, benævnes
en unaturlig. Tilfredsstillelse af Kønsdriften
mellem to Personer af Kvindekønnet, som i
Oldtiden særlig skal have været udbredt bl.
Befolkningen paa Øen Lesbos.
(E. P-n.). K. H. K.
Lesbonax, fra Mytilene, gr. Retor, som
antages at have levet i 2. Aarh. e. Kr. Vi har af
ham et Par Taler, som er trykte i de
sædvanlige Udg. af gr. Talere (f. Eks. Bekker’s
Oratores attici, 4. Bd) og særskilt udgivne af Kiehr
(Leipzig 1907). Han skal desuden have skrevet
nogle erotiske Breve.
H. H. R.
Lesbos, Oldtidens Navn paa den største af
Øerne i det gr. Arkipelàgos, nu oftest betegnet
med s. N. som Hovedbyen, Mitylene (tyrk.
Midilli, Midüllü). Øen ligger omtr. midtvejs
mellem Hellesponten og Smyrna, nær Asiens
Kyst, hvorfra den kun skilles ved et Sund af
60 Stadiers, 8—12 km Br. Øen er c. 1750 km2
stor, af Form som et but, trefliget Blad med
Basis mod NØ., dybt indskaaret ved to ret
smalle Bugter, deraf Euripos Tyrrhaios (nu
Calloni) fra S., en noget mindre, Hiero, fra
SØ. Hede Kilder og ret jævnlige Jordskælv
vidner om vulkansk Fortid. Den nordre Del er
bjergrig, højest Elias (»det lesbiske
Olympos«), 938 m højt. Talrige mindre Strømme gør
største Delen af Øen frugtbar; dens Klima er
køligere om Sommeren og har mildere Vintre
end de omliggende Egne, og prises, ogsaa af
Nutidsrejsende, ligesom Øen er
Sommeropholdssted for Smyrna. Der er en Del Skov (Pinus
maritima) og Frugttræer (Oliven, Figen).
Produkterne er Olie, Vin og Sydfrugter. Vinen
herfra var af de i Oldtiden yndede Sorter.
Opr. skal L. have været beboet af »Pelasger«,
senere af Ionere; 130 Aar efter den trojanske
Krig skal Æolerne være indvandrede og gav
siden Befolkningen dens Præg. Borgerkrige ved
hist. Tids Beg. bragtes til Ende ved
Pittakos, som regnedes til Oldtidens »7 Vise«,
og ordnede Forhold bragte hurtigt Øen op. I
tidlig hist. Tid var den Sæde for
Kulturfremskridt, dog omtales allerede tidligt ogsaa
Blødagtighed og usikker Sædelighed (»lesbisk
Kærlighed«). Her udformedes den »meliske
Digtning« ved Terpandros, Alkaios og Sapfo og
Sangeren Arion, Logograferne Hellanikos og
Theofanes, Filosoffen Theofrast var alle
hjemmehørende paa L.
Oldtiden nævnte paa L. 5 Byer. Vigtigst var
Mitylene med 2 Havne, ogsaa nutildags den
største By, med 40000 Indb., fra Oldtiden rig
ved Handel, Methymna (nu Molivon),
Antissa, Eressos (Ereso, Erissi) og Pyrrha,
der allerede før Geografen Strabos’ Tid var
ved et Jordskælv opslugt af Havet. Endnu en
By, Arisbe, skal i gl Tid være gaaet til
Grunde paa lgn. Maade.
Efter en Tid at have været persisk styret,
kom L. efter Perserkrigene i Athens Søforbund,
men mistede sin Frihed efter et Oprør 427. —
Senere hørte Øen til Mithradates’ Rige og kom
ved hans Fald under Rom; 1354 under den
genuesiske Adelsslægt Gatelusi; 1462 under
Tyrkerne. Befrielsen i den gr. Frihedskrig
mislykkedes trods et heldigt Søslag 1821, men 1912
blev L. besat af Grækenland. Efter
Sèvres-Traktaten 10. Aug. 1920 skal L. høre til
Grækenland. Efter det tyrk. Fremstød 1922 er dog
dens Skæbne uvis. L. har c. 182000 Indb.,
hvoraf 6/7 Grækere, 1/7 Muhammedanere. Ved den
herligt liggende Hovedstad findes et
middelalderligt Kastel; ret faa Oldtidslevninger af
større Bet.
H. A. K.
Lesbroussard [lebru’sa.r], Philippe,
belgisk Digter (1781—1855), var 1835—48 Prof. i
Litteraturhistorie ved Univ. i Liège. Hans mest
kendte Digte er Les Belges (1810) og Kantaten
La bataille de Waterloo. Han har ligeledes
skrevet for Scenen og i Prosa. Hans samlede
Poésies udkom i Bryssel 1827.
S. Ms.
Lescar [læ’ska.r], By i Sydfrankrig, Dept
Basses-Pyrénées, Arrond. Pau, ligger paa en
Høj over Gave du Pau, har en smuk romansk
Kirke (12. Aarh.), med de bearnske Fyrsters
Grave, Rester af gl. Fæstningsværker, c. 1600
Indb. Byen blev grundlagt i Slutn. af 10. Aarh.
og var indtil 1790 Bispesæde.
N. H. J.
Lesch, se Alessio.
Lesche [’læste.] (gr.), en Forsamlingshal,
sædvanlig Søjlehal, hvor Folk kom sammen
for at samtale. Saadanne fandtes ofte i de gr.
Byer i Oldtiden og var jævnlig smykkede med
Kunstværker. Berømte var Polygnotos’
Malerier i L. i Delfoi.
H. H. R.
Leschetitzki [læskæ’titski], Theodor, polsk
Klaverspiller og Lærer (1831—1915), var en
Tid lang Prof. ved Konservatoriet i Petrograd,
men tog fra 1878 fast Ophold i Wien, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
