Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leschetitzki, Theodor - Leschkerreh - Leschly, Mauritz - Lescot, Pierre - Lesdiguières, François de Bonne, Hertug af - Lese, B. di - les extrêmes se touchent - Lesghiere - Lesguillon, Pierre Jean - Le Sidanier, Henri - Lesina (Ø) - Lesina (Flække i Syditalien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har uddannet talrige senere berømte Elever,
bl. a. Annette Essipoff, hvem han ægtede 1880.
Han har komponeret en Del Klaverstykker og
en Opera i 1 Akt: »Die erste Falte«.
S. L.
Leschkerreh, Oase i den Libyske Ørken, Ø.
f. Audshila i den ital. Koloni Libya (Tripolis),
10 km2 stor med 20000 Daddelpalmer,
muhammedansk Kloster og Skole og beboet af 500
arabiske Suayaer.
C. A.
Leschly, Mauritz, dansk Officer, f. 16.
Novbr 1841 i Eckernförde. Efter at have
været paa Landkadetakademiet blev L. Officer i
Fodfolket 1860, deltog med Hæder i Krigen
1864, blev Kaptajn 1878, Oberstløjtnant 1890
og Oberst 1897 og har i alle Grader gjort
Tjeneste i 2. Generalkommandos Stab. L. overtog
1900 Kommandoen over 4. Regiment, men
vendte allerede 1903 tilbage til Jylland som
Generalmajor og Chef for 1. jyske Brigade;
1905 blev han Generalløjtnant og
kommanderende General i 2. Generalkommando og tog
1911 sin Afsked.
E. C.
Lescot [læ’sko], Pierre, fr. Arkitekt, f.
c. 1510 i Paris, d. 10. Septbr 1578, stammede
fra en fornem Slægt og var selv Lensmand af
Clagny, Abbed og Kanonikus ved Katedralen i
Paris. Som Hofmand stod han i høj Yndest hos
Kong Henrik II; Ronsard har prist ham i et
Digt. Lærd og uafhængig har han vistnok
dyrket Arkitekturen som en fornem Idræt, men
stærkt paavirket fra Italien, hvor han synes
at have studeret, blev han dog en Hovedmand
for Højrenaissancens Omplantning til Frankrig.
I hvor høj Grad han deltog i den praktiske
Udførelse af Bygværkerne, har været omtvistet;
ved sine fleste Arbejder havde han en
udmærket Medarbejder i Billedhuggeren Jean
Goujon, som udførte den plastiske Del af
Arbejdet. Fremhæves kan Prædikestolen i St
Germain d’Auxerrois (1541—44) og den prægtige,
nu stærkt ændrede, Fontaine des Innocents i
Paris, samt fra 1546 den ældste, bevarede Del
af Louvre, nemlig den søndre Del af vestre
Fløj og den tilstødende søndre Fløj indtil
Pavillon de l’Horloge. — Endvidere har han
paabegyndt Opførelsen af det nuv. Hotel
Carnevalet i Paris.
C. A. J.
Lesdiguières [læ(z)di’giæ.r], François
de Bonne, Hertug af, fr. Feltherre, f. 1543,
d. 11. Septbr 1626. Han tilhørte en
Notarfamilie og begyndte med at studere Jura, men han
blev snart ked af dette og blev 19 Aar gl
Soldat. Aaret efter gik han over til den
hugenottiske Religion. Under de flg. Religionskrige
kæmpede han stadig paa hugenottisk Side; ved
sin store Tapperhed og Dygtighed tjente han
sig op til Førerstillingerne og viste da ogsaa i
disse store Evner. Siden blev han Guvernør i
Dauphiné, hvor han anførte Franskmændene
under Kampene mod Savojen og Spanien. Han
var nøje knyttet til Henrik IV, og han
udnævntes af ham 1609 til Marskal; siden blev han
1611 Hertug, og som en af Hugenotternes mest
ansete Mænd virkede han nu for, at de skulde
stille sig fredelig over for Regeringen. Da det
dog kom til Kamp, gik han 1622 over til
Katolicismen, hvorpaa han blev Konnetabel og i
nogen Tid førte de kgl. Hære mod sine tidligere
Trosfæller.
P. M.
Lese, B. di, se Gozzoli.
les extrêmes se touchent
[lez-æ’kstræ.m-sö-’tu∫], se Ekstrem.
Lesghiere [’læsgi’əre], østkaukasisk Folk,
boende i Daghestan. Svarende til Landets vilde
Bjergnatur er de delt i et stort Antal Stammer
(bl. a. de allerede af Herodot omtalte Avarer),
hvis samlede Folkemængde naar op til over 1/2
Mill. Agerbrug er den vigtigste Næringsvej.
Markerne overrisles kunstigt og anlægges paa
Terrasser paa Bjergskraaningerne ligesom
ogsaa de af Teglsten opførte Huse. Mændenes
Dragt bestaar af Skjorte, Benklæder,
Lædergamacher, høje Snabelsko, en Kjortel i
Lighed med Tjerkessernes samt Pelshue.
Kvinderne bærer Særk, folderige Benklæder og en
fortil aaben Kjortel med vide Ærmer. L. er
kraftigt byggede, krigerske Folk, der under
Ledelse af Schamyl har gjort tapper Modstand
mod Russerne. Af Religion er de
Muhammedanere, og Kendskab til Koranen saavel som
til det arab. Sprog er ret alm. udbredt.
K. B. S.
Lesguillon [læ(z)gi’jå], Pierre Jean, fr.
Forf. (1799—1873). Som ung vandt L. Ry ved
at vandre om som Troubadur, siden deltog han
i forsk. Avisforetagender og skrev en Række
Vaudeviller, Dramaer og Lystspil, hvoraf kan
nævnes: Méphistophélès (1832), Les prétendants
(1842), Le dernier Figaro (1848) og
Washington (1866), endvidere nogle Romaner og
Digtene: Émotions (1833), Le télescope (1852) og
Concours académiques (1861). Han hørte til
Napoleon III’s Lovsyngere. Ogsaa hans Hustru,
Hermance L., skrev Noveller og Digte.
S. Ms.
Le Sidanier [lö-sida’nie], Henri, fr. Maler,
f. 1862. L. S. gik paa École des beaux-arts,
men uddannede sig mest paa egen Haand til
en særpræget Maler, hvis fine Clairobscur og
stemningsfulde Skildringer af Paris, gl. fr.,
flanderske og ital. Byer skaffede ham Ry.
Kendte Værker: »Havet velsigner« (1891),
»Orangeriet«, det sollysende Interiør »Bordet« (1902,
Luxembourg-Mus. i Paris), »Fontainen«,
»Venezia«, »Place de la Concorde« (1910) etc.
A. Hk.
Lesina (slav. Hvar, hos Ptolemæus Pharia,
hos Strabo Pharos), Ø ved Kysten af Dalmatien
mellem Øerne Brazza og Curzola og Halvøen
Sabioncello; L. er 68 km lang, men kun indtil
5—6 km bred og har et Areal af 288 km2. Den
dannes af en Kæde til Dels skovklædte
Kalkbjerge, hvis højeste Punkt, Monte San Nicolo
(633 m), sænker sig ned i Havet med stejle
Kyster. Klimaet er mildere end i Spalato, og
Figen, Dadler, Johannesbrød og Vin trives
udmærket. Kendt er Rosmarinessensen af den
vilde Rosmarinbusk. Beboerne driver især
Fiskefangst, Vin- og Oliedyrkning, tillige findes
betydelige Stenbrud. Hovedbyen, L., er Bispesæde
og besøges paa Grund af sit milde Klima af
Brystsyge. 2000 Indb. 1919 kom L. til
Jugoslavien.
N. H. J.
Lesina, Flække i Syditalien, Prov. Foggia,
ligger 20 km N. f. San Severo, ved Bredden af
den fiskerige Strandlagune Lago di L., som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
