Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lerrør - Lersandsten - Lerskifer - Lervarefabrikation - Lervarer - Lervig Fjord - Lerwick - Lesage, Alain René
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formstykker som Bøjninger, Grenrør,
Spidsrør, Vandlaase og Slamkistebrønde. L. skal give
en metallisk Klang ved Hammerslag, og
Materialet skal kunne bearbejdes med Hammer
og Mejsel. Brudfladen skal være tæt, uden
Revner og af en graalig Farve, hvilket tyder
paa stærk Brænding. Skærvens Tæthed kan
bedømmes ved, at man lader en Blækdraabe falde
paa Brudfladen og ser, hvor hurtigt den suges
ind, ell. ved en alm. Porøsitetsbestemmelse, idet
man mejsler et Stykke ud af Røret og vejer det
i tørret og vandmættet Tilstand. Undertiden
undersøges ogsaa Inderfladens Slidfasthed samt
Glasurens og Skærvens Syrefasthed. L.’s
Styrke over for ydre Kræfter prøves ved at lægge
Røret vandret i en Presse og sammentrykke
det lodret, indtil det revner; Styrken over for
indre Tryk ved at lukke Enderne med
bevægelige Propper, der ikke hindrer Røret i at
forlænge sig, og pumpe Vand ind i det og maale
Sprængningstrykket.
E. Su.
Lersandsten, se Sandsten.
Lerskifer er en graalig, grønlig eller sort
Skifer, som er opstaaet af omdannet Skiferler.
Den spaltes sædvanlig let i meget tynde Plader
(se Tavleskifer, Tagskifer). Den
indeholder indblandet vekslende Mængder af
Kvartskorn, Glimmer, Klorit o. s. v. og er
desuden ofte kulstofholdig.
J. P. R.
Lervarefabrikation, se Lervarer.
Lervarer er alle Slags Genstande,
forarbejdede af Ler som Hovedbestanddel: Mursten,
Drænrør, Fliser, Terrakotta, Majolika, Fajance,
Stentøj, Porcelæn. Allerede i forhist. Tid anvendes
L. som Husgeraad først i raat Ler, senere
hærdet ved Brænding. Ovnene var kun et Hul i
Jorden, delvis dækket for at frembringe
Røgen, der var nødvendig for et gunstigt Resultat
heraf. Opr. var alle L. formede paa fri Haand.
Naar Drejning af L. er begyndt, vides ikke,
men allerede paa Memfis’ Tid kendes
Drejeskiven, og omtr. samtidig begynder de første
Spor af Dekoration. Den første Art Glasur er
en Lustre, der fremkommer ved, at Genstanden
overtrækkes med et uhyre tyndt alkalisk
Silikat. Ægypterne er de første, der anvender en
glasagtig Glasur til Gravvaser o. l., men det
er egentlig Fønikerne, der opfinder en særlig
Emaille ell. farvet Glasur, hvormed man bl. a.
beklæder Murstenene paa Paladsernes ydre
Mure. Fra 11.—12. Aarh. overføres denne
Teknik af Araberne gennem Maurerne til Spanien,
derfra til Italien (Majolika). I Tyskland skal en
Pottemager fra Schlestadt (d. 1283) have
opfundet en blyagtig Glasur. Stentøjet
fremkommer i Slutn. af 15. Aarh., Fajancen omtr. 100
Aar senere og endelig Porcelænet, der i tekn.
Henseende naar Fuldkommenheden af brændt
Ler, i Beg. af 18. Aarh. Se i øvrigt de enkelte
Specialartikler.
Arn. K.
Lervig Fjord, et Sund i den færøske
Øgruppe. Sundet skiller Østerø fra Norderøerne
(Kalsø og Bordø); ved Sundet ligger paa Østerøs
Østkyst Bygden Lervig.
M. S.
Lerwick [’£erik], den største By paa
Shetlandsøerne, ligger paa Østkysten af Øen
Mainland, ved Bressa-Sund med god Havn og
(1921) 4792 Indb.; den er Centrum for
Sildefiskeriet og Forsamlingssted for Hvalfangerne,
Uldindustri.
N. H. J.
Lesage [lö’sa.з], Alain René, fransk
Forf., f. 8. Maj 1668 i Sarzeau ved Vannes,
d. 17. Novbr 1747 i Boulogne-sur-Mer. Efter
først at have nydt Undervisning hos
Jesuitterne i Vannes
kom han 1692
til Paris, hvor
han studerede
Filosofi og
Jura og blev
Advokat; 1694
giftede han
sig. Da Juraen
ikke kunde
ernære ham, slog
han sig paa
Litteraturen og
fandt i Abbed
Lyonne, der
var begejstret
for sp. Sprog
og Litt., en
Ven og Støtte
i sin
litterære Stræben. Først havde han 1695 oversat
nogle Lettres fra Græsk; nu vendtes hans
Interesse mod sp. Litt., og han overs. fra omtr.
1700 en Del sp. Teaterstykker (af Roxas,
Calderon og Lope de Vega) saavel som Nouvelles
aventures de Don Quichotte efter Avellaneda.
L. gjorde Pennen til sin eneste Indtægtskilde,
drev Litteraturen som Levebrød og maatte
derfor længe udfolde en rastløs og broget
Virksomhed, bearbejde, oversætte og delvis selv
forfatte lette Værker, Dramaer, til Dels for
Markedsscenerne og for det ital. Teater, og
Romaner, til Dels imiterede efter det spanske.
Først 1707 optraadte han som selvstændig Forf.
med det lille Prosalystspil Crispin rival de son
maître, der ved sin livlige Karaktertegning
tiltalte Publikum, og s. A. udgav han Romanen
Le diable boiteux (»Haltefanden«, overs. af C. E.
Falbe-Hansen, 1916), hvis Titel og Ramme er
laant fra Spanieren Guevaras El diablo cojuelo,
men som har et langt lystigere og rigere
satirisk Indhold, øst af hans egne Iagttagelser og
Erfaringer. Den unge Don Cleophas, som er
Bogens Hovedfigur, faar af Haltefanden, som
han tilfældig har reddet ud af Hænderne paa
en Troldmand, fra et Taarn i Madrid et Indblik
i alle Byens Huse, idet Tagene løftes bort fra
selv de forborgneste Interiører og al
jammerlig Humbug og Galskab, Last og Daarskab
afdækkes for hans Øjne. 1709 udgav han
Turcaret, en udmærket Karakterkomedie, Tidens
bedste realistiske Drama, der med friskt og
glimrende Lune skildrede Datidens Børsjobberi
og moralske Korruption, en Hoben Slyngler og
Snydenstrupper, Aagerkarle og Skøger. Havde
Le diable boiteux været en let og lystig
Romanskitse, saa udførte han Romanen med den
brede Pensel i Gil Blas de Santillane (2 Bd 1715,
3. Bd 1724, 4. Bd 1735; paa Dansk i Pragtudg.
ved S. Prahl, 1895), et Mesterværk af frisk
og skarp Menneskeskildring. Med sp. Sceneri
og Kostume, der var saa veltruffet, at Romanen
 |
| A. R. Lesage. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
