Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luft, der skal ernære den ydre Del af
Flammen, passerer. Ved den forholdsvis høje
Skorsten bringes Forbrændingsprodukterne til at
passere et Stykke nedad, hvor de afgiver deres
Varme til den inderste Cylinder, der atter ved
Straalevarmen opvarmer den Luft, som
passerer i den ydre Cylinder og i Mellemrummet
og saaledes i opvarmet Tilstand naar til
Flammen. Lampen maa brænde i nogen Tid med
halvt Blus, inden den bliver saa varm, at
Lufttrækket gaar den rigtige Vej. Da den svære
Underdel og det store Skorstensrør skygger en
Del, gik man ved de senere Konstruktioner ud
paa at vende Lampen om, saaledes at
Forbrændingsprodukterne gik opad og Luften
nedad over Lampens Metaldele, der blev
opvarmede af Blusset.
Den første Lampe af denne Konstruktion,
der fremkom, var Wenham-Lampen, som
forneden var lukket af en halvkugleformet
Glaskuppel, hvorved den ydre Luft fra oven blev
tvunget til at passere 4—6 Rum, der blev
opvarmede af Forbrændingsprodukterne, inden
den naaede Flammen. Senere fremkom mange
Variationer af denne, som Siemens’
inverterede (nedadbrændende) Brænder,
Butzske-Lampen, Sugg’s Cromaticlampe o. fl.
Ved disse Lamper undgik man Skyggen af
Brænder, Kuppelholder og Skorstensrør, og
foruden den forvarmede Forbrændingsluft
bidrog det glødende Porcelænslegeme til at
forøge Lysstyrken betydelig. Disse Lamper
brugtes i lang Tid til Belysning i Butikker og
Forretningslokaler, indtil de maatte vige for det
elektriske Lys ell. for de noget senere
fremkomne Brændere med aflyst Gas.
B) Gasbelysning med Anvendelse
af Glødenet. Princippet i disse Lamper er
at anvende en aflyst Gasflamme, hvis
Virkning ikke skal være egl. selv at lyse, men
som skal ophede et i Lampen ophængt Net,
der er impræneret med forsk. Metal-Salte, saa
stærkt, at Nettet gløder, og Saltene bringes til
at udsende Lys.
Man havde allerede i lang Tid vidst, at visse
Legemer, navnlig Jordarter, ved at glødes
stærkt udsendte et kraftigt Lys. Det
Drummond’ske Lys er f. Eks. frembragt af Kalk,
der gløder i en Knald gasflamme. Man har
forsøgt at anvende Platin o. a. Stoffer og delvis
ogsaa i den første Tid været inde paa at
anvende netop de Stoffer, der senere blev de
væsentligst brugte, men i første Stadium af
Udviklingen lykkedes det ikke at faa noget
gunstigt Resultat af disse Stoffers Anvendelse.
Mange Forsøg og Metoder blev anvendt.
Svenskeren Fahnehjelm anbragte »Kamme«
af forsk. Stoffer i en Brintflamme og fik dem
til at gløde. Franskmanden Clamond
frembragte ved en lille Ovn af ildfast Ler en meget
stærk Varme og glødede heri Magnesiaringe,
der var samlede til en Pyramide. Selve
Magnesiaringene var imidlertid et temmelig skørt
Materiale, og de maatte af den Grund gøres saa
svære og forholdsvis massive, at Glødning paa
alm. Maade ikke var tilstrækkelig til rigtig at
gløde dem igennem, saa de kunde udsende
kraftigt Lys.
Den første, der bragte et virkelig brugbart
Glødenet paa Markedet, var Dr. Carl Auer
v. Welsbach. Han præparerede et
Bomuldsnet med en salpetersur Opløsning af forsk. af
de saakaldte »sjældne Jordarter« (Thorium,
Cerium o. a.), og disse omdannedes saa ved
Nettets »Afbrænding« til Ilter, der ved
Glødning udsender stærkt Lys. De første Net var
meget skøre og tabte hurtigt i Lysstyrke. I
Tidernes Løb er Fremstillingen dog kommet
meget vidt i Retning af at skaffe Net, der
kan taale Rystelser, og som i lang Tid kan
bevare deres Lysevne. Ved den moderne
Netfabrikation bliver der ligefrem systematisk
udtaget Prøver af de fabrikerede Net, og disse
anbringes i en Maskine (Drehschmidt’s System),
hvori de udsættes for en fortsat Række Stød
og Rystelser; det opnoteres af et Tælleværkt
hvor mange Stød Nettet kan taale, inden det
gaar itu, og man har herigennem en Kontrol
med Nettets Styrke. Som Antydning af, hvad
der her kan regnes som alm., kan anføres, at
de Glødenet, som anvendes i en alm. Gadelygte
(med opadvendende Net), skal kunne taale c.
200—300 Stød af den Drehschmidt’ske Maskine.
De skal endvidere give 70 à 80 Normallys pr
100 l Gas, der anvendes i Timen.
Nyttevirkningen maa først efter c. 500 Brændetimers
Forløb være sunket ned til c. 50—55 Normallys
pr 100 l anvendt Gas. Nettene er i Alm. af
en Størrelse, der svarer til et Gasforbrug af c.
120—130 l pr Time og en Lysstyrke af c. 100
Normallys. Nettene udføres nu ofte af
Bomuld (ægypt.) ell. Ramie (Kina-Græs) ell. af
Kunstsilke. Net af Ramie er mere holdbare
end Net af Bomuld, idet Ramiefibrene ikke saa
let sintrer sammen ved den stadige Gløden. Dog
trænger i den nyeste Tid Anvendelsen af
Kunstsilke mere og mere i Forgrunden, og det er
navnlig Kunstsilke af Kobbercellulose ell.
Kollodium, der anvendes. Net af disse Stoffer
synes selv ved meget lang Brændetid at beholde
deres Fasthed og Elasticitet, samt at være
mindre hygroskopiske (se ndf.).
Nettene imprægneres med en Blanding af
Opløsninger af 99 Dele Thoriumnitrat og 1 Del
Ceriumnitrat (1 Del Nitrater til 2,7 Dele Vand),
undertiden tilsat noget Ammoniumnitrat for at
lette Afbrændingen. De færdigstrikkede Net
lægges, efter at de først er vaskede
omhyggelig fri for Fedt, i Imprægneringsvædsken, til
de er mættede med denne. De trækkes saa
gennem en Vridemaskine, hvorved al overflødig.
Vædske presses fra, de tørres og sys ved den
øverste Ende, Hovedet, sammen med
Asbesttraad. Hovedet imprægneres derpaa særligt for
Styrkens Skyld med Magnium- og
Aluminiumnitrat. Kort før Brugen afbrændes
Glødenettet, og det fremkomne Askevæv hærdes ved
en stærk Glødning med en Stikflamme (lgn.
Flammen paa en Loddelampe) af Gas og Luft
under stærkt Tryk. Hvis de afbrændte Net skal
transporteres længere bort, overtrækkes de,
for at kunne taale Rystelser og lettere
Berøring, med en Skellakopløsning, der atter
fjernes, naar Nettet er sat paa Plads, ved ny
Afbrænding.
De alm. Glødenet suger let Fugtighed til sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
