Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synker. Formindskes Trykket atter, tilføres der
mindre Gas, end der forbruges; Resten tages
da fra Klokken, der atter synker, indtil
Ligevægt igen er opnaaet. Trykket indstilles ved
Vægte ell. Blyplader paa Klokkens Laag. Den
Uregelmæssighed i Klokkens Bevægelser, der
vilde fremkomme ved, at Trykforskellen paa
Ventilkeglens Overflade og Underflade kunde
forplante sig til Klokken, ophæves ved, at der
i Klokkens øverste Del indlægges en vandret
Mellembund G lidt under Mundingen af den
hule Stang, der gaar gennem den. Denne Bund
er gennemhullet, undtagen paa et rundt
midterste Stykke, saa stort som Ventilkeglens
Grundflade, og til dette Stykke er loddet et
Rør H af samme Diameter, der naar et
Stykke ned i Vandet. Røret, hvori den hule
Ledestang bevæger sig, ender under denne Bund
og fører Indgangstrykket op, saaledes at
samme Tryk virker opad paa denne Flade og
nedad paa Ventilkeglen og paa denne Maade
gøres uskadeligt. For at forebygge alt for store
Bevægelser af Klokken er der endelig til denne
loddet en Cylinder I, der er aaben forneden,
og i hvis Laag der er boret fine Huller, som
munder ud i Luften. Denne skal da ved
pludselige Bevægelser suges ind ell. trykkes ud
gennem Hullerne, der derved virker som en Slags
Bremse.
Af andre Regulatorer kan nævnes Stott’s
Regulator, hvor Klokken svømmer i en
ringformet Rende med Kvægsølv.
Af Blusregulatorer findes en stor
Mængde forsk. Konstruktioner: Giroud’s
vaade og tørre, Sugg’s, Bablon’s. Behl’s,
Flürschheim’s, Siemens’ o. fl.
Princippet i dem alle er omtr. det samme; en Klokke
ell. Plade løftes i Vejret ved Gastrykket,
derved gøres Udgangsaabningen mindre, naar
Trykket stiger. Falder dette, synker Pladen, og
Udgangsaabningen bliver større. For at de kan
anvendes med Fordel, maa Trykket i
Ledningen være saa stort, at det kan løfte Klokken
ell. Pladen.
Paa Fig. 12 er afbildet Flürschheim’s
Blusregulator, hvis Indretning umiddelbart forstaas
af Tegningen.
L. Gassens Anvendelse.
I. Til Belysning. For at benytte Gassen
som Belysningsmiddel maa den ledes gennem
særegne Belysningsapparater (Brændere),
anbragte i Lamper. De skrues paa de St. af
Husledningen, hvor Belysningen ønskes. Efter
deres Konstruktion kan Brænderne inddeles i
a) Belysning uden Anvendelse af
Glødenet. Kun i ganske særlige Tilfælde
anvendes nu Gasbelysning uden Glødenet. Alle
de hertil benyttede Brænderformer maa
nærmest betragtes som forældede, og kun et Par
af de mest typiske skal derfor nævnes.
1) Brændere med fri Tilførsel af
Luft. Pierunder hører Hulbrænderen,
hvor Gassens Udstrømning foregaar gennem et
lille Hul i Toppen ell., som den kaldes, Kronen
af Brænderen. Den giver kun en lille
Nyttevirkning og anvendes kun til Cigartændere, til
Illumination e. l. — Ved
Flagermusbrænderen (Manchester-Brænderen) strømmer
Gassen ud af 2 paa hinanden vinkelrette
Kanaler. De har kun en ringe Nyttevirkning, men
brænder temmelig stadig. —
Snitbrænderen (Fig. 13), hvis Udstrømningsaabning er en
snæver Spalte, er den mest anvendte og den
bedste.
2) Brændere med reguleret
Tilførsel af Luft. Grundtypen er
Argand-Brænderen (Fig. 14), der allerede
anvendtes i de gl. Olielamper. Flammen i
Argand-Brænderen er cylindrisk, og for at gøre
Forbrændingen saa fuldstændig som muligt, ledes
een Luftstrøm uden om og een inden i
Flammen. Udstrømningen af Gassen sker enten
gennem en Rk. smaa Huller ell. gennem en enkelt
ringformig Spalte. Flammen er omgivet af et
cylindrisk Glas. De giver en bedre
Nyttevirkning end Snitbrænderne.
3) Siemens’ Regenerativbrænder, Fig. 15,
er Type paa en Brænder med reguleret
Tilførsel af forvarmet Luft.
Forbrændingsprodukterne suges over Kanten af en
Porcelænscylinder ned gennem en flaskeformet Beholder,
fra hvis ene Side et Skorstensrør føres i en
Bue over Flammen og et Stykke til Vejrs.
Gassen strømmer ud ved Porcelænsbeholderens
nederste Omkreds, gennem en Kreds af Rør,
der er anbragt uden om den flaskeformede
Beholder. Rørene staar saa langt fra hverandre,
at Luften til den indre Flamme kan passere
mellem dem. Uden om disse Rør er atter
anbragt to Metalcylindre, imellem hvilke den
 |
| Fig. 12. Flürschheims Blusregulator. |
 |
| Fig. 13. Snitbrænder. |
 |
| Fig. 14. Argandbrænder. |
 |
| Fig. 15. Siemens’ Regenerativbrænder. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
