- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
858

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Luften og ødelægges herved hurtigere. Man
har derfor forsøgt at fremstille Net, som ikke
er hygroskopiske, og dette synes at være
lykkedes ved at anvende et Væv af
Kobbercellulose, imprægnere dem som alm. Net og derpaa
ved en særlig kemisk Behandling omdanne
Thorium- og Ceriumnitraterne til tilsvarende
Hydroxydforbindelser, i hvilken Form de til
sidst findes i Nettet (Cerofirm-Net).

Et alm. stort Glødenet, som man ser det i
Boligerne, bruger c. 120 l Gas i Timen. De
mindre Glødenet, som de kendes fra de kendte
Lampetyper »Juwel« o. a., bruger c. 80 l og
helt ned til c. 20 l. De store Net giver med Gas
under alm. Tryk c. 70—80, de mindre c. 60
Hefnerlys pr 100 l Gasforbrug pr Time.

Selve Lampekonstruktionerne falder nu i to
væsentlig forsk. Grupper, efter som Gassen
tilledes under alm. Gastryk ell. den tilledes
under højere Tryk.

a) Gasglødelys med Gas tilledet
under almindelig Tryk
. Lamper af
denne Art er enten opadvendende
ɔ: med Glødenettet vendt opad, eller
nedadvendende, saakaldte inverterede
Lamper ɔ: med Glødenettet vendende nedad.
En alm. opadvendende
Gasglødebrænder
kan karakteriseres som »et
Glødenet, der paa en Metalstift er ophængt over en
Brænder med aflyst Flamme«, en saakaldet
Bunsenbrænder, se Fig. 16.

Gennem nogle Udstrømningsaabninger a i
Udstrømningsmundstykket, den saakaldte Dyse,
strømmer Gassen ud i Brænderrøret b
og suger samtidig Luft ind gennem Hullerne c.
Blandingen af Luft og Gas strømmer
derpaa ud gennem Aabningerne foroven i
Brænderkronen d. Her tændes
Gasblandingen, og den ved Forbrændingen udviklede
stærke Hede bringer det ophængte Glødenet
til at gløde og udsende Lys. Nettet er omgivet
af et Glas, dels for at beskytte det, dels for at
skaffe mere Træk i Lampen. For at faa større
Lysstyrke og bedre Gas- og Luftblanding maa
man enten forlænge Brænderrøret, som det er
ugjort ved Siriuslampen, ell. forsyne
Lampen med en høj Skorsten, f. Eks.
Lucas-Lampen, hvis man da ikke foretrækker at
tilføre Gassen selv under højere Tryk (se ndf.).
Til Tænding anvendes ofte Vaageblus, saa
Lampen tændes, blot man trækker i en Kæde ell.
Snor, ell. der anvendes andre Systemer til
Tænding (se ndf.).

Medens de nedadvendende Gasglødelamper i
Beg., da de kom frem, havde store
Vanskeligheder at kæmpe imod p. Gr. a.
Konstruktionsmangler, saa er de i den senere Tid ganske
kommen over dette Stadium og foreligger nu
i adskillige Konstruktioner, som i Reglen er at
foretrække for de opadvendende Typer, hvorfor
de ogsaa snart helt har fortrængt disse. Da
man oftest har Brug for mest Lys netop
under det St., hvor Lampen er ophængt, har
den nedadbrændende Lampe af den Grund en
Fordel fremfor de alm. Lamper. Som et
Eksempel bl. mange Konstruktioner beskrives
flg. nedadbrændende Lampe, der er en alm.
Type (Fig. 17).

Ved s er Lampen skruet paa Gasledningen,
og naar Hanen h er aaben, strømmer Gassen
ind i a, river gennem Hullerne ved b Luft
med sig, passerer gennem Blandingsrøret,
hvor der ved m er indskudt et Traadnet, der
skal forhindre, at Flammen slaar tilbage, og
Blandingen af G, og Luft brænder saa ved
Glødenettet g, idet den til Forbrændingen
yderligere nødvendige Luft er suget ind ved d og
langs Kuplen k føres til Glødenettet.
Forbrændingsprodukterne gaar bort gennem
Aabningerne ved e. Ved Passagen uden om
Blandingsrøret opvarmes Gasluftblandingen af de
bortdragne Forbrændingsprodukter, hvorved
Lampens Nyttevirkning i høj Grad forøges.


b) Gasglødelys med Gas tilledet
under højere Tryk
, frembragt ad mek.
Vej (Presgas, Trykgas), ell. ved særegen
Konstruktion af Lampen (Lucas-Lampen,
Scott-Snell-Lampen).

Jo højere Temp. der kan tilvejebringes
under Glødningen, desto stærkere lyser Nettet.
Ved en omhyggelig Blanding af Gas med rigelig
Luftmængde — c. 6 Gange Gassens Rumfang —
kan Forbrændingen gøres saa fuldstændig som
mulig, og herved bliver Temp. i Nettet saa
høj som mulig, hvorved atter faas større
Lysstyrke med relativt mindre Gasforbrug.

For virkelig at faa denne Blanding udført
saa inderlig og rigelig som mulig, kan man paa
en ell. anden Maade sammentrykke Gassen i
en Beholder og herfra lede den til Lamperne,
hvorfra den da strømmer ud af
Brændelegemerne med saa stor Hastighed, at den kan
indsuge den tilstrækkelige Luftmængde og rive
den med sig, saa Flammen ikke slaar tilbage

Fig. 16. Opadvendende<bGasglødenetslampe.
Fig. 16. Opadvendende

Gasglødenetslampe.


Fig. 17.<bNedadbrændende<bGasglødenetslampe.
Fig. 17.

Nedadbrændende

Gasglødenetslampe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0890.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free