Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudsen, Aanon Gunnar - Knudsen, Christen Riis- - Knudsen, Christian Holtermann - Knudsen, Christopher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nægtede han at lade sig stille paa ny, idet det
var hans Hensigt definitivt at trække sig ud
af det politiske Liv. 28. Apr. 1922 lod han sig
dog opnævne som Formand for en
Kommission til at forhandle med Finland angaaende
Grænsereguleringer, men entledigedes efter
Ansøgning fra dette Hverv 7. Juli. — K.’s Styrke
som Politiker er hans faste Villie og
uforstyrrelige Sindsro, forenet med et sundt og
praktisk Judicium og en uopslidelig Arbejdskraft.
Uden at være veltalende virker han i
Ordskifte og paa Talerstol sympatisk og
umiddelbart tillidvækkende. I disse Egenskaber og i
hans uanfægtede personlige Retskaffenhed maa
Forklaringen søges til det Faktum, at K. har
formaaet at holde sig ved Statens Ror uden
Afbrydelse i en længere Aarrække end nogen
anden norsk Politiker efter Johan Sverdrup,
og det i de vanskeligste Tider, Norge har
gennemlevet siden 1814.
Wt. K.
Knudsen, Christen Riis-, dansk
Teaterdirektør, f. 22. Juni 1863 i Blidstrup Sogn
paa Mors, blev 1882 akademisk Borger og
studerede dansk og fremmed Dramaturgi. Efter
paa en Udenlandsrejse at have besøgt især
tyske Teatre, begyndte han 1888 Udgivelsen af
»Literatur og Kritik«, et i fl. Henseender
interessant Tidsskrift, som standsede med 4. Bd
1890. Aaret før var R.-K. blevet Medleder og
fra 3. Oktbr Enedirektør for Dagmarteatret,
hvor han i Repertoirevalget vilde tone rent
kunstnerisk Flag, saaledes som Teaterloven af
April 1889, hans økonomisk uafhængige Stilling
og hans dybe Kærlighed til klassisk Romantik
tillod ham det. I de flg. Aar skabte han en i
dansk Teaterhistorie enestaaende Scene, der
hovedsagelig var helliget Storværker af Plautus,
Calderon, Shakespeare, Molière, Goethe,
Schiller, Lessing, Grillparzer, Oehlenschläger, og som
derfor med Rette har bevaret en vis Glans i
Mindet, skønt Udførelsen ingenlunde stod paa
Højde med Værkernes aandelige Indhold, men
nærmest var en Efterligning af Meiningernes
meget udanske Kunstform. Trods store
personlige Ofre lykkedes det ikke i Længden R.-K. at
dæmme op mod Døgnets Smag, og da han 1897
havde optaget i Ledelsen en, som det viste sig,
diktatorisk Meddirektør, Skuespiller Martinius
Nielsen, tabte han al Indflydelse paa Driften i
den flg. Opgangsperiode, men vedblev dog til
Juni 1905 at være nominel Direktør. 1914
udnævntes han til kunstkyndigt Medlem af Statens
Filmscensur.
R. N.
Knudsen, Christian Holtermann,
norsk Socialdemokrat, f. 15. Juli 1845 i
Bergen, hvor han blev udlært som Typograf. 1865
forlod han sin Fødeby og nedsatte sig nogen
Tid efter i Kria, hvor han Maj 1884 fra eget
Trykkeri begyndte at udgive det til Dels af
ham selv redigerede socialistiske Blad »Vort
Arbejde«, der fra 1. Jan. 1886 antog Navnet
»Social-Demokraten«. Som Redaktør fratraadte
han det sidstnævnte Aar. 1899 indvalgtes han i
Kria Kommunestyre, hvis Repræsentantskab han
siden 1902 tilhører, og hvori han udfolder en
energisk Virksomhed for enhver Sag, i hvilken
det norske Arbejderpartis Fraktion tager
Affære. 1906—09 var han Medlem af Stortinget som
Repræsentant for Grunerløkkens Kreds i Kria,
hvorfra han 1909 genvalgtes for Perioderne
1910—12 og 1913—15. K. var det norske
Arbejderpartis Formand 1889—90, 1900—03 og
1910—18, da den yderliggaaende, af K. indtil da
bekæmpede Retning inden for Partiet kom til
Magten. Ved Grundlæggelsen af »Norges
socialdemokratiske Arbejderparti« (1921) sluttede han
sig dog ikke til dette, men har tværtimod taget
bestemt Afstand fra ethvert Forsøg paa at
splitte den norske Arbejderbevægelse. Uden at
besidde blændende ydre Egenskaber — han har
da heller aldrig søgt at opnaa nogen personlig
dominerende Stilling indenfor sit Parti — er K.
ved sin absolutte Uegennyttighed og
Paalidelighed og ved den Offervillighed, han særlig i
Bevægelsens første, vanskelige Aar havde
Anledning til at lægge for Dagen, kommet til at
staa som et Symbol paa Kontinuiteten indenfor
den norske Arbejderbevægelse. Paa Partiets
Landsmøde 1920 blev han af den sv.
Udsending, C. N. Carleson, under alm. Tilslutning
hyldet som Bevægelsens »grand, old man«. K.
har været den norske Stats Frimærketrykker
siden 1895, et Hverv, han for øvrigt ogsaa
allerede tidligere havde skøttet som Faktor for
»Almuevennen« 1880—84. Han var Medlem af
den raadgivende Provianteringskommission af
1916, af Norges Banks Repræsentantskab
1915—20 og er siden 1897 Suppleant til det
norske Stortings Nobelkomité.
(K. V. H.). Wt. K.
Knudsen, Christopher, norsk Præst,
f. 4. Oktbr 1843 i Drammen, d. 28. Septbr 1915,
Student 1861, cand. theol. 1867, Kateket i
Mandal 1868, Sekretær for Det norske
Missionsselskab i Stavanger 1876 og Sognepræst til Nedre
Eker 1879, hvorfra han 1886 forflyttedes som
residerende Kapellan til Bragernes i Drammen.
I sin Fødeby kom K. snart til at spille en
ledende Rolle, blev Medlem af Kommunestyret og
var 1895—1900 en af Drammens Repræsentanter
i Stortinget, hvor han tilhørte det konservative
Parti. 1897 fik han Præsteembede i Kria, som
han dog 1898 ombyttede med Stillingen som
Sognepræst og Provst i Tønsberg. Herfra
valgtes han paa Stortinget for Perioden 1900—03,
da han frasagde sig Genvalg. 11. Marts 1905
blev han kaldet som Medlem af Michelsen’s
Regering, hvis Kirkestatsraad han var, indtil han
27. Jan. 1906 brød ud, da han ikke vilde
medvirke til, at den liberale Teolog Johannes
Ording blev udnævnt til Prof. i systematisk
Teologi, hvis der ikke samtidig blev ansat en
konservativ Teolog ved hans Side. Ved sin
Udtrædelse af Ministeriet blev han udnævnt til
Sognepræst i Bragernes, fra hvilket Embede han tog
Afsked 1913. 1906 offentliggjorde han, først i
Ugeskriftet »Folkebladet«, senere i beskaaret
Form som Bog nogle »Spredte Minder fra 1905«,
der vakte Opsigt ved at give Meddelelser af
delvis fortrolig Natur ang. den i hint Aar fra
norsk Side fulgte Unionspolitik. I et Foredrag
i Drammen 6. Novbr 1907 angreb han skarpt
den ved Univ. herskende liberale Teologi og
sluttede sig til den Bevægelse, som var rejst af
den af det teol. Fakultet udtraadte Prof. Oelland
for at faa oprettet et privat teol.
Menighedsfakultet. Dette kom ogsaa i Stand 1908, og K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
