Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudsen, Christopher - Knudsen, David - Knudsen, David Faye - Knudsen, Hans - Knudsen, Hans Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev den første Formand i dets Styre. Gennem
hele sin Embedstid var K. en ledende
Personlighed i Arbejdet for indre og ydre Mission,
den selvskrevne Præsident paa alle større
kirkelige Møder, og en varm Talsmand for den
norske Kirkes Selvstyre.
Abs. T.
Knudsen, David, norsk Skuespiller, Søn af
nedenn. D. F. K., f. 8. Aug. 1875 i Kria.
Uddannet som Forretningsmand, var ivrig
Studenterskuespiller og debuterede 1902 paa Bergens
nationale Scene, kom 1907 til Fahlström’s
Teater og 1911 til Nationalteatret, hvor han er en
af de mest benyttede Skuespillere. K. begyndte
som Elsker og Helt, spillede i Bergen bl. a.
»Brand«, men er senere med større Held gaaet
over til moderne Karakterroller, ofte med et
komisk Anstrøg. Hans Karakteristik er ofte
vittig. K.’s ypperste Figur er Stortingsmand
Celius i Niels Kjær’s »Det lykkelige Valg«.
E. S-n.
Knudsen, David Faye, norsk Skolemand,
f. paa Fredrikshald 19. Juli 1837, blev Student
1855, cand. philol. 1861, var derefter Lærer
ved Fødebyens Latinskole, hvorfra han 1873
befordredes til Kria Katedralskole, hvor han
blev Overlærer 1880. Han var en meget anset,
moderne uddannet Lærer i levende Sprog,
hvori han ogsaa dels alene, dels sammen med
andre har udgivet en Rk. Lærebøger, som har
naaet et betydeligt Antal Oplag og alm.
benyttes i Norges højere Skoler. 1882 blev han
Kirkedepartementets Ekspeditionschef for
Skolevæsenets Anliggender. I denne Stilling havde
han for en stor Del baade Forberedelsen og
Gennemførelsen af de 1884—96 stedfundne
Reformer af Undervisningsvæsenet i sin Haand,
særlig de ny Folkeskolelove af 1887 og Loven
af 1896 om de højere Skoler; han var Formand
for den 1890 nedsatte kgl. Kommission, som
udarbejdede Udkastet til den sidstnævnte Lov.
1894—1905 var han Rektor ved Fredrikshalds
Latin- og Realskole. Han har udgivet Udvalg
af forsk. norske Forfattere (Bjørnson, Ibsen,
Wergeland), nærmest beregnede paa
Gymnasiet.
(J. B. H.). K. F.
Knudsen, Hans, dansk Præst og Filantrop,
f. 11. Jan. 1813 i Kbhvn, d. smst. 16. Febr 1886,
blev Student 1830, cand. theol. 1836, drog
derpaa 1837 til Trankebar som Præst og Missionær,
men maatte for sit Helbreds Skyld vende
tilbage til Danmark 1843. Efter at være kommet
til Kræfter blev han Sognepræst i Gjerlev og
Enslev (1846—53), dernæst i Bregninge og
Bjergsted (indtil 1865), men atter afbrød Sygdom
hans Gerning, saa at han endog tog sin Afsked
og flyttede til Kbhvn, hvor han senere blev
Præst ved Diakonissestiftelsen (1869—72).
Under sin Virksomhed som Præst var K. paa
forsk. Steder kommet i Berøring med Vanføre
og Lemlæstede, havde set, hvor lidt der fra
Samfundets Side var gjort for disse Stakler,
og fattet en levende Medlidenhed med dem.
Diakonissestiftelsens filantropiske Virksomhed paa
et noget andet Omraade, som K. havde saa nær
Adgang til at lære at kende, har vel ogsaa
paavirket ham. Det gjaldt for ham om at faa
udfyldt det tomme Rum inden for Filantropien,
han selv havde fundet, og i den Anledning fik
han 1872 stiftet »Samfundet, som antager sig
vanføre og lemlæstede Børn«. Beg. var kun
ringe, den første Aarsindtægt kun 1800 Kr; men
det varede ikke længe, før K. fik saavel Læger
og Instrumentmagere som Lægfolk til at
interessere sig for Samfundet. Der oprettedes først
en Poliklinik, senere en Skole med specielt
afpasset Haandgerning for Krøblinge, og fra at
omfatte Børn udvidedes Virksomheden ogsaa til
Voksne. Ved K.’s Død havde Samfundet ydet
Hjælp til c. 1500, medens Aarsindtægten var
steget til 16000 Kr. Ved Siden af sin
filantropiske Virksomhed var K. ogsaa teol. Forf. Hans
Hovedarbejde »Om Jesu Kristi Person og Liv«,
I—III (1880—86), blev ufuldendt; derimod
foreligger der fuldført fl. Arbejder paa
Bibelforklaringens Omraade, ligesom han 1854 skrev imod
Grundtvigianismen.
F. B.
Knudsen, Hans Christian, dansk
Skuespiller, f. 4. Marts 1763 i Kbhvn, d. smst. 4.
Marts 1816. Udgaaet fra et fattigt Hjem havde
K. ikke, som Datidens Skuespillere plejede,
Studentereksamen bag sig,
da han
meldte sig til
Debut; han
havde været i
Murerlære
og senere
været Pagetjener
ved
Arveprinsens Hof,
hvorfor ogsaa
de kgl.
Aktører følte sig
fornærmede
paa Standens
Vegne ved
denne
»Kalkslager og
Tallerkenslikker«,
som de kaldte K. Ved sin Debut 14.
December 1786 som Oldfux i »Den
Stundesløse« godtgjorde han imidlertid paa det
utvetydigste sin Hjemstedsret paa den danske
Skueplads, om han end, som Rahbek opdagede,
havde svært ved at skelne mellem »det
latterlige og det overdrevne«, mellem »komisk
Natur og Karikatur«, en Fejl, der i ubetydelige
Roller og slette Stykker fulgte ham, vistnok i
stigende Grad, efter som hans Folkeyndest
tiltog, lige til hans Død. Betegnende for, hvad
han turde tillade sig paa Scenen, er det, at han
som Snydenstrup i »De Vonner og Vanner«
fremtraadte som den livagtigste Kopi af en
bekendt kbhvn’sk Aagerkarl. K. var til Trods for
sine Mangler en meget betydelig komisk
Karakterskuespiller; han ejede den sjældne Evne at
kunne blande det latterlige med det rørende
uden paa den ene Side at tye til Karikaturen
ell. paa den anden til Sentimentaliteten. Denne
Evne kom ham særlig til Gode i en Rk. ædle
Jødefigurer, som Pinkus i »De aftakkede
Officerer«, Moses i »Kinafarerne« og Schewa i
»Jøden«; i den sidste fremstillede han med
Mesterhaand Brydningen mellem Jødenaturens
Sparsommelighedssans og Menneskevennens
Godgørenhedstrang. En lgn. Strid mellem Natur og
 |
| H. C. Knudsen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
