Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudsen, Aanon Gunnar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stiftede Aktieselskab Porsgrunds
Porcelænsfabrik og af Egeland’s Jernværk. Ved Siden af
denne omfangsrige og mangeartede
Forretningsvirksomhed begyndte han tidlig at tage
Del i det offentlige Liv. Han var en Aarrække
sit Herredstyres Ordfører, 1891—97 Medlem af
Stortinget som Repræsentant for Bratsberg. Han
tilhørte Venstres radikale Fløj, med særlig
Interesse for de sociale og økonomisk-finansielle
Spørgsmaal. I Toldpolitikken blev han
efterhaanden udpræget Beskyttelsesmand med
Betoning navnlig af Landbrugets Interesser. Paa
Stortinget fik hans praktiske Indsigt og
udviklede Erfaring Anvendelse navnlig i en Række
vigtige Kommissioner; han var saaledes en Tid
Formand i Socialkomiteen, der oprettedes efter
hans Initiativ, og ligesaa i Jernbanekomiteen,
derhos var han Medlem af den første
Arbejderkommission af 1885, af Sødygtigheds-
(Lastelinie) kommissionen 1894—98 og var 1894
Ordfører for den Specialkomité, der
udarbejdede Forslaget om eget Konsulatvæsen for
Norge. Ved Valgene 1897 frabad K. sig at komme
paa Valg, men modtog 1900 Genvalg, 24. Decbr
1901 blev han Medlem af Ministeriet Blehr, først
ved Afdelingen i Sthlm, senere som
Finansminister. Sammen med den øvrige Regering gik
han efter Valgene 23. Oktbr 1903 af og traadte
tilbage til Privatlivet. Ved Dannelsen af den
Michelsen’ske Regering 11. Marts 1905 modtog
han Kaldelsen som Finansminister, men traadte
atter ud allerede 31. Oktbr s. A., idet han som
erklæret Republikaner var uenig med sine
Kolleger i de Skridt, der ledede til Kongevalget.
Ved Valgene 1906 fik K. paa ny Sæde i
Stortinget, i hvis Præsidentkollegium han
indvalgtes, ligesom han nu indtog en ledende Stilling
inden for det ved denne Periodes Beg.
reorganiserede (det »konsoliderede«) Venstreparti,
der traadte i bestemt Opposition til den
Løvland’ske »Samlings«-Regering. Da denne
nedvoteredes, idet den fik et Flertal af Venstre og
Socialdemokrater imod sig, paatog K. sig som
Føreren for Stortingets stærkeste Gruppe at
danne den ny Regering, der blev udnævnt 18,
Marts 1908, og hvori K. ved Siden af
Chefstillingen overtog Finansdepartementet. Hans
Regering gennemførte en Række betydningsfulde
Reformer, bl. a. fl. vidtrækkende Love ang.
Vilkaarene for Udnyttelsen af og den fri
Raadighed over Landets Naturherligheder. Den
Politik, man herved var slaaet ind paa,
fremkaldte en stærk Modbevægelse, der bl. a. fik
Udslag i, at det saakaldte »frisindede« Venstre
organiserede sig som egen Gruppe. Ved
Samarbejde mellem dette Parti og Højre fremkom
ved Valgene 1909 et nyt Flertal (63 mod 47
Venstre, 11 Socialdemokrater og 2 »Vilde«), hvis
Mænd kort efter dannede den ny Regering. K.
trak sig dermed foreløbig tilbage fra det
politiske Liv. Ved Valgene 1912 vandt imidlertid
Venstrepartiet igen en betydelig Sejr (76
Venstre og Arbejderdemokrater, 24 Højre og
»Frisindede« og 23 Socialdemokrater), for en
væsentlig Del netop p. Gr. a. sin Stilling til
Koncessionsspørgsmaalene, og K., som var
blevet indvalgt i det ny Storting, dannede 31. Jan.
1913 sit andet Ministerium, hvor han selv
overtog Bestyrelsen af Landbrugsdepartementet og i
denne Stilling fik Anledning til at lægge for
Dagen sin fremtrædende Interesse for
Landbrugets Affærer. Det andet K.’ske Ministerium
blev for øvrigt for en væsentlig Del optaget
med Løsningen af de mangfoldige Problemer,
som de forandrede Forhold under
Verdenskrigen fremkaldte. Uden at standse det sociale
Reformarbejde lod Regeringen sig det være
særlig magtpaaliggende, udad at føre en upartisk
Neutralitetspolitik i Forholdet til begge de
krigsførende Magtgrupper og indad at
modvirke Følgerne af Dyrtiden og Vareknapheden.
Hvad specielt Ministerchefens Virksomhed
angaar, skal her nævnes, at han som
Landbrugsdepartementets Leder indtil Oprettelsen af det
selvstændige Provianteringsdepartement 25. Juli
1916 havde som Opgave at overvaage Landets
Forsyning med Fødemidler; hans alsidige,
praktiske Indsigt og administrative Dygtighed kom
ham herunder til Nytte. — Ved Valgene 1915
beholdt Ministeriet K. sit Regeringsflertal (74
Venstre, 6 Arbejderdemokrater, 21 Højre og
»Frisindede«, 19 Socialdemokrater og 3
»Vilde«). Men ved de næste Valg (1918)
forandredes Forholdet i Regeringspartiets
Disfavør, idet Partistillingen efter Omvalgene
blev 51 Venstre, 50 Højre og
»Frisindede«, 18 Socialdemokrater, 3
Arbejderdemokrater og 1 »Vild«. Efter det ny Stortings
Sammentræden indgav derfor Ministeriet 4. Febr
1919 sin Demissionsbegæring. Da fl. Forsøg paa
at tilvejebringe Grundlaget for en
parlamentarisk Samlingsregering mislykkedes,
opfordrede Kongen 15. Febr den tidligere Regering til
at blive staaende, og efter under 20. Febr at
være blevet delvis rekonstrueret fortsatte denne
sin Virksomhed som ren Partiregering. I Løbet
af 1919 overtog K. under Finansminister
Omholt’s Sygdomsforfald Ledelsen af
Finansdepartementet, opr. for 3 Maaneder fra 25. Apr.,
senere, fra Midten af Decbr, for et Tidsrum,
der kom til at strække sig over Resten af
Ministeriets Levetid. Juni 1920 kom det til
Regeringskrise, idet K. satte Regeringens
Stilling ind paa at hindre den Forhøjelse af
Vejvæsenets Budget udover, hvad Regeringen
havde foreslaaet, som Flertallet i Stortingets
Vejkomité indstillede paa. Da Voteringen, som
faldt 17. Juni, gik Regeringen imod — Højre,
Landmandsforbundets Repræsentanter,
Socialisterne og 3 Venstremænd stemte for Komitéens
Flertalsindstilling — indleverede Ministeriet den
flg. Dag sin Afskedsansøgning, hvorpaa der blev
dannet en Højreregering under Otto B.
Halvorsen. K., som var genvalgt til Stortinget baade
for den foregaaende og for denne Periode,
indtog nu sit Sæde i Nationalforsamlingen, hvor
han i det flg. Aar ledede Venstregruppens
Opposition mod den siddende Regering. 11. Jan.
1921 valgtes han til Præsidentkollegiets
Formand. Da Ministeriet Halvorsen faldt Juni 1921,
blev Stillingen som Ministerchef igen tilbudt K.;
han foretrak imidlertid at overlade Dannelsen
af den ny Venstreregering til sin tidligere
Justitsminister, Otto Blehr, og selv at forblive
paa sin Post som Venstregruppens Leder i
Stortinget. Under Valgkampen Efteraaret 1921
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
