Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudedyb - Knudejern - Knudekaal - Knudelinier og Knudepunkter - Knudeplade - Knudepunkt - Knuder - Knuderosen - Knudeskrift - Knud Mikkelsen - Knudsen, Aanon Gunnar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svendborg Sunds vestlige Indløb gaar S. paa
ned mod Strynø tæt under Land langs
Taasinges Vestkyst. Den mindste Dybde i Renden er
5 m. Kun den nordlige Del er Genstand for
Besejling.
G. F. H.
Knudejern, Kvadratjern med puklet
Overflade til Betonarmering.
E. Su.
Knudekaal, se Kaal.
Knudelinier og Knudepunkter kalder
man saadanne Linier og Punkter, der bliver i
Ro, medens Omgivelserne svinger under
Paavirkning af en Bølgebevægelse. Klangfigurer har
saaledes K. paa de Steder, hvor Sandet samler
sig, og en svingende Streng kan dele sig i 2,
3 ell. fl. Dele ved 1, 2 ell. fl. Knudepunkter.
Udsvingene gaar i hvert Øjeblik i modsatte
Retninger for to Punkter, der ligger paa hver sin
Side af en K. ell. et Knudepunkt. Ofte er det
dog ikke al Bevægelse, men kun Bevægelse i en
bestemt Retning, der mangler paa saadanne
Steder. Saaledes kan Vandet i en Sø
(Genève-Søen er et nøje studeret Eksempel) komme til
at »skvulpe« saaledes, at det stiger i Søens ene
Ende, samtidig med, at det falder i den anden,
og under denne svingende Bevægelse, der kan
fortsættes temmelig længe, vil der være en K.
tværs over Søen, hvor der ingen
Højdeforandringer finder Sted. Men i denne Linie er de
vandrette Strømninger, der fører Vand frem og
tilbage fra den ene Halvdel af Søen til den
anden, netop stærkest. I tonende Rør (Orgelpiber
f. Eks.) kan der dannes Knudeflader
vinkelret paa Rørets Længderetning. I disse
Flader foregaar der ingen Bevægelse frem og
tilbage i Luftdelene, men Trykkene skifter i Takt
med Tonens Svingninger.
K. S. K.
Knudeplade kaldes den Samlingsplade, som
man i Alm. benytter for at iværksætte
Forbindelsen i Knudepunkterne mellem de forskellige
Stænger i en Gitterkonstruktion.
A. O-d.
Knudepunkt i en Gitterkonstruktion kaldes
det mat. Punkt, hvor Midtlinierne for de forsk.
Stænger løber sammen; mindre korrekt bruges
Ordet ogsaa ofte om hele Forbindelsen af de
sammenløbende Stænger. Skønt man altid
beregner Spændingerne i de i Praksis anvendte
Gitterkonstruktioner under den Forudsætning, at
Stængernes Tyngdepunktlinier virkelig træffer
hverandre i eet Punkt, ser man ikke sjældent,
at der ved Udførelsen afviges fra denne Regel;
imidlertid følger der altid betydelige
Ekstraspændinger med saadanne ekscentriske
Forbindelser, og man undgaar dem derfor ogsaa i
moderne Konstruktioner.
A. O-d.
Knuder kaldes de to Punkter, hvori Banen
af en Vandrestjerne skærer Jordbanens Plan.
Man skelner mellem opstigende ([*]) og
nedstigende K. ([*]). I første Fald gaar
Himmellegemet over fra sydlig til nordlig
Bredde, i sidste Fald fra nordlig til sydlig Bredde.
Den rette Linie mellem de to Knudepunkter
kaldes Knudelinien; ved Planeter og Kometer
gaar den gennem Solen, ved Maanerne gennem
den Planet, hvorom disse bevæger sig.
Knudelinien har ikke en fast Beliggenhed. Dette er en
Følge af de gensidige Tiltrækninger mellem
Himmellegemerne. Hver Planet f. Eks. søger
at drage de øvrige Planeter, altsaa ogsaa
Jorden, til sin Bane, ligesom paa sin Side Jorden
øver en lgn. Virkning paa de øvrige Planeter.
Derved bevirkes, at Knudelinien gaar tilbage,
mod Tegnenes Orden, langsomst for Merkur,
hurtigst for Uranus. Langt hurtigere drejer
Maanebanens Knudelinie sig, idet den i noget
over 18 Aar (6793 Dage) fuldender en hel
Omdrejning. Se Dragemaaned under
Maaned.
J. Fr. S.
Knuderosen (Erythema nodosum) er en
med Feber forbundet Sygdom, som viser sig
ved Fremkomsten af fl. ell. færre fra ært- til
over valnøddestore Knuder, hyppigst paa For-
og Indsiden af Skinnebenene og Fodryggene,
sjældnere paa Underarmene. Knuderne, som
er meget ømme for Tryk, er i Beg. røde,
senere blaalige og ender med at blive gulbrune,
inden de forsvinder efter 8—14 Dages Forløb;
men da der undertiden kommer gentagne
Udbrud, kan Sygdommen trække i Langdrag. K.
angriber fortrinsvis Børn og unge Mennesker;
den antages af nogle at skyldes en reumatisk,
af andre en tuberkuløs Infektion. Behandlingen
maa bestaa i Sengeleje; mod Smerter anvendes
Omslag, og Benene lejres højt.
P. H.
Knudeskrift, et ejendommeligt
Meddelelsesmiddel, som træder i St f. vor Skrift, og som
kaldes Guippo af Spanierne, der fandt den i
Brug hos de gl. Kulturfolk i Amerika ved
Landets Opdagelse af Columbus. K. bestaar af
Snore af fl. Farver, paa hvilke der i forsk.
Højde anbringes Knuder. Snorene fastgøres ved
Siden af hverandre paa en lidt tykkere Snor
ell. paa en Gren e. l. Undertiden er de forsk.
Snore slyngede i hverandre. Et Stykke af en
saadan Guippo findes i Etnografisk Mus.; bedre
Eksemplarer findes i Paris (Trocadero), Berlin,
Firenze (udgravet af Giglioli i Ancon i Peru), i
London o. a. De Indfødte skal have haft megen
Færdighed i at meddele sig ved Hjælp af K.
K. var i Brug baade i Peru (hvorfra de fleste
Stykker stammer) og i Meksiko. K. er
maaske ikke helt af Brug endnu bl. Bjergfolk i
Andes-Kæden. Der formodes, at en Art K. har
været kendt i Kina, før man her fik den
ejendommelige nationale Skrift. (Litt.:
Kingsborough, Antiquities of Mexico [4. Bd];
Joseph de Acosta, Historia natural y moral
de los Indios [S. 410—12, Hispali 1590];
Ternaux-Compans i Bibliothèque Américaine
[12. og 13. Bd]; C. Bahnson,
»Ethnografien«).
V. S.
Knud Mikkelsen, Biskop, se
Mikkelsen.
Knudsen, Aanon Gunnar, norsk
Statsmand, f. 19. Septbr 1848 paa Salterød i Østre
Moland ved Arendal. Han blev Student 1866,
blev derefter Ingeniør, arbejdede i fl. Aar ved
udenlandske Værksteder og nedsatte sig saa i
Porsgrund, hvor han sammen med efternævnte
J. C. K. overtog Faderens betydelige
Skibsrederi. Imidlertid havde K. 1881 flyttet sin
Virksomhed til Godset Borgestad ved Skien, hvor
han ved Siden af et betydeligt Gaardsbrug
oparbejdede en Rk. industrielle Anlæg, foruden
at han blev Medejer bl. a. af det 1873
oprettede Laugstol Brug ved Skien for Drift og
Træmassefabrik og Elektricitetsværk, af det 1885
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
