Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Is - Is (Søværn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man har derom fremsat forsk. Teorier.
Saaledes mente man engang, at Bundisen fremkom
ved, at det strømmende Vand p. Gr. a.
Bevægelsen helt igennem blev afkølet til 0°. Idet saa
Varme videre udstraalede fra Bunden,
indtraadte Isdannelsen der. Denne Forklaring
passer imidlertid ikke, da Vand er
uigennemtrængeligt for mørke
Varmestraaler. Man antager nu, at
I. begynder at danne sig ved
Bunden, fordi Vandets Overgang til
fast Form begunstiges ved, at det
kommer i Berøring med faste
Legemer. Ved Bunden, hvor dette
er Tilfældet, er Frysepunktet en
lille Smule højere end længere
oppe. Følgelig begynder Frysningen
der. (At Vandet p. Gr. a.
Friktionen er mindst i Bevægelse der,
gør ogsaa noget). Vand er
gennemtrængeligt for lyse Varmestraaler.
En Følge af denne Egenskab er,
at Bundisen fortrinsvis danner sig
paa skyggefulde St., hvor
Solstraalerne ikke kommer til og kan
hæve Temp. En anden Maade,
hvorpaa I. kan danne sig, er som
Istapper ved dryppende Vand og
endelig, hvad der vel er den
vigtigste Dannelsesmaade, ved
Fortætning af Vanddampe i Luften til
Sne. Andre Modifikationer af
Isdannelse af Vanddamp er Rim
og Hagl.
I. er et krystallinsk Legeme, der
tilhører det heksagonale ell. sekssidige
Krystalsystem. Naar Solen har skinnet paa et Stk. alm. I.,
dannet paa Vand, ser man ofte, at der er
foregaaet en indre Smeltning, som har frembragt
en Mængde smaa Figurer lgn. Blomster med 6
Kronblade inde i I. I., der netop er i Begreb
med at danne sig over Vand og endnu er
ganske tynd, viser undertiden, navnlig naar den
boldes mod en mørk Baggrund, en 6-straalet
Stjernestruktur, saaledes som hosstaaende Fig.
viser.
Isblomsterne paa Vinduerne er ogsaa
Krystaller; men de ordner sig sjælden i
regelmæssige Stjerner. Rim viser ogsaa
Krystalformer. De sirligste Krystaller er dog Sneens.
Studiet af disse gaar tilbage til Midten af 16.
Aarh., da de første Tegninger fremkom i en
Bog af Olaus Magnus 1555. Rigtig gode Afb.
har man dog først faaet i de senere Aar, da
man har taget Fotografien til Hjælp.
Snekrystaller er nemlig netop af den Slags Genstande,
der fortrinlig egner sig til at fotograferes. G.
Nordenskiöld har meddelt en Række særdeles
gode Billeder i »Geologiska foreningens i Sthlm
förhandlingar« (15. Bd, 1893). Han adskiller
fornemmelig prismatiske Former og Tavleformer,
som igen kan være simple Tavler ell. Stjerner.
I. i mindre Stykker er vandklar og
gennemsigtig; i tykke rene Masser er den blaa, hvad
der f. Eks. ses smukt i Gletschernes
Sprækker. Naar den forekommer i Smaadele, som er
opblandede med Luft, er den hvid, Sneens
Farve. I.’s Haardhed er omtr. 2 efter den
mineralogiske Haardhedsskala.
H. R.
 |
| Et Stykke papirtynd I., der viser krystallinsk Struktur. Iagttaget paa Kristianiafjorden 10. December 1879. Omtrent naturlig Størrelse (Originalfigur). |
 |
| Snekrystaller (efter uretoucherede Fotografier af G. Nordenskiöld). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
