Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irvingianere - Irvington - Irwell - irøre - Is
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da i Irving’s Menighed profetiske Stemmer, der
udnævnte først een, senere fl. Apostle, i alt 12.
Disse var Kirkens Styrere fra 1835. Men med
Apostolatet fulgte ogsaa Indførelsen af Kirkens
øvrige Embeder, Profetembedet,
Evangelistembedet og Hyrdeembedet, hvilket sidste falder i
to: Embedet som Menighedens Engel, Leder, og
Ældsteembedet. De 12 Apostle tilbragte 2 1/2 Aar
paa Landstedet Albury Park, der tilhørte den
ene af dem, Bankieren Henry Drummond, med
at grunde over Skriften, give Forordninger om
Kirkens Ledelse og Gudstjenestens Ordning; de
delte Kristenheden i 12 Stammer, saa hver af
Apostlene fik en Stamme, og sendte et
Vidnesbyrd til Kong Vilhelm IV i England og en lang
dogmatisk og kirkepolitisk Redegørelse til alle
gejstlige og verdslige Regenter i Kristenheden.
Dogmatisk er I. meget lidet udprægede, det
fælleskristelige bliver stærkt betonet og stor Vægt
lagt paa at gennemføre Kristendommen i Livet.
Forventningen om Herrens nære Komme
hindrer ogsaa, at en udformet dogmatisk Lære
plejes. Det væsentligste Punkt er den stærke
Fremhævelse af Embedet som et nødvendigt og
særdeles vigtigt Led af Kirkens Liv. Ved deres
Gudstjeneste har de en rig Liturgi, af hvilke
store Stykker er laante fra de gl. kirkelige
Liturgier. Ejendommelig for dem er
»Beseglingen«, som foregaar ved Haandspaalæggelse af
en Apostel ell. Udsending fra en Apostel og
Salvning med Olie, hvorved de mener, at Joh.
Aab. Kap. 7 er opfyldt, at et bestemt Antal af
hver Stamme er beseglet før Herrens Komme.
Ved Syge anvender de ogsaa Salvning med Olie,
Joh. 5, 14. Ved deres Gudstjeneste giver hver
Tiende af sin Indtægt til Kirkens Brug.
I. er ikke stærkt propaganderende og
henvender sig ved deres Propaganda ikke til
verdslige, sovende Kristne, men altid til troende
Kristne; de vil ikke være en Sekt, men Kirkens
Førstegrøde, der staar rede som Bruden, der
venter sin Brudgom; og deres Forkyndelse gik
i visse Kredse ud paa, at Herren vilde komme,
før Apostlene døde; den sidste af disse døde
imidlertid 1901. Uden for England har de
vundet nogen Udbredelse i Tyskland, hvor Teologen
H. W. Thiersch sluttede sig til dem og
nedlagde sit Professorat, men hvor der ogsaa
indtraadte en Spaltning, idet et Parti under Geyer
og Schwarz skilte sig ud. Ogsaa i Danmark har
de Menigheder, hvis Medlemmer dog deltager
i Folkekirkens Gudstjenester og Nadvere, naar
de ikke selv har en Præst. 1911 var der i alt
3812 I. i Danmark. (Litt.: Edw. Miller,
The history and doctrine of Irvingism [London
1878]; Fr. Nielsen, »Edward Irving« [Kbhvn
1894]; K. Handtmann, »Die Neu-I.« [1903]).
(H. O-d.). A. Th. J.
Irvington [’ə.viŋtən], By i U. S. A., Stat
New Jersey, ligger 5 km SV. f. Newark. (1910)
11877 Indb. I. er en Bolig-Forstad til Newark
og har store Handelsgartnerier (Jordbær),
men ogsaa nogen Industri.
G. Ht.
Irwell [’ə.we£], højre Biflod til Mersey i
England, 48 km lang, løber gennem Manchester.
irøre (Søv.) et Ankertov ell. en Ankerkæde
ɔ: befæste Tampen (Enden) af Tovet ell. ihekse
Kæden til Ankerets Røring (se Anker).
Is er det faste Legeme, som fremkommer
af Vand, naar dette afkøles under den Temp.,
der kaldes Frysepunktet. Ferskt Vand under
normalt Tryk fryser ved 0°. Havvand fryser
under gunstigste Omstændigheder ved ÷ 2°.
I., som danner sig deraf, indeholder kun 1/5 af
det Salt, som indeholdes i Havvandet.
Idet Vandet gaar over til I., udvides det;
dets specifikke Vægt aftager. 1 Kbm. I. vejer
altsaa mindre end 1 Kbm. Vand. Vandets
specifikke Vægt ved 0° er noget nær 1, nemlig
0,9998, I.’s specifikke Vægt ved samme Temp.
er 0,9175. Et ejendommeligt Faktum er det, at
Vandets specifikke Vægt tiltager ved
Ophedning fra 0° til 4°. Ved denne Temp. har Vand
sin største Tæthed; ved videre Ophedning over
4° aftager Tætheden; ved 100°, Vandets
Kogepunkt, er den sunket til 0,9586. I. er altsaa
endog ved denne Temp. lettere end Vand, og
I. flyder følgelig i alle Tilfælde paa Vand. Ovf.
sagdes, at Vandets Frysepunkt var 0° under
alm. Tryk. Forøges Trykket, synker.
Frysepunktet. Har man I. af 0°, og man udsætter
den for et Tryk, smelter den, da 0° i det
Tilfælde er over dens ny Frysepunkt. Gør man
det Eksperiment at trykke to Stykker I. af 0°
mod hinanden, smelter I. paa Berøringsfladen;
naar Trykket ophører, fryser det dannede
Vand atter fast, og de to Isstykker er
sammenvoksede til eet. Denne Proces kaldes
Regelation (Igenfrysning). Naar man laver en
Snebold, kommer Regelationen i Virksomhed,
idet Ispartiklerne, der sammensætter Sneen,
bringes til at fryse sammen under Presset af
Haanden. Er det meget koldt, kan man som
bekendt ikke faa Sneen til at hænge sammen,
da Hænderne ikke har Kraft nok til at drive
Smeltepunktet langt nok ned.
Et andet Eksperiment for at paavise
Regelationen er flg. Man anbringer en Stav af I.
horisontalt støttet i begge sine Ender. Dernæst
knytter man om dens Midte en Traad og
belæsser denne med en tung Vægt. Traaden
trykker nu paa Ispartiklerne under sig og bringer
dem til Smeltning. Traaden synker ned i
Smeltevandet; dette befries for Trykket og fryser
straks fast. Paa denne Maade bevæger Traaden
sig ned igennem I. Men denne er alligevel
stadig i Sammenhæng, og naar Traaden er
kommet helt igennem, er de to Isstykker lige saa
fast sammenhængende, som de var forud.
Havvand har ikke som ferskt Vand sin
største Tæthed ved + 4°, men under sit
Frysepunkt og har endvidere den Egenskab, at det,
naar det ikke er i Bevægelse, ell. der ikke
flyder I. derpaa, kan afkøles adskillig under
Frysepunktet uden at stivne. Det tungere Vand har
Tilbøjelighed til at synke ned. Er der nu
varmere Vand over, og det stærkt afkølede Vand
paa Dybet begynder at gaa over til I., har
man det Særsyn, at I. dannes ikke paa
Overfladen, men nede i Vandet. Den dannede I.
har gerne Form af tynde Tavler, der i utallig
Mængde flyder paa Overfladen; her enten
smelter de ell. danner, naar Temp. er dertil, et
Isdække. Et andet ejendommeligt Fænomen er
Dannelsen af Grundis ell. Bundis, I. som
sætter sig fast paa Bunden af Elve ell. Floder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
