Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Is (Søværn) - Is (i Industrien) - Is (Dessert) - Is (se Hit) - Isa - Isaachsen, Olaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Isflager ell. Isskodser i samlede Masser, som
er i Drift. 7) Pak-Is. Svære Isskodser, som
af Kuling ell. Strøm, ell., hvad oftest er
Tilfældet, p. Gr. a. Indsnævring af Farvandet, er
pakket sammen til en svær, tæt Masse. 8)
Skrue-Is. Is, som skruer. 9) Tynd
Fast-Is. En sammenfrossen, landfast Isflade af
mindre Styrke. 10) Svær Fast-Is. En
sammenfrosset, landfast Isflade af betydelig Styrke.
C. B-h.
Is finder en meget stor Anvendelse i
Industrien, saaledes i Bryggerier, ved
Sprængstoffabrikationen o. fl. St. samt i Mejeribruget og
ved Afkøling i Slagterier, men i de senere Aar
er den naturlige I. til dette Brug blevet stærkt
fortrængt ved Anvendelsen af Ismaskiner,
der navnlig bruges til at afkøle en
Saltopløsning under Frysepunktet og lede denne
gennem Rørledninger til de Rum, der skal afkøles.
Man er paa denne Maade bedst Herre over,
hvorledes Afkølingen ledes, ligesom man
derved er sikret mod Kalamiteter i milde Vintre,
i hvilke man f. Eks. i Danmark ofte kun med
stor Bekostning kan skaffe I. fra Norge. Om
dette Lands Isindustri og Isudførsel, se Norge.
K. M.
Is som Dessert. I Grækenland og i Rom
satte man allerede i Oldtiden saa megen Pris
paa I., at saavel Hippokrates som Seneca fandt
Anledning til at tilraade deres Samtidige
Maadehold med Nydelsen heraf. Moden at spise I.
bredte sig kun meget langsomt ud over
Europa, og det var f. Eks. først i Midten af 16.
Aarh., at en Florentiner bragte den til Paris,
og det varede endda til ind i 17. Aarh., før
det blev alm. i Frankrig at tillave I. I 16.
Aarh. var I. yndet i Norden. Gustaf Vasa
beklager sig saaledes over, at hans Døtre spiser
for mange frosne Nødder. I Frederik II’s
Hof-Mandtal og Spiseordning fra 1564 omtales
»Snedkere som gør Iiskister«. Samtidens
Kogebøger indeholder mange Anvisninger paa
Tillavning af I., og siden dengang er I. stadig
blevet meget spist i alle Lande.
De alm. Sorter I. er Frugtis, tillavet af
Frugtsaft, Flødeis af Kræm med forsk.
Tilsætning for at give Smag, og Skumis
(parfait), i hvilken Flødeskum spiller
Hovedrollen. Der kan anvendes forsk.
Fremgangsmaader ved Frysning af I., men som Regel
hældes den Masse, der skal fryses, naar den er
fuldstændig kold, i en saakaldt
Frysebøsse, d. e. en forholdsvis høj cylindrisk
Beholder med tætsluttende Laag. Frysebøssen
sættes ned i en Træbeholder med Udløbshul i
Bunden for den smeltede I., og i denne
Beholder fyldes knust I. lagvis med sp. Salt
omtrent op til Frysebøssens Laag. Frysebøssen
drejes, medens I. fryses i den, stadig frem og
tilbage. Laaget maa ret ofte tages af, og den
Del af Massen, der allerede er frosset, skrabes
med en Isspartel fra Siderne og fra Bunden
af Frysebøssen og røres rundt i den øvrige
Masse. Naar denne er blevet helt jævn,
ophældes den i Isforme, der nedpakkes i I. og
sp. Salt, og I. henstaar, til den skal spises.
Skumis fryser hurtigere end anden I., og da
den slet ikke skal omrøres, hældes den straks
i Isforme og tilpakkes med I. og sp. Salt. Der
er i de senere Aar fremkommet adskillige
Frysemaskiner, i hvilke man forholdsvis
hurtig kan fryse I. ved Hjælp af forsk.
Kuldeblandinger.
R. H.
Is, se Hit.
Isa er det arab. Navn for Jesus. Den
muhammedanske Religion fastholder bestemt
Jesu udelukkende menneskelige Natur, men
anerkender ham som en af Gud udsendt
Profet, den betydeligste i Profeternes Rk. ved
Siden af Moses, og Muhammed’s umiddelbare
Forgænger. I. skal i sine Forkyndelser selv
have henvist til sin Efterfølger, men disse St.
er næsten alle tidlig blevne undertrykte og
forvanskede af de Kristne; den bekendte
Forjættelse om Talsmanden, som Herren skal sende
(Joh. XIV, 26), udlagde Muhammed om sig
selv. Koranen har endvidere bevaret Dogmen
om Jomfrufødselen (III, 42) og hævder
endelig (IV, 156) i Tilslutning til en kættersk kristen
Opfattelse, at Jesus ikke blev korsfæstet af
Jøderne; en Mand, der lignede ham, led
Straffen i hans Sted, og han selv blev af Gud
optaget til Himmelen, hvorfra han skal komme
tilbage og aflægge Vidnesbyrd paa den yderste
Dag. Dette sidste Punkt er blevet yderligere
udviklet i den muhammedanske Teologis
eschatologiske Forkyndelser. Mahdien, der
afslutter Profeternes og Imamernes Rk., skal
blive haardt trængt af Antikristen (ed-Dadjdjâl
ɔ: Løgneren) og belejres af denne i Jerusalem.
Da skal I. komme ned fra Himmelen; efter en
lokal syrisk Tradition skal denne Nedstigning
finde Sted paa Taarnet af Welid’s Moské i
Damaskus. Iført en grøn Turban, ridende paa
en hvid Hest og bevæbnet med Sværd og
Spyd, skal han ile Mahdien til Hjælp; de skal
i Forening besejre Antikristen. Derpaa vil Gog
og Magog bryde frem fra Østen for at dræbe
I., men deres Skarer vil blive besejret af
Herrens Engle, og I. og Mahdien skal derpaa
sammen indstifte det tusindaarige Rige med
idel Ret og Retfærdighed. Disse eschatologiske
Forestillinger om I.’s store Bet. er dog aldrig
naaet uden for Teologernes snævrere Kreds og
ingenlunde blevet de muhammedanske Folks
Fælleseje; de har derfor heller ingen synderlig
Indflydelse haft paa disses alm. Opfattelse af
Kristendommen og de Kristne.
J. Ø.
Isaachsen [’i.saksən], Olaf, norsk Maler, f.
1835 i Kristianssand, d. 22. Septbr 1893 paa
Ejendommen Kjos ved samme By. Efter en
omhyggelig Uddannelse i Hjemmet kom han
20 Aar gl. til Düsseldorf for at uddanne sig
som Maler ved Akademiet der. 1858 rejste han
til Paris, hvor han blev Elev af Couture og
senere af Courbet. Fra 1864 tog I. Ophold i
Sætersdalen og fra 1875 i Kristianssand. Han
var saaledes en af de første no. Kunstnere,
som vovede at trodse de smaa Forhold i
Hjemlandet, men den inderlige Kærlighed og
Forstaaelse af dets Natur- og Folkeliv, som
han bevarede usvækket hele sit Liv igennem,
bandt ham fast til dette. Det var fra først af
i Historiemaleriet, navnlig den hist. Genre,
han forsøgte at finde Udtryk for sine
kunstneriske Evner. Et Par Billeder fra denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
