Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermes Trismegistos - hermetisk - Hermias - Hermidad - Hermies - Herminiera - Herminium - Herminoner - Hermione - Hermione eller Hermion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ukendt med det gl. Ægypten. Som det er
paavist af P. Pierret, forekommer der i de
»Hermetiske Bøger« mange Udtryk, Sætninger og
Betragtningsmaader, som findes i »Dødebogen«
o. a. lgn. gammelægyptiske Skr. Men det ægypt.
Stof er behandlet med stor Frihed, hvilket
allerede fremgaar deraf, at Bøgerne indeholder
filosofiske Samtaler imellem H. T. og »hans
Søn Thot«, imedens H. T. og Thot ellers kun
er to Betegnelser for samme Væsen. Det, vi
har tilbage af de »Hermetiske Bøger«, skyldes
Joh. Stobaios, der optog det i de Udtog og
Afskrifter af forsk. Værker, som han samlede
for sin Søn. Uheldigvis er Teksten kun daarlig
bevaret og fuld af Fejl. Bøgerne bestaar af
Dialoger. Den vigtigste er »Poimandros« (udg.
af Parthey, 1854). En god Oversættelse af
denne Dialog og af de vigtigste af de øvrige
Stkr, vi har tilbage, skyldes H. Ménard:
Hermès Trismêgiste (2. Udg., 1868). Enkelte
Brudstykker findes hos kirkelige Forfattere. Endnu
helt ned i Tiden efter, at Ægypten var falden
i Arabernes Hænder, spillede H. T. en stor
Rolle som en Slags Repræsentant ell. Symbol
for filosofisk Granskning, og der fremkom af
og til hermetiske Bøger, skrevne paa Arabisk.
Forfatterne er ofte Kristne. Fleischer har udg.
et saadant Skr., »H. T.« (1870); se ogsaa
Bardenhewer, »H. T.« (1873). Til H. T. henførtes
ogsaa Centiloquium Hermæ, der er af
astrologisk Indhold. (Litt.: R. Pietschmann,
»H. T.« [Leipzig 1875]).
V. S.
hermetisk, hvad der henhører til Guden
Hermes, saavel til den rent gr. Hermes, som
til den ægypt. Gud Thot, hvem Græsktalende
kaldte Hermes, som endelig ogsaa den
græskægyptiske Gud Hermes Trismegistos. Da Skr.
og Videnskab i Ægypten stod under
Beskyttelse af Thot (Hermes), betegner h. alt, hvad
der angaar Videnskab o. l., særlig Kendskab
til Naturen, dens Kræfter og Hemmeligheder,
det for den store Hob tillukkede og
utilgængelige. Bøger og Skr, for hvilke man i det gl.
Ægypten havde særegen Ærbødighed, saasom
Bøger, der handlede om Guderne og deres
Dyrkelse, Ritualer o. s. v., ell. som indeholdt
magiske Formularer, gl. Lægebøger o. l.,
antoges ofte for at stamme fra Thot og kaldtes
»Værker af Thot«. Naar man talte Græsk, kaldte
man saadanne Værker for »Hermetiske Bøger«.
Clemens fra Alexandria fortæller en Del om
de gl. Ægypteres hermetiske Bøger; de bares
i Procession ved Festerne i Templerne,
behandlede forsk. vigtige Genstande, indeholdt Love,
Ritualer, Liturgier, Hymner o. s. v. Deres
Antal angiver han til 42. Noget rigtigt er der
vistnok heri. Man havde sikkert i alle ægypt.
Templer Ritualer o. a. Skr, som ved Fester
bares i Procession. De Skr, der opbevaredes i
Templerne, angik utvivlsomt mange forsk. Ting.
Thi Templerne var ikke blot St. til
Gudsdyrkelse. Her fandtes ogsaa
Administrationskontorer, holdtes Rettergang, dreves Lægekunst
o. s. v. Men at de Bøger, man havde i
Templerne, skulde danne en systematisk
Encyklopædi, som Clemens synes at antage, er meget
tvivlsomt. Forholdene var desuden meget forsk.
i de forsk. Templer. Guderne var næsten alle
lokale; næsten hvert Tempel synes at have
fulgt sin ejendommelige Skik. Tallet 42 hører
hjemme et andet St. (se Dødedommen).
Senere Forf. taler ikke om 42, men om 20000,
ja om 36500 hermetiske Bøger. De »Hermetiske
Bøger«, vi endnu har tilbage (se Hermes
Trismegistos), har meget lidet med det
gl. Ægypten at gøre og har saa godt som slet
intet tilfælles med, hvad de gl. Ægyptere kaldte
»Værker af Thot«, og som vi kan kalde
»virkelige hermetiske Bøger«.
H. betegner det tilsluttede og bruges i vore
Dage om, hvad der slutter lufttæt (smlg.
Konservering).
V. S.
Hermias, d. s. s. Hermeias.
Hermidad [alm. ’hær’midað, ogsaa -mi’dað],
se Thisted, V. A.
Hermies [ær’mi], Flække i Nordfrankrig,
Dept Pas de Calais, Arrond. Arras, c. 2200
Indb. Under Kirketaarnet er der Indgang til
meget udstrakte underjordiske Huler og
Bygninger med lange Gange og 115 runde ell.
firkantede Rum, der rimeligvis har tjent som
Tilflugtssted under Krigsfare.
G. Ht.
Herminiera Guill. et Perr. (Ædemone
Kotschy, Æschynomene L.), Slægt af
Ærteblomstrede (Hedysareæ) med c. 50 Arter, alle i
Troperne. H. Elaphroxylon Guill. et Perr.
(Ambatsch) er en 7 m høj Busk med Torne paa
Grenene og de uligefinnede Blade og med store
orangefarvede Blomster. Den er karakteristisk
for det tropiske Afrika og vokser ved ell. i
Vandet. Dens Vækst sker overordentlig hurtig;
efter Vandets Fald i de afrikanske Floder dør
Planten bort indtil Roden. Det meget lette
svampede Ved benyttes til Flaader.
A. M.
Herminium, se Pukkellæbe.
Herminoner (rettere Erminer), »de
vældige«, var en Stammegruppe i det indre
Tyskland, særlig omfattende Hermundurer og
Sveber. Den eponyme Stammeheros var Ermin (se
Irminsul og Mannus), Navnet var
forældet allerede i 2. Aarh. e. Kr.
G. S-e.
Hermione [gr. -’one.] er i gr. Sagn Datter
af Menelaos og Helene. Efter den homeriske
Fremstilling har Menelaos allerede inden
Kampene om Troja trolovet H., sin eneste, skønne
Datter, med Neoptolemos, Achilleus’ Søn. Efter
Trojas Fald fejredes Brylluppet i Sparta;
under Festen kommer Odysseus’ Søn Telemachos
til Stede. — De tragiske Digtere gør i
Tilslutning til en anden Tradition Orestes, Menelaos’
Brodersøn, til H.’s første Trolovede; deres og
Neoptolemos’ Skæbne udformes paa forsk.
Maade, oftest saaledes, at H. til sidst bliver
Orestes’ Hustru og Moder til Tisamenos.
H. A. K.
Hermione eller Hermion, Oldtidsby i
Grækenland, paa Østkysten af Argolis, lige
over for Øen Hydra. Stedet har været beboet
allerede i forhistorisk Tid. Efter gr. Sagn var
H. anlagt af Hermon, Europs’ Søn, og beboet
af Dryoper. Byen havde ringe Opland, men 2
gode Havne og drev bl. a. Purpurfarveri.
Oldtiden igennem synes den for det meste at have
været en velstaaende, ret anselig By; ved
Salamis stillede den 3 Skibe. Da det gl., argiviske
Forbund var opløst (Slutn. af 6. Aarh. f. Kr.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
