Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermione eller Hermion - Hermione (se Skælrygge) - hermitage - Hermitage - Hermite, Charles - Hermite-Øerne - Hermod (Gudernes Sendebud) - Hermod (dansk Sagnkonge) - Hermoder - Hermogenes - Hermogenianus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
traadte H. med fl. andre Byer over i den
spartanske Symmachi; derfor hærgedes den af Athen
under Peloponneserkrigen. I 3. Aarh. steg den
i Bet. og tiltraadte 229 det achæiske Forbund.
Paa Pausanias’ Tid havde den derimod tabt
sig og udfyldte ikke mere sin gl. Murring. Ved
Byens Gudsdyrkelse var Ejendommeligheder,
som forklaredes ved den dryopiske Oprindelse;
navnlig dyrkedes en chtonisk Gudinde, som
tidligt opfattedes som Demeter. Byens Plads
er ved nuv. Kastri. Endnu ses dels
Befæstning, dels Rester af et Poseidon(?)tempel o. a.,
dels gr., dels rom. Bygningsrester.
H. A. K.
Hermione, se Skælrygge.
hermitage [ærmi’ta.з], se Eremitage.
Hermitage [ærmi’ta.з], rode og hvide Vine
fra Dept Drôme. Den langt bedste er den
røde, der er temmelig svær, mørk og
buketrig med en Mindelse om Hindbær. Dyrkningen
stammer fra 14. Aarh. og er udgaaet fra et
Bernhardinerkloster paa Bjergene ved Valence.
K. M.
Hermite [ær’mit], Charles, fr.
Matematiker, f. 24. Decbr 1822 i Dieuze (Lorraine), d. i
Paris 14. Jan. 1901. 1843 blev han Elev i École
polytechnique, men allerede tidligere havde
han kastet sig over Studiet af Matematikken,
og Syslen med den fyldte ganske den første
Del af hans Liv. Omtr. 40 Aar gl begyndte han
tillige at beskæftige sig med Undervisning, idet
han ansattes ved École normale; 1869 blev han
Duhamel’s Efterfølger som Prof. ved École
polytechnique, og 1869—97 beklædte han
Lærerpladsen i højere Algebra ved Sorbonne. Han
optoges 1856 som Medlem af Akademiet. Særlig
i Algebraen, i Talteorien og i de Abel’ske
Funktioners Teori skyldes der H. betydelige
Fremskridt. Sammen med Cayley og Sylvester har
han grundlagt Teorien om Kovarianter, og hans
Behandling af de algebraiske Formers
aritmetiske Teori er i højeste Grad elegant.
Kædebrøkteorien skylder ham en væsentlig
Udvidelse, og han beviste (1873), at det naturlige
Logaritmesystems Grundtal e ikke kan være
Rod i en algebraisk, hel, rational Ligning med
hele Koefficienter, hvilken Sætning gav Stødet
til Opdagelsen af den analoge Sætning om π.
Allerede som ganske ung sendte han sine
Resultater vedrørende Abel’ske Funktioner til
Jacobi, der hilste dem med den største
Anerkendelse, og i senere Afhandlinger har han
gjort Rede for disse Funktioners
Transformation og Divisionen af deres Argumenter. Mest
var H. maaske interesseret af de elliptiske
Funktioner og deres Sammenhæng med
Talteorien; han fandt (1865) omtr. samtidigt med
Brioschi og Kronecker Løsningen af 5. Grads
Ligningen ved elliptiske Funktioner. H.’s
talrige Afhandlinger er fremkomne i mange
forskellige Tidsskrifter, men de fleste af dem er
senere blevne samlede i Recueil des savants
étrangers. Af særligt udkomne Værker af H.
kan nævnes: Théorie des équalions modulaires
(1859), Cours d’analyse de l’École polytechnique
(1873), Cours à la Faculté des sciences (1882,
3. Udg. 1887). H.’s samlede Værker udgives
ved det fr. Videnskabernes Akademis
Foranstaltning af E. Picard.
Chr. C.
Hermite-Øerne [ær’mit-], den sydligste
Gruppe af Ildlandsarkipelet, se Ildlandet.
Hermod, i nord. Mytologi Gudernes
Sendebud, efter enkelte Kilder en Søn af Odin;
kendt alene fra Myten om hans Helridt for at
udløse Balder.
(A. O.). G. K-n.
Hermod (H. den Onde), dansk Sagnkonge i
meget gl Tid, nævnes i Beovulfs-Kvadet som
den, der p. Gr. a. sin Grusomhed blev
fordreven; er rimeligvis dog den samme som den H.,
der i den ældre Edda (Hyndluljóð) siges at
have faaet Hjelm og Brynje. (Litt.:
Sievers, »Beowulf und Saxo« [»Berichte der
sächs. Gesellschaft der Wissenschaften«, 1895]).
(A. O.). G. K-n.
Hermoder, Navn paa tre norske Tidsskr.,
1) »H., et norsk periodisk Skrift«, udkom i
Kria 1795—1800 med 15 Hæfter, redigeret af
Præsten Fr. Schmidt (Nr 1—7), og derefter af
Rektor J. Rosted. Det har nu alene historisk
Interesse som et af de tidligste Forsøg paa at
tilvejebringe en norsk Revu af blandet Indhold,
skrevet af norske Forf. og Videnskabsmænd.
Af disse mærkes Dr. med. Hans Møller, de
lærde Præster Hans Strøm og Wilse, Filosoffen
N. Treschow, Bernt Anker, Digterne Rein og
Zetlitz m. fl. Enkelte af Tidsskriftets Bidrag
har endnu Interesse for Studiet af Enkeltheder
i Norges Kulturhistorie, f. Eks. m. H. t.
Universitetets Forhistorie, og Landets
Naturhistorie. 2) »H.. et Ugeblad af blandet Indhold«,
udkom i 12 Halvaargange i Kria 1821—27. Dets
Indhold var væsentlig æstetisk og skønlitterært
(originale Digte, smaa Noveller,
Rejseskildringer fra Norge m. m.). Dets anonyme Redaktør
var fra 2. Halvaargang af daværende
Ingeniørkaptajn Th. Broch. Af og til fulgte der med
Bladet som Kunsttillæg farvelagte Litografier
af norske Nationaldragter efter
Originaltegninger af Flintoe og Grosch. Disse Blade, de
paalideligste Billeder af nu delvis forsvundne
Dragter, er endnu større Sjældenheder end
Eksemplarer af Tidsskriftet, der for Tiden meget
sjælden findes komplet. 3) »Ny H., et æstetisk
Ugeskrift«, udg. af Bogtrykker H. T. Winther,
udkom i Kria 1841—43, ledsaget af Staalstik og
Litografier, efter Mønster af »Meyers
Universum«.
(J. B. H.). K. F.
Hermogenes [gr. -’gene.s], 1) gr. Arkitekt
i 3. Aarh. f. Kr., byggede Artemis-Templet i
Magnesia og Dionysos-Templet paa Teos, om
hvilke han ogsaa udgav Skr.
2) gr. Retor fra Tarsos i Kilikien, holdt
allerede i en Alder af 15 Aar Forelæsninger i
Rom og havde Mark Aurel bl. sine Tilhørere.
H.’s Hovedværk er en retorisk Lærebog, som
nød en ligefrem kanonisk Anseelse og blev
kommenteret et Utal af Gange; et Afsnit
(»Forøvelser«) blev omarbejdet af Afthonios og
oversat paa Latin af Priscianus. Udg. af Walz i
Rhetores Græci (1. Bd) og af Spengel i
Rhetores Græci (2. Bd).
K. H.
Hermogenianus, rom. Jurist fra Slutn. af
det 3. ell. Beg. af det 4. Aarh. f. Kr., om hvem
intet med Sikkerhed vides udover, at han har
skrevet juris epitomarum libri VI, en
Bearbejdelse af tidligere Juristskrifter. Af H.’s
epitome, der er affattet i den efterkonstantinske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
