Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 329 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermes - Hermes, Georg - Hermesianax - Hermes Trismegistos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lyren, og de to Brødre var siden de bedste
Venner. Efter et Sagn, der hørte hjemme i
Argolis, dræbte H. paa Zeus’ Bud Argos, som
vogtede Io; Tilnavnet Argeifontes, som H.
hyppig bærer i de homeriske Digte, sættes
sædvanlig i Forbindelse hermed og tydes som
»Argos’ Banemand«; dog blev denne Tydning
allerede bestridt i Oldtiden. Folketroen lod H.
være nær forbunden med Nymferne som deres
Ledsager og Fører; han tænktes ogsaa at staa
i Elskovsforhold til dem. Som Børn af H.
nævnes i forsk. Sagn Autolykos og Pan. En
naturlig Følge af H.’s Stilling som Gudernes
Sendemand var det, at han spillede en Rolle i en
Mængde forsk. Sagn; det var saaledes ham,
der bragte Gudebørn som Arkas, Dionysos o. a.
til de Nymfer ell. jordiske Kvinder, der skulde
pleje dem i deres Opvækst.

Man tænkte sig H. som en rask, kraftig
Skikkelse. I den arkaiske Periode afbildedes han
som en moden, skægget Mand i Lighed med de
jordiske Herolder (se Fig. 1); dog lader
allerede Homer ham fremtræde som en Yngling
»i Ungdommens første Blomstring«, og fra 5.
Aarh. f. Kr. fremstilles han næsten altid som
en slank og kraftig Ynglingeskikkelse, et Ideal
laf en atletisk udviklet gr. Efeb. For at kunne
færdes hurtig og viden om er H. let klædt,
sædvanlig kun iført en løst hængende Kappe;
ligesom de jordiske Vejfarende bærer han
desuden i Reglen Hat og Sko; som Tegn paa, at
hans Vej som oftest fører ham gennem Luften,
er Sko og Hat ofte forsynede med Vinger. I
Haanden fører han en Stav, der fra den ældste
Tid var Kendingsmærke for Herolder og
offentlige Sendemænd; H.’s Stav tillagdes dog ogsaa
en anden, magisk Bet., utvivlsomt under
Indflydelse af de vidt udbredte Forestillinger om
Tryllestave og Ønskekviste: det er saaledes
med Staven, at H. fører de Dødes Sjæle til
Underverdenen, sender Drømme til
Menneskene o. s. v.; den homeriske Digtning lader
Staven være af Guld og giver H. derefter
Tilnavnet Chrysorrapis (om H.-Staven henvises
iøvrigt til Kerykeion). I den eftergræske
Tid, da Samfundsforholdene i saa høj Grad
havde forandret sig, afbildes H. næsten altid
med en Pengepung i den ene Haand, der viser,
hvad man da især haabede af ham. Næsten alle
Oldtidens berømte Kunstnere havde udført
Billeder af H. Om den polykletiske Kunstskoles
H.-Type faar vi et godt Begreb gennem en
Bronzestatuette fra Pompeji, der nu findes i
Antiksamlingen i Kbhvn (se Fig. 2). I Olympia
fremdroges ved de tyske Udgravninger
Praxiteles’ berømte Statue, der fremstiller Guden
med diet lille Dionysos-Barn paa Armen (jfr
Praxiteles ogDionysos). Ligesom
denne stammer en Række andre skønne
H.-Statuer, der er bevarede dels i Original, dels
i antikke Kopier, fra 4. Aarh. f. Kr. Noget
yngre er en Bronzefigur fra Herculaneum, der
forestiller H. siddende, medens han tager sig
et Øjebliks Hvil, rede til straks at ile af Sted
igen for at udføre et Bud fra Zeus (Afstøbning
i Ørstedspark en i Kbhvn.).
C. B.

Fig. 1. Billede paa en attisk Hydria fra 6. Aarh. f. Kr.

Fig. 2. Statuette i Antiksamlingen i Kjøbenhavn

Hermes, Georg, tysk katolsk Teolog
(1775—1831), fra 1819 teologisk Prof. i Bonn. H.
søgte i sine Skr, særlig i »Untersuchungen
über die innere Wahrheit des Christentums«
(1805) og »Philosophische Einleitung in die
christkatholische Theologie« (2 Bd, 2. Opl.,
1831—34), logisk-filosofisk at paavise Sandheden af
Tridentinerkonciliets Dogmer, og hans System
(Hermesianismen) fandt mange
Tilhængere. Et paveligt Dekret af 26. Septbr 1835
fordømte dog H.’s Skr som kætterske, fordi
man fandt, at H. tillagde den menneskelige
Fornuft for stor Dømmekraft.
A. Th. J.

Hermesianax [gr. -’anaks], gr. Elegiker, c.
300 f. Kr., fra Kolofon, Ven og Discipel af
Filitas, skrev erotiske Elegier (3 Bøger), der mest
handlede om Leontion, hans Elskede; heraf
er c. 100 Vers bevarede. Udgivet af Bergk (1844)
og i Poetæ lyrici Græci, Bd II (4. Opl., 1882).
K. H.

Hermes Trismegistos, gr.-ægypt.
Gudeskikkelse, som i den senere romerske Kejsertid
og endnu sildigere spiller en fremtrædende
Rolle i en Del Skr af filosofisk Indhold, som
fremkom, i Alexandria. Da H. T. af
Græsktalende i Ægypten brugtes som Gengivelse ell.
Betegnelse for den ægypt. Gud Thot,
Beskytteren af Skr. og Kundskab og i det hele af alle
Videnskaber, og da Thot af Ægypterne kaldes
snart »den Store«, snart »den Dobbeltstore«
ell. »meget store«, er det helt naturligt, at
Hermes kaldtes Trismegistos, et Ord,
der, som det er paavist af Letronne, bør
oversættes ved »meget store« og ikke ved »trefold
store«. De bedste Oplysninger om H. T. finder
vi i de Rester, vi har tilbage af de saakaldte
»Hermetiske Bøger« ell. »Skrifter« (smlg.
hermetisk), som fremkom i Alexandria i 3. ell.
4. Aarh. e. Kr. under stærk Indflydelse fra
Neoplatonismen For øvrigt spores der i dem
ogsaa Kendskab til Kristendom og til Filon’s
Skr. Den ubekendte Forf. har ikke været helt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>