Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helium - Helix (anat.) - Helix (Volutter) - Helkronede - Hell - Hell, Maximilian - Hellada - Helladotherium - Helland, Amund Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Temp. er ÷ 267°, og den fortættes til en
Vædske, der koger ved ÷ 269° (4° absolut Temp.);
ved Fordampning af denne ved 0,15 mm Tryk
har man naaet den laveste Temp., man kender,
÷ 271°. 100 Rmfg. Vand opløser ved 18° 0,73
Rmfg. H.
H. opstaar ved de radioaktive Stoffers
Henfalden (Rutherford); de af Radium
udsendte α-Straaler bestaar saaledes af positivt
ladede Heliumatomer, der pludseligt og
eksplosionsagtigt udslynges af Radiumatomet, der
samtidig omdannes til et nyt Grundstof, Niton
ell. Radiumemanation, Nt=222,4. H. er ganske
indifferent, og man kender ingen Forbindelser
af det.
R. K.
Helix (anat.), se Øre.
Helix (gr. ἔλιξ, slynget, bugtende) er i den
klass. Arkitektur Navn paa det ioniske og
korinthiske Søjlekapitæls Volutter (smlg.
Søjleorden).
C. A. J.
Helkronede (Sympetalæ, Gamopetalæ),
Afdeling (Underklasse) af tokimbladede Planter,
hos hvilke Bladene i Bæger og Krone som Regel
er indbyrdes sammenvoksede, ikke fri som
hos Frikronbladede. I Sammenligning med disse
omfatter H. et betydelig mindre Antal
tokimbladede Fam. Afdelingen er langt bedre
karakteriseret som naturlig Slægtskabsgruppe, og
mellem dens forskellige Ordener findes et meget
fastere Sammenhæng. Blomsten er kransbladet
bygget, som Regel med 5 Bægerblade, 5
Kronblade og 5 Støvblade, men 2 Frugtblade.
Bægeret er oftest blivende, Støvdragernes Traade er
sammenvoksede med Kronen og Æggene
omgivne af en enkelt tyk Hinde, der formodentlig
er opstaaet ved Forening af 2; tillige har
Æggene en lille Kerne. — H. deles i 2 Grupper.
Hos Femkransede er Blomsten bygget af
5 Kranse, idet der findes 2 Støvbladkranse; dog
kan enten Bægerstøvbladene (hos Primulales og
Diospyrales) ell. Kronstøvbladene (Diapensiaceæ)
mangle. Frugtbladene er til Stede i lige saa
stort et Antal som Bægerbladene, og
Kronbladene er ofte fri. I disse og endnu andre Forhold
nærmer de sig stærkt til Frikronbladede.
Foruden de to ovf. nævnte Ordener hører ogsaa
Tohornede herhen. Hos den anden Gruppe,
Firkransede, er Blomsten bygget af 4
Kranse, og de 2 Frugtblade staar i
Medianlinien. Denne Gruppe omfatter det overvejende
Flertal af Ordener. — H. anses af forskellige
Grunde for at være yngre i Udvikling end
Frikronbladede og stilles derfor øverst i det
naturlige System.
A. M.
Hell, Jernbanestation paa Meraker-Banen,
c. 28 km Ø. f. Trondhjem. Herfra udgaar
Nordlandsbanen, der endnu kun betegnes
Sunnanbanen.
M. H.
Hell [hæl], Maximilian, østerr.
Astronem (1720—92), traadte 1738 ind i
Jesuiterordenen og blev 1755 Direktør for det ny
oprettede Univ.’s Observatorium i Wien. H.
redigerede Ephemerides astronomicæ 1757—93 og
skrev deri talrige mindre, astron. Afh. 1768
blev H. sendt til Vardø paa den danske Stats
Bekostning for at observere Venus-Passagen
3. Juni 1769; han havde sit Observatorium ved
Hvalen og lod her opbygge to Murbøjler til
nærmere Paavisning af Landets Hævning; disse er
imidlertid forsvundne i Beg. af 19. Aarh.
Dagbogen over Rejsen til Vardø, ført af hans
Rejsekammerat Pater Johann Sainovics, og H.’s
Dagbog over Observationerne af
Venus-Passagen og Solformørkelsen 4. Juni 1769 er
udgivne af C. L. Littrow (1835). Et Uddrag af
Sainovics’ Dagbog er i Overs. og med
Anmærkninger af Dr. L. Daae meddelt i »Norsk Hist.
Tidsskr.« 3. Rk. III, 114 ff.
J. Fr. S.
Hellada [æ’laða], Alamana, Oldtidens
Spercheios, Flod i Mellemgrækenland, udspringer
paa Veluchi (Thymprestos), strømmer i østlig
Retning og udmunder i den maliske Bugt
efter et Løb paa 100 km. I Tidernes Løb har H.
opfyldt det inderste af Bugten, saaledes ligger
Lamia, der i Oldtiden kun laa 2 km fra
Stranden, nu 10 km fra Bugten; det skyldes ogsaa
H.’s Afsætninger, at Terrainet ved Thermopylæ
mellem Bjergene og Kysten nu har mistet
Karakteren af Pas.
H. P. S.
Helladotherium [-’te’-], se Giraf.
Helland, Amund Theodor, norsk
Geolog og statistisk-topografisk Forfatter, f. i
Bergen 11. Oktbr 1846, d. 15. November
1918, blev Student 1864 og mineralogisk
Kandidat 1868. Aaret i Forvejen var han
blevet Amanuensis ved det metallurgiske
Laboratorium, og 1874 blev han Universitetsstipendiat
i Geologi. Efter Prof. Sexe’s Afgang 1879
foredrog han Bjergbygning ved Univ., ved hvilket
han 1885 blev ekstraordinær Prof. i
Bjergbygning og Geologi. Fra 1870 berejste han i
videnskabelige Øjemed omtrent hele Europa fra
Nordkap til Grækenland, Spanien og
Nordafrika og gennemforskede desuden store
Strækninger af Grønland (1875), Orknø, Shetlands-
og Færøerne (1879, i Følge med James Geikie),
Island (1881), foruden sit Fødeland paa Kryds
og tværs. Hans Iagttagelser og Studier havde
i de første Aar navnlig de norske Kobber- og
Svovlkisgruber til Undersøgelsesformaal
(»Ertsforekomster i Søndhordland og paa Karmøen«
[1871], »Forekomster af Kise i visse Skifere i
Norge« [Univ.-Program 1873]); senere vendte
han sig til Udforskningen af Fjordenes og
Indsøernes Dannelse, Brædannelsen, Glacialtiden
og Vandreblokkenes Udbredelse over
Nordeuropa. H. staar i sin geol. Opfattelse de skotske
Geologer af Ramsay’s Skole nærmest. For de
norske Geologer stod tidligere Fjordene,
Dalene og Indsøerne som Sprækker; H. ser i disse
Erosionsarbejder først ved Vand, saa ved
Isbræer; de løse Aflejringer paa den
nordeuropæiske Slette og paa Nordsøens Bund er efter
hans Opfattelse den Detritus, som fremkom ved
Fjordenes Dannelse. Som Mineralog har han
bl. a. særlig studeret isl. Bjergarter og har
bl a. paavist Dybbjergarters (Gabbro’s)
Forekomst paa Island. Som praktisk Bjergmand
har han udg. en Fremstilling af »Kongsbergs
Sølvværks Drift før og nu« (1885), hvori han
tog Ordet for en Udvidelse af Driften, hvad
der resulterede i, at han blev Medlem af
Kommissionen til Udarbejdelse af en Plan for
Værkets fremtidige Drift. To store Hovedværker i
Bjergvæsen foreligger fra hans Haand, nemlig
»Haandbog i Grubedrift« (3 Bd, 1887) og »Norsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
