Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 191 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heliotropessens - Heliotropisme - Heliotropium - Heliotryk - Heliotypi - Heliozoa - Helipterum - Helium

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Heliotropin i 100 g Alkohol ell. ved Blanding af forsk.
æteriske Olier, bl. hvilke altid findes
Vanilleessens ell. Vanillin.
K. M.

Heliotropisme er et ældre Udtryk for
Fototropisme, se Bevægelser, Planters, S. 156.

Heliotropium L., Slægt af Rubladfam., Urter
ell. Halvbuske med spredte, hele, lancet- ell.
ægdannede Blade. Blomsterne sidder hyppigst
i Svikler. Kronen har et cylindrisk Rør og
mangler Svælgskæl; i Spidsen af Griffelen findes
en ringformet Opsvulmning. Frugtknuden er
udelt og firrummet; ved Modenheden falder
den i 2 ell. 4 nødagtige Delfrugter. C. 200 Arter
i tropiske og subtropiske Egne i den ny og den
gl. Verden. H. peruvianum L. (Heliotrop),
der stammer fra Peru og Ecuador, og hvis
Blomster dufter stærkt af Vanille, dyrkes som
Prydplante i mange Varieteter med hvide ell.
blaa Blomster (se ndf.). Ogsaa andre Arter
dyrkes i samme Øjemed. Bladene af H.
europæum L. var forhen officinelle.
A. M.

H. er alm. dyrkede Udplantningsplanter,
ligesom de ogsaa anvendes til Pottekultur. Fra H.
peruvianum L. adskiller H. corymbosum R. P.
(Peru) sig ved at have noget større Blade og
lysere blaa Blomster, ligesom den heller ikke
har en saa stærk vanilleagtig Duft. Af H.
peruvianum dyrkes fl. Varieteter, bl. hvilke skal
nævnes »Anna Turell« med mørkeblaa
Blomster; »Triomphe de Liège« er af kraftigere
Vækst end Stamformen, Bladene er blegt
graablaa. H. formeres ved Stiklinger om Foraaret
paa Undervarme. Moderplanterne overvintres
i et halvvarmt Hus, og tidlig om Foraaret
flyttes de ind i Varmhuset for at give ny Skud til
Stiklinger. Vanding med Gødningvand i Løbet
af Sommeren giver rig Blomstring og kraftig
farvede Blade.
L. H.

Heliotropium

Heliotryk, se Fotogalvanografi.

Heliotypi, en nu sjældnere benyttet
Benævnelse for Klichéer, fremstillet ad
fotomekanisk Vej, til Trykning i Bogtrykpressen.
E. S-r.

Heliozoa, se Rhizopoder.

Helipterum DC. (Acroclinium A. Gr.), Slægt
af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), een- ell.
fleraarige Urter, der udmærker sig ved, at
Kurvenes Svøbblade er tørre og farvede (røde,
hvide, gule ell. brunlige). 48 Arter i Australien
og Kaplandet. Bl. disse er H. Manglesii (Lindl.)
F. v. Müll. (Rhodanthe Lindl.), der har smukke,
røde Svøbblade, en yndet Prydplante til
Friland; dens Blomsterkurve kan bevare deres
Farve og Form længe efter Afplukning.
A. M.

Kultur: H. Manglesii er enaarig, H. M.
maculata er karminrosa med mørkere Pletter ved
Grunden og gul Skive, H. M. Moranguinea er
purpurrød med rød ell. brun Skive. Kultur:
Frøet saas i Apr. i kold Bænk,
og Udplantningen finder Sted
sidst i Maj paa solrig
Vokseplads og i varm, let sandblandet
Jord.
L. H.

Helium, He = 4,00, et
Grundstof, henhørende til de
inaktive Luftarter (s.
d.), findes kun i yderst ringe
Mængde i Jordens Atmosfære,
men allerede 1868 havde
Norman Lockyer iagttaget dette
Stof, da han undersøgte
Solkromosfærens Spektrum; han fandt
i dette en Linie, der ikke
tilhørte noget paa Jorden fundet
Grundstof, og drog deraf den
berettigede Slutning, at der i
den nævnte Kromosfære fandtes
Grundstoffer, som ikke forekom
ell. hidtil var fundne paa
Jorden; det ubekendte Stof fik af
Lockyer og Frankland Navnet
H. (af ἥλιος Solen); 1882
paaviste imidlertid Palmieri den
samme Spektrallinie ved
Undersøgelsen af et lavalignende
Produkt fra Vesuv, men først 1895
lykkedes det den eng. Kemiker
Ramsay at konstatere H.’s
Tilstedeværelse paa Jorden og at
isolere det til den nævnte Linie
svarende Stof af et Mineral, Cleveït, der af
Nordenskjöld var fundet i Norge, og som indeholdler
Uran-Thorium-Blyuranat; 3,662 g Cleveït gav ved
Opvarmning med fortyndet Svovlsyre 26 cm³
luftformigt H.; ogsaa andre Mineraler, f. Eks.
Uraninit og Bröggerit, giver ved samme
Behandling H., der ogsaa af J. Thomsen 1898 er
fremstillet af en ved Ivigtut i Grønland fundet
Bjergart. Hidtil er H. væsentligst fundet i
Mineraler, der indeholder Uran, hvor dets
Tilstedeværelse skyldes dette Stofs radioaktive
Egenskaber, og hvoraf det udvindes ved
Ophedning. H., ved alm. Temp. en Luftart uden
Farve, Lugt ell. Smag, er den vanskeligst
fortættelige Luftart, der kendes, dens kritiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>