Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helland, Amund Theodor - Helland-Hansen, Bjørn - Hellandit - Hellanikos - Hellanodiker - Hellart - Hellas - Helle (Mands- og Kvindenavn) - Helle (Datter af Athamas) - Helle (flad Klippe ell. Sten) - Hellebard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bergret med Udsigt over andre Landes
Bergværkslovgivning« (1892), den første samlede
Fremstilling paa Norsk af denne indviklede
Retsmaterie. I de seneste Aar stillede han
sin overordentlige Arbejdskraft til Tjeneste for
Geologiens Anvendelse i Jordbruget og
Industrien ved at give udtømmende Fremstillinger
af »Jordbunden i Norge« (1892), »Tagskifer,
heller og veksten« (1893), »Jordbunden i
Jarlsberg og Larviks Amt« (1894), »Jordbunden i
Romsdals Amt« (2 Bd, 1896), »Lofoten og
Vesteraalen« (1897), alle udgivne af Norges geol.
Undersøgelse. Af hans statistiske Arbejder kan
fremhæves hans Beregninger af de norske
Skoves Nedslagsdistrikter og Elvenes Vandføring.
Siden 1896 forestod han Udgivelsen og
Redaktionen af det store Værk »Norges Land og
Folk«. Af hans populære Arbejder kan
nævnes »Om Jordklodens Bygning« (1878).
(J. B. H.). J. P. R.
Helland-Hansen, Bjørn, norsk
Oceanograf, f. i Kria 16. Oktbr 1877, blev Student
1895, deltog 1898 i Prof. Birkeland’s første
Nordlysekspedition, blev 1900 ansat som
Assistent ved Statens Fiskeriundersøgelser og har
haft ledende Andel i de hydrografiske
Undersøgelser med »Michael Sars«. 1902 blev han
kaldt til Skotland for der at organisere
oceanografiske Undersøgelser. Da de internationale
Havforskningskurus blev oprettede i Bergen
1903, blev H. som Lærer knyttet til disse, og
1906 blev han ansat som Bestyrer af Bergens
biologiske Station. H. er nu Prof. i Oceanografi
ved Bergens Mus. Endvidere er han Redaktør
for den oceanografiske Del af »Internationale
Revne der gesamten Hydrobiologie und
Hydrographie«. I en Rk. Skr har han behandlet
forskellige Sider af Havforskningen, baade de
hydrografiske og biologiske. Det er særlig
Nordhavet, Nordsøen og de norske Fjorde, hvis
Forhold han har studeret. Sammen med I. W.
Sandstrøm har han udarbejdet en meget
benyttet Metode til Beregning af Havstrømme
paa Grundlag af Vilh. Bjerknes’ dynamiske
Teorem, og i Forening med E. Koefoed har
han bearbejdet det vigtige hydrografiske
Materiale, som blev samlet af Hertugen af
Orléans med »Belgica« i Grønlands-Havet. Han
deltog i »Michael Sars«’s
Atlanterhavs-Ekspedition i 1910 og har behandlet denne
Ekspeditions hydrografiske Resultater. Under et
fleraarigt Samarbejde med Fridtjof Nansen har
han bearbejdet det store hydrografiske
Materiale fra »Michael Sars«’s o. a. Togter i
Nordhavet. Resultaterne heraf foreligger i talrige
Afh., bl. a. den store Monografi The Norwegian
Sea (Bergen 1909), hvori der er fremlagt en
Rk. helt ny og overordentlig vidtrækkende
Opdagelser, bl. a. af Vekselvirkningen mellem de
hydrografiske Forhold og Klima, Agerbrug og
Fiskeri. Disse Problemer har i det hele
beskæftiget H. H. meget i de senere Aar.
C. H. O.
Hellandit, et Mineral af meget indviklet
Sammensætning (væsentlig bestaaende af SiO2,
Al2O3, Mn2O3, (Ce,Y,Er)2O3, CaO og H2O.), der
findes som brune ell. rødlige, monokline
Krystaller i Pegmatitgange ved Kragerø i Norge.
O. B. B.
Hellanikos, gr. Historieskriver, c. 450 f.
Kr., f. i Mytilene. Hans talrige, i den ioniske
Dialekt skrevne Arbejder var dels af
genealogisk og kronologisk Indhold, dels behandlede
de enkelte Landskabers Historie. Fragmenterne
er udgivne af Sturz (1787, 2. Udg. 1826) og i
Müller’s Fragmentet historicorum Græcorum. I.
Bd (Paris 1885).
K. H.
Hellanodiker (gr.: »Dommere for
Hellenerne«), Kampdommerne ved de olympiske
Lege. Smlg. Förster, De Hellanodicis
Olympicis (Leipzig 1879).
K. H.
Hellart [æ’la.r], fransk Kunstnerfamilie. 1)
Jean H. fra Reims (1618—85) grundlagde et
Akademi i Reims. Museet i denne By ejer fl.
af hans bibelske Arbejder, »Peters Befrielse«,
»Ananias’ Død« etc. Sønnerne fulgte i hans
Spor: 2) Claude H. (1660—1719) malede bl.
a. »Johannes Døberen« (Mus. i Reims),
»Kristus og Magdalene« (1707). Ogsaa 3) Jacques
H. (1664—1719) var en Tid knyttet til Reims,
men fortsatte sin Virksomhed i Rom, senere
(1694—98) i Versailles og i Paris.
A. Hk.
Hellas er hos Homer Navn paa en til Peleus’
Rige hørende By i det sydlige Thessalien med
det dertil hørende Landskab, senere (første
Gang hos Hesiodos, dog i et Sted af omtvistet
Ægthed) Benævnelsen for det gr. Fastland,
undertiden mere specielt for Mellemgrækenland
i Modsætning til Peloponnes; i videre Forstand
bruges det om hele den gr. Verden. Nu er H.
Navnet paa Kongeriget Grækenland.
K. H.
Helle, dansk Mands- og Kvindenavn,
opstaaet af ældre Helge og Helga. Formen H.
Aar den alm. lige fra Middelalderen og til 18.
Aarh., men er nu mest fortrængt af de opr.
Former, som er genoptaget under litterær
Paavirkning.
G. K-n.
Helle, Datter af Athamas. Et Sagn fortalte,
at hun og hendes Broder Frixos skulde have
været ofrede, men flygtede bort paa en Væder
med gyldent Skind, som førte dem over
Havet. H. faldt ned af Væderen og druknede i
det Farvand, som efter hende blev kaldet
Hellespontos (jfr. Frixos).
C. B.
Helle (oldn. hella), flad Klippe ell. Sten;
smlg. Helleristninger.
Hellebard (fr. hallebarde), et Huggespyd,
et i Middelalderen meget benyttet Hug- og
Stødvaaben. — H. havde paa et 1 1/2—2 m
langt Asketræsskaft foroven et langt og spidst
Spydblad og ved Roden af dette et Økseblad,
 |
| Hellebarder. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
