Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagel (meteor.) - Hagel (størknede Blydraaber)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store H. er slynget saa langt til højre for
Tordenbygens Bane, at H. er faldet uden for
selve Bygen (ved Lassnitzhöhe faldt der 11.
Septbr 1902 i Maaneskin H. af Størrelse som
en knyttet Haand). Et Tordenvejr, der er
ledsaget af stærkt H.-Fald, har en ejendommelig
Karakter. Lynene er ikke særlig kraftige, men
meget hyppige (indtil 2 à 3 i Sek.), de slaar
ikke meget ned, men optræder fortrinsvis
mellem Skyerne; Tordenbulderet er kun svagt og
lyder som en ret ensartet Rumlen uden større
Forandringer i Styrken. Der foreligger fl.
Beretninger om, at selve H. har været saa
elektriske, at man har set dem lyse svagt.
Egl. H. forekommer næppe i Polaregnene,
men i øvrigt kan de indtræffe over hele
Jorden — selv i Lavlandet ved Ækvator og i
iøvrigt tørre og varme Egne, f. Eks. i Sahara;
særlig heftige H.-Vejr kendes fra øvre Indien,
Mesopotamien, Lilleasien (særlig Armenien),
Australien, Natal og i de mellemste og sydlige
Dele af de forenede Stater i Nordamerika. Paa
de fleste Steder af Jorden er H. hyppigst set
om Foraaret, men ogsaa paa anden Maade gør
Aarstiden sig gældende, saaledes er H. om
Vinteren gennemgaaende kun smaa, medens de
største H. forekommer i sidste Halvdel af
Sommeren og først paa Efteraaret. Inden for det
enkelte Døgn er H. hyppigst i
Eftermiddagstimerne og sjælden i Morgentimerne. Fl. Forf.
angiver, at H.-Hyppigheden følger
Solpletperioden saaledes, at Maksimum af Solpletter svarer
til Minimum af H. og omvendt. — H.
forekommer i langt overvejende Grad ved et Lufttryk
i Nærheden af det normale. En kraftig Vind
over et større Landomraade, saavel som over
Hovedet de meteor. Forhold under en vel
udviklet Cyklon synes at være ugunstig for
Dannelsen af de egl. H.
Til Belysning af Størrelsen af den Skade, H.
kan forvolde, skal anføres flg. Opgørelse fra
Württemberg. Af c. 1150000 ha kultiveret Land
blev i 68 Aar gennemsnitlig 10500 ha tilhaglet
om Aaret (1897 dog 42427 ha). I Femaaret
1892—96 var den anrettede Skade
gennemsnitlig 2,7 Mill. Mark om Aaret, men 1897 alene
over 19 Mill. Mark (paa i alt 12 Dage med H.).
Om H.’s Opstaaen er der i Tidens Løb
fremsat mange forsk. Anskuelser. Det
tilsyneladende urimelige i, at et saadant Isfænomen
fortrinsvis viste sig netop paa den varmeste
Aarstid og Dagstid. saavel som H.’s skadelige
Virkninger, ejendommelige Udseende og lokale
Natur gav i Middelalderen Anledning til, at
Fænomenet spillede en stor Rolle i
Hekseprocessernes Tid. Oplysninger om tidligere
Anskuelser findes i øvrigt bl. a. i Schwab: »Die
H.-Theorien älterer und neuerer Zeit« (Kassel
1878); R. Russel, On Hail (London 1893) og
Trabert, »Die Bildung des H.’s« (Meteorol.
Zeitschr.« 1899, S. 433). Hvad
Temperatur-Spørgsmaalet angaar, er der, efter hvad man
nu kender til Temperaturforholdene i de
højere Luftlag, intet til Hinder for, at der i Atm.
kan foregaa betydelige Isdannelser, selv om
Temp. er høj ved Jordens Overflade. Over
Mellemeuropa er Temp. i Sommermaanederne
saavel Dag som Nat i 5 og 10 km Højde
saaledes gennemsnitlig —11° og —45°, ved
Ækvator +5° og —30°. Da der nu fortrinsvis
paa den varmeste Aarstid og Dagstid
forekommer stærke opadstigende Luftstrømme, der kan
bringe store Mængder Fugtighed op i store
Højder, er det i og for sig kun naturligt, at
man netop paa disse Tider af Aaret og Dagen
fra Tid til anden ved nedfaldende Is erindres
om, at der kun faa km over vore Hoveder til
Stadighed hersker en sibirisk
Vintertemperatur, — naturligvis bliver det kun de større
Isstykker, der paa den varme Aarstid kan naa
helt ned til Jorden uden at smelte. Hvad
angaar H.’s Udseende og den Størrelse, de
undertiden kan naa, spiller det utvivlsomt en
stor Rolle, at de tætte Skyer, der dannes ved
kraftige Opstigninger af Luften, ofte bestaar af
underafkølet Vand. Det betyder herved ikke
saa meget, at Vandets Temp. er nogle Grader
under Frysepunktet; det afgørende er, at selv
ved den stærkest mulige Underafkøling af
Vanddraaberne vil disses Vand ved en
eventuel Berøring med en Iskrystal, et Snefnug ell.
med et allerede dannet H. ikke alt sammen
fryse straks, men Vandet vil delvis gøre den
allerede dannede Is fugtig og ved fortsat Frost
blive omdannet til Is af en anden Art end den
løse Tilvækst, der vilde fremkomme, dersom et
H. voksede alene paa Grund af
Kondensation af Vanddampe paa H.’s Overflade.
Forskellen mellem Sne ell. Sne-H. og de egl. H.
bliver derved noget lgn. som Forskellen
mellem alm. porøs Rimfrost og visse Arter af
lettere Islag. Det er ogsaa naturligt at antage,
at den stærke Sammenpresning af Luften i
Porerne i H. netop er fremkommet ved, at
disse befugtes med Vand og dernæst fryser
udvendigt fra.
D. la C.
Hagel, størknede Blydraaber fra 1,25—6 mm
i Diameter. H. fremstilles ved, at man smelter
Bly sammen med saa megen Arsenik ell.
Arsensyre og Kul ell. Svovlarsen, at det let
antager Draabeform, og at Hagelmetallet kommer
til at indeholde 0,3—1 % Arsenik (henh.
bløde H. og haarde H.). Til Hagelform
benyttes en Kedel, hvis flade Bund som et Sold er
forsynet med et Antal lige store Huller og
bedækket med Blyets Smelteaffald, gennem
hvilket Blyet siver. Fra denne Kedel lader
man Blydraaberne falde ned gennem et 30—35
m højt Taarn, Hageltaarnet, saa at de er
fuldkommen stivnede, naar de naar Bunden.
I St f. et Taarn kan man ogsaa benytte en
Brønd ell. en Skakt. H. opsamles i Vand, som
er bedækket med et tykt Lag Olie ell. Tælle
og indeholder noget Svovlnatrium, der danner
et lille Overtræk paa H. af Svovlbly, hvorved
Iltning forebygges. De tørrede H. bringes paa
en Skraaplan, fra hvilken kun de helt runde
Kugler triller ned, Resten smeltes om. De gode
H. sorteres og poleres i en roterende Tønde
med Grafit. I den nyere Hagelfabrikation
hældes det flydende Bly ned paa en hurtig
roterende vandret Skive, hvis lodrette Væg er
et Messingsold, gennem hvis Huller
Centrifugalkraften slynger Draaber, der kastes mod
en Lærredsskærm og p. Gr. a., at Luften er i
stærk Bevægelse, er stivnede, før de naar den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
