Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagel (meteor.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligner ofte smaa Snebolde, men har dog
ogsaa hyppigt Form af en Kegle, hvis
Grundflade er et Stykke af en Kugleflade med
Keglens Toppunkt til Centrum. De er skinnende
hvide, ganske uklare og bliver sjældent større
end 5 mm i Diameter. Undertiden, men ret
sjældent, er de omgivet af en tynd Skal af Is.
Sne-H. forekommer relativt hyppigt i milde
Vintre, men især om Foraaret, og de er saa at
sige den eneste Form af H., der forekommer
i de arktiske Egne. De falder som Regel i
blæsende byget Vejr; selve H.-Faldet varer kun
kort Tid og efterfølges gerne af Sne ell. Regn;
derimod falder Sne-H. ikke i Slutn. af en Sne-
ell. Regnbyge. I Danmark falder Sne-H. i langt
det overvejende Antal Tilfælde ved Temp. over
Frysepunktet. Sne-H. er i Konsistens nærmest
at ligne med den Rimfrost, som i blæsende,
fugtigt Frostvejr sætter sig paa Vindsiden af
en Genstand, og disse H. er sandsynligvis
ogsaa dannet paa en tilsvarende Maade ved
Fortætning af Vanddampe paa et lille Legeme
(Iskrystal). De mest massive H., Is-H., er at
opfatte som frosne Regndraaber; de er som
Regel næsten kuglerunde, ganske klare og kun
faa mm i Diameter. Ved en enkelt Lejlighed,
hvor saadanne H. er faldet, har man været
saa heldig at kunne konstatere, at medens der
var 6° Frost ved Jorden, var Temp. i 600 m
Højde c. 2° over Frysepunktet. I Alm. falder
disse H. naturligvis kun ved Temp. under
Frysepunktet.
De egl. H. (tysk H., fr. grêle, eng. hail) er
delvis klare Isklumper, der kan optræde i
mange forsk. Størrelser og Former. Her i
Landet er H. hyppigst af Størrelse som smaa
Ærter, og de bliver kun sjældent iagttaget større
end Hasselnødder. Fra Udlandet kendes meget
større H. Eksempelvis skal nævnes, at der ved
Sondershausen i Tyskland 5. Juli 1905 faldt H.
der vejede indtil 625 g Stykket, hvilket, da
Isens Vægtfylde er c. 0,9, vil svare til en
Diameter paa c. 11 cm, saafremt H. var
kuglerunde; I Steiermark har man ofte fundet H.
paa 1 à 1 1/2 kg Vægt. Men der findes
Beretninger om endnu større H., saaledes fra
Bryssel. hvor der 9. Septbr 1846 skal være faldet
H. med indtil c. 22 cm Diameter, og fra Kina,
hvorfra der er kommet Beretninger, som dog
vanskeligt lader sig kontrollere, om endnu
langt større H. I Hovedsagen er de store H.
relativt hyppige paa de lavere Breddegrader;
saaledes viser en Opgørelse af Eliot, at af c.
600 H.-Vejr i Indien var H. i 27 % Tilfælde
ikke større end Ærter, i 51 % Tilfælde var H.
større end Ærter, men mindre end Citroner,
og i 22 % Tilfælde (altsaa mere end i hvert
5. H.-Vejr) var H. større end Citroner; det er
ogsaa ofte hændet i Indien, at der er faldet
H., hvis Størrelse er angivet som Meloners. Det
kan herefter ikke forundre, at man har
Eksempler paa, at H. har dræbt baade Mennesker
og Kvæg, og at H. ligesom Kanonkugler er
gaaet gennem Hustage, dybt ned i Jorden o. l.
I Hovedsagen bestaar H. af indtil 3 forsk.
Slags Is. Inderst findes saa at sige altid en
noget uklar Kerne, der minder om Sne-H., men
som i Modsætning til disse kan være af ret
betydelig Størrelse. Uden om denne Kerne
findes et andet, men undertiden fl. Lag Is, der
i sig selv er klar, men som ofte indeholder
aflange (som Regel radielt orienterede)
tydelige Luftblærer, der, naar de optræder i
betydelig Mængde, kan give ogsaa denne Del af
H. et hvidligt Udseende. Ofte bestaar et H.
kun af disse to Isarter, men undertiden findes
der paa H.’s Overflade en tredie Art Is,
nemlig mere ell. mindre veludviklede Iskrystaller,
der ligesom er vokset ud fra H.’s Overflade,
og som kan naa betydelige Størrelser. Disse
Udvækster giver undertiden et H. ret
mærkværdige Former, men saadanne kan ogsaa
fremkomme, selv i Tilfælde, hvor H. kun
bestaar af de to første af de ovenn. Isarter.
Navnlig H. af hjullignende Udseende og den
Omstændighed, at Luften, der er indesluttet
i de aflange Blærer i H., har vist sig at være
sammenpresset til c. 3 Atm. Tryk, har tidligere
givet Anledning til fantasifulde Formodninger
om, at stærke hvirvlende Bevægelser og
stærke elektriske Krælter spillede en fremtrædende
Rolle ved H.-Dannelsen. Ogsaa den læge
Iagttagers Fantasi er undertiden sat haardt paa
Prøve derved, at man i store H. ret alm.
finder baade døde Insekter, Plantedele, Grus o. l.,
ligesom to ell. fl. H. kan være fast
sammenvoksede. Dette skyldes imidlertid kun, at store
H. selv paa varme Sommerdage umiddelbart
efter deres Fald er meget kolde — indtil 15°
under Frysepunktet — saa H. p. Gr. a. en
stærk Rimdannelse vil kunne vokse adskilligt,
efter at de har naaet Jorden, og derved saavel
kunne indefryse Smaating som sammenfryse
med andre H.
H. falder som Regel fra Byger, der naar
meget højt op i Atm. (8 à 10 km og derover),
og som bevæger sig med temmelig ensartet
Hastighed og Retning hen over Landskabet.
Derved faar de Omraader, paa hvilke H. er
faldet, Form af forholdsvis smalle, temmelig
lige Striber, de saakaldte H.-Baner. I
Steiermark, hvor H.-Vejr er hyppige, og H. ofte
er store, og hvor H.-Fænomenerne i det hele
taget derfor er ret grundig undersøgt, er
H..-Banerne fortrinsvis 8 à 10 km brede, og
Bygerne bevæger sig med en gennemsnitlig
Hastighed paa c. 40 km i Timen. H.-Bygerne
trækker overvejende fra Retningerne SV., V. og NV.,
saa at sige aldrig fra en Retning omkr. Ø.
Selv meget høje Bjergkæder har som Regel
ikke Indflydelse paa den Retning, hvori
Bygerne trækker, disse kan overskride Bjergkæder
paa 2000 m Højde, uden derved at forandre
Retning, og hele H.-Processen synes derfor at
have sit Udspring i meget betydelige Højder i
Atm. H. forekommer praktisk talt kun under
Ledsagelse af Tordenvejr, medens et saadant
ikke altid er ledsaget af H., i hvert Fald ikke
ved Jordens Overflade. H.-Banerne er meget
smallere end de tilsvarende Tordenbaner, og
ofte optræder to ell. fl. H.-Baner under samme
Tordenvejr. Under et Tordenvejr kan H. falde
fl. Gange i samme H.-Bane ell. samtidigt i
parallelle H.-Baner. I det store og hele maa
H.-Fald opfattes som et lokalt Fænomen inden for
et Tordenvejr. Dog har man fl. Gange set, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
