Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagel (størknede Blydraaber) - Hagelberg, Niklas - Hagelmalm - Hagelskade - Hagelskadeforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skydeforsøg har ikke bekræftet den Antagelse,
at haarde H. har større Indtrængelsesevne end
bløde. H. betegnedes tidligere ikke ganske
systematisk efter Numre fra 000000 til 12, nu
derimod efter mm, Nr 12 svarer til 1,25 mm,
Nr 7 til 2,5 mm og Nr 3 til 3,5 mm.
Benævnelserne paa de af Jægere benyttede
H. er: Svane- og Dyrehagel,
Rævehagel, Harehagel, Andehagel,
Hønsehagel, Bekkasinhagel,
Spurvehagel, Dunst.
F. W.
Hagelberg [-bærj], Niklas, sv. Maler, f.
1767, d. 1818. Efter en Læretid paa Sthlm’s
Akademi blev han 1794 Elev af Kunstakademiet
i Kbhvn, udstillede hjemme i Kunstakademiet
1800—04 adskillige Malerier (Historie, Genre,
Portræt), og var 1807—15 igen i Kbhvn. Det
var især hans Portrætminiaturer, der gjorde
Lykke.
A. Hk.
Hagelmalm er Sømalm (se
Brunjernsten), hvis enkelte Smaaklumper i Størrelse
ligner Hagel.
(N. V. U.). O. B. B.
Hagelskade hos Planter viser sig ved en
mere ell. mindre omfattende Beskadigelse af
de af Haglene ramte Plantedele. I de mest
ondartede Tilfælde kan man iagttage, at Straa
hos Korn og Græs knækkes over, at Aksene
rives af, at Bladene flænges itu, hvilket bliver
særlig iøjnefaldende hos Planter med store
og brede Blade; tykke og saftige Plantedele
og modnende Frugter faar aabne Saar eller
knuste Partier. Selv Barken paa Træernes
Stammer og Grene kan blive revet op paa den
Side, som vender mod det Verdenshjørne,
hvorfra Haglene kommer. I mindre ondartede
Tilfælde kan der fremkomme blege Pletter paa
Blade og Stængler, idet de indre Væv dræbes,
uden at Hudvævet behøver at være sprængt;
rammer H. Aksene af Kornarterne i
Blomstringstiden, kan der fremkomme Goldhed hos
de trufne Blomster. H. kan have stor
økonomisk Bet., dels ved den direkte mekaniske
Skade, dels indirekte, ved at der gennem
Saarene kan foregaa en Infektion med
Snyltesvampe (f. Eks. Kræft hos Bøg og Frugttræer).
Til Lindring af de opstaaende Tab er der
oprettet Selskaber til Hagelskadeforsikring.
F. K. R.
Hagelskadeforsikring er overalt traadt
meget senere ud i Livet end Brandforsikring.
I England, Frankrig og Tyskland oprettedes de
første Hagelskadeforsikringsselskaber i 18.
Aarh.’s Slutn., medens det første
Forsikringsselskab i Danmark (for Fyn) oprettedes 1864.
Forsikring mod Hagelskade er paa langt nær
saa alm. som Brandforsikring, og som større
Hindringer mod en udbredt H. virker dels
Skadens Uregelmæssighed og Uberegnelighed,
dels Vanskeligheden ved at vurdere den. Vide
Egne kan i Aarti efter Aarti være forskaanede
for Hagelskade, andre Egne kan blive hærgede
fl. Aar efter hverandre ell. endog fl. Gange i
samme Aar. Men en sikker Maalestok for en
Sandsynlighedsberegning af Hagelskades
Indtræden i de forsk. Egne gives ikke.
Vanskeligheden m. H. t. Skadens Beregning ligger i,
at til Grund for Vurderingen maa der lægges
det Udbytte, som Afgrøden, hvis Hagelskaden
ikke var indtraadt, sandsynligvis vilde have
givet; men denne Beregning er ikke let og kan
kun blive tilnærmelsesvis rigtig. Fra
Erstatningssummen maa desuden fradrages det
Udbytte, som den skadelidte Mark sandsynligvis
endnu vil kunne give, men ogsaa dette Udbytte
unddrager sig imidlertid en sikker Dom, fordi
det i væsentlig Grad vil bero paa Vejrliget og
paa vedk. Landmands Dispositioner.
Bedømmelsen af Hagelskade fordrer derfor stor
Samvittighedsfuldhed, Øvelse, landøkonomisk
Indsigt og Lokalkendskab, hvis ikke enten
Forsikringsforeningen ell. den Skadelidte skal blive
følelig forurettet. Dertil kommer, at
Vurderingen helst bør finde Sted snarest muligt
efter Hagelskaden, for at Landmanden kan
faa fri Raadighed over den skadelidte Mark
og benytte samme paa den mest fordelagtige
Maade. I udenlandske Forsikringsselskaber er
det ofte Tilfældet, at Vurderingen straks
foretages, og at der saa i Erstatningssummen
fradrages en bestemt Del (ofte 1/3), naar Skaden
er indtraadt saa tidlig, at Marken paa ny kan
behandles. De fleste Forsikringsforeninger
erstatter ikke ganske smaa Skader. Paa mange
Maader er en Landmand udsat for at lide Tab
af nogle faa Procent af Afgrødens Værdi, ved
Tørke ell. ved uheldigt Høstvejr, ved Insekter,
Frost o. s. v., og ingen vil tegne Forsikring
mod saa smaa Tab; det er først, naar der
bliver Tale om en hel ell. delvis Ødelæggelse af
en Afgrøde, at Forsikringsforeningerne har en
Opgave. Hvor Grænsen skal sættes, kan det
imidlertid være vanskeligt at afgøre — af de
danske Foreninger erstatter nogle ethvert nok
saa lille Tab, medens andre kun giver
Erstatning, naar Skaden er over 1/20 ell. over 1/10
af vedk. Afgrødes Værdi.
Forsikring mod Hagelskade finder Sted enten
ved Foreninger, der hviler paa
Gensidighedsprincippet ɔ: at Medlemmerne erstatter
hverandre indbyrdes det Tab, de lider, ell. ved
Aktieselskaber. De første er de mest udbredte,
fordi Landmændene mener, at de ved Skadens
Bedømmelse mest upartisk vil varetage de
Forsikredes Interesser. De 15 danske
Foreninger er alle gensidige; de Beløb, som udfordres
til at erstatte den lidte Skade, tilvejebringer
de enten ved, naar Aarets Tab er opgjort, at
fordele det forholdsvis paa Medlemmerne, ell.
ved, at der aarlig erlægges et fast Bidrag, og
det eventuelt manglende senere tilskydes. Den
største Vanskelighed for de gensidige
Foreninger bestaar i de, til Dels uundgaaelige,
Svingninger, der indtræder enten i de aarlige
Forsikringspræmier ell. i Efterkontingentet. —
De 2 største danske Foreninger er
»Hagelskadeforsikringsforeningen for Nørrejylland«
(oprettet 1867) og »Forsikringsforeningen mod
Hagelskade i Sjællands, Lolland-Falsters og Fyns
Stifter« (oprettet 1872); da de klimatiske
Forhold i Landets forsk. Egne jo ikke er
synderlig afvigende, vil det økonomisk fordelagtigste
rimeligvis være at faa en hele Landet
omfattende Forening. — Er H. end blevet betydelig
udvidet i de senere Aar — der fandtes 1919 15
Foreninger med c. 96000 Medlemmer — er
den dog utvivlsomt den Del af den større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
