Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guizot, François Pierre Guillaume - Guizotia - Gujarati
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cromwell (2 Bd, 1854); Histoire du protectorat de
Richard Cromwell et du rétablissement des
Stuarts (2 Bd, 1854) og Monk ou la chute de la
République (1854). Dernæst skildrede han i sin
Robert Peel (1856) denne sin Ven og politiske
Meningsfælle. Han beskæftigede sig dog ikke
udelukkende med Historien, men ivrig
Protestant, som han fra Barndommen havde været,
skrev han ogsaa en omfattende Række
religiøse og moralske Betragtninger, der
prægedes af den samme ræsonnerende, logiske, men
dog traditionsbundne Tænken som hans Historie
og Politik. Bl. disse Skr kan nævnes:
Méditations et études morales (1851); L’amour dans
le mariage (1855); L’Église et la Société
chrétienne en 1861 (1861); Méditations sur l’essence
de la religion chrétienne (1864); Méditations
sur l’état actuel de la religion chrétienne (1865);
Meditations sur la religion chrétienne dans ses
rapports avec l’état actuel des sociétés et des
esprits (1868). — 1868 samlede han endelig i
Discours académiques og Mélanges
biographiques et littéraires en stor Del af de mange
Taler, han havde holdt, og Betænkninger, han
havde afgivet ved Univ. og som Medlem af de
forsk. videnskabelige og litterære Selskaber.
Han var nemlig allerede 1832 blevet Medlem af
l’Académie des sciences morales et politiques,
1833 af l’Académie des inscriptions et
belleslettres og 1836 af l’Académie française. Endnu
i sine sidste Aar bevarede han sin gl.
ubegrænsede Virketrang og Arbejdskraft. Han udgav
saaledes Mémoires pour servir à l’histoire de
mon temps (9 Bd, 1858—68), et Værk, der er
af største Bet. som Kildeskrift til fr. Historie
i hans Tid, samlede en hel Del af sine
politiske Taler i l’Histoire parlementaire de la
France (4 Bd, 1863) og udgav endelig Mélanges
politiques et historiques (1869). Under den
fr.-tyske Krig 1870 søgte han gennem en Række
Breve til Times at paavirke Stemningen i
England til Fordel for Frankrig, og endelig
arbejdede han i sine sidste Aar paa sin store
Histoire de France racontée à mes petits
enfants, som han begyndte i en Alder af 73 Aar,
og hvoraf han fik 4 Bd færdige (Udg.
1872—75).
G. var to Gange gift. Hans første Hustru,
Elisabeth Charlotte Pauline G. f.
Meulan, f. i Paris 2. Novbr 1773, d. 1. Aug.
1827, optraadte som ung Pige som
Forfatterinde med Romanen Les contradictions (1800) i
og fortsatte siden med La chapelle d’Ayton.
Samtidig skrev hun kritiske Artikler i
Tidsskriftet Le Publiciste, hvis Anseelse væsentlig
skyldtes hendes Artikler. 1812 ægtede hun G.
og skrev i den flg. Tid en Række Værker, hvis
Emne var hentet fra Børneopdragelsen. Bl.
disse er: Les enfants (1812); L’écolier ou Raoul
et Victor (1821); Nouveaux contes (1823);
Éducation domestique (1826); Une famille (1828)
og Conseils de morale (1828), de to sidste
udgivne efter hendes Død. Endelig er en Del af
hendes Artikler i Le Publiciste trykt samlede i
Essais de littérature et de morale. — Anden
Gang var G. gift med Marguérite
Andrée Elisa G., f. Dillon, f. i Paris 20.
Marts 1804, d. 11. Marts 1833. Hun var en
Niece af hans første Hustru og ægtede G.
Aaret efter dennes Død, 1828. Ogsaa hun var
Forfatterinde og skrev forsk. Smaating. I
hendes Levetid offentliggjordes kun en Del
anonyme Artikler i Revue française og Le Maître
et l’Esclave (1828). Efter hendes Død er
udgivne: Madame Elisa G. (1834); Caroline (1837)
og La générosité (1840). (Litt.: Mazode,
Portraits d’histoire et politique du temps
[Paris 1875, hvor bl. a. G. skildres]; Mme. de
Witt, G.’s Datter, Monsieur G. dans sa
famille et avec ses amis [Paris 1880] og Lettres
de Monsieur G. à sa famille et à ses amis
[Paris 1884]; Jules Simon, Thiers, G.,
Rémusat [Paris 1885]).
P. M.
Guizotia [gi’so’tia] Cass., Slægt af
Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), enaarige Urter
med modsatte ell. foroven spredte Blade og
middelstore Kurve, hvis Svøb er klokkeformet.
Kronerne er ved Grunden stærkt lodne. 5
Arter. G. abyssinica (L.) Cass., der hører hjemme i
Abessinien, bliver her og i forsk. Egne af
Ostindien dyrket som Olieplante, idet Frøenes fede
Olie (Ramtilla- eller Werimnia-Olie)
benyttes baade som Spiseolie og til Belysning.
Frøene kaldes Nigerfrø.
A. M.
Gujarāṭī (Gudjarati), et arisk fra
Sansskrit nedstammende ny-indisk Sprog, talt af
omtr. 10 Mill. Mennesker i de saakaldte
Gujarāṭ-Stater (Halvøen Kathiavar og de nærmest
Ø. f. Kambay-Bugten liggende ind. Stater samt
i Kollektoraterne Ahmedabad, Khera, Barotsh
og Surat); gennem Grænsedialekterne skal det
gaa umærkelig over i Hindī og Marāṭhi. Dets
Litt. begynder i 11. Aarh. e. Kr.; endnu i 15.
Aarh. er det ikke stort andet end en Dialekt af
Hindī, og det samme kan næsten siges om det
endnu; det siges ogsaa at nedstamme fra
Çaurasenī-Prākṛit ligesom Hindī; dog er det paa
den ene Side noget mere gammeldags end
Hindī, men har paa den anden Side optaget
nok saa mange pers. Ord som dette. Det er et
analytisk Sprog, hvor de grammatikalske
Forhold betegnes ved Postpositioner, som er
forskellige fra de tilsvarende i Hindī, men bruges
paa samme Maade som i dette. Af det gl.
Sprogs syntetiske Bygning har det beholdt alle
3 Køn (Hindī kun 2), Spor af Instrumentalis
m. m. og i Verberne ikke alene de saakaldte
Præsens indefinitum og Imperativ (ligesom
Hindī etc.), men ogsaa Futurum; Resten af
Verberne er, som i Hindī, Kombinationer af
Participier med hverandre og med
Hjælpeverber. Dets Alfabet er en Kursivform af
Devanāgarī, som ogsaa i trykte Bøger udelader den
vandrette Streg foroven af Bogstaverne. — Det
er desuden Pārsī’ernes Sprog og bruges derfor
overalt i Pārsī’ernes Kolonier, især i Bombay,
og mange Pārsī-Skr er affattede paa G. —
(Litt.: Grammatik af Drummond [1808];
Ordbog af Mirza Mohamed Kazim [1846];
Karsandas Muldschi [1862]; Shapurji Edalji [1862, 2.
Opl. 1868]; Dalāl, A manual of Gujarāti
Grammar [Surat 1889]; jfr ogsaa John Beames,
A comparative grammar of the Aryan
languages of India [3 Bd, London 1872—79]).
(S. S.). D. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
