Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - gul - Gula - Gulack - Gulaks - Gul Ambra - Gulasch - Gulating
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gul, den Farvefornemmelse, som fremkaldes,
naar Øjet træffes af Lysstraaler, hvis
Bølgebredde ligger mellem 0,57 og 0,55 Mikron. Den
samme Fornemmelse kan i øvrigt ogsaa
frembringes ved Blandinger i passende
Mængdeforhold af to vilkaarlig valgte Straalearter, af
hvilke den ene i Spektret skal ligge mellem g.
og rødt, den anden mellem g. og grønt. G.
er derfor ikke nogen Grundfarve, om end
Malere o. a. Teknikere ofte kalder den saaledes,
fordi man ved Blanding af g. Farvestoffer med
blaa kan frembringe grønt. Af alle Spektrets
Straalearter har g. den største Lysintensitet,
og disse Straaler har især Bet. for Planterne,
hvis Assimilation fortrinsvis foregaar under
Indflydelse af g. Lys.
G. er en af de 4 Hovedfarver; i Henseende
til Følelsesvirkning hører den til de »varme«
Farver. Som den mest lysende Farve staar
rent g. Sollyset nærmest; den har derfor ogsaa
en lgn. opmuntrende Virkning, hvilket man kan
overbevise sig om ved paa en mørk og graa
Dag at betragte et Landskab gennem et Stykke
g. Glas; det kolde og døde Landskab bliver
derved oplivet, som om Solen var brudt
gennem Skyerne. Rimeligvis p. Gr. a. g.’s Lighed
med Sollyset er denne Farve i Kina forbeholdt
Kejseren og hans Hus; g. var i øvrigt i
Oldtiden, især hos Romerne, meget yndet. Det er
dog kun det rene g., som har den opmuntrende,
marine Virkning; de dæmpede Nuancer
(gulbrunt o. s. v.) er i Henseende til
Følelsesvirkning næsten neutrale, og da disse Farver
træder frem i alle Haande Smuds, saa bliver g.
ogsaa Symbol for det lave, smudsige (den g.
Misundelse). I Forbindelse hermed staar det
muligvis, at g. hos Ægypterne var Sørgefarve.
Mangfoldige Stoffer finder Anvendelse i
Teknikken som g. Farvestoffer. Af uorganiske
Forbindelser kan nævnes: Kromgult, Kasselergult,
Okker, Auripigment, Kadmiumgult, g.
Ultramarin, Neapelgult; af Plantestoffer: Gulspaan,
Kvercitron, Kurkuma, Wau, Orlean, Safran,
Gummigut; af Stenkulstjæren fremstilles:
Pikrinsyre og Martiusgult. (Litt.: Fechner,
»Vorschule der Aesthetik« [Leipzig 1876];
Ewald, »Die Farbenbewegung,
kulturgeschichtliche Untersuchungen« [1. Bd, Berlin
1876]).
Alfr. L.
Gula, se Guldalen.
Gulack (Kulack, holl. Goelack), Vægt paa
Java og Sumatra; i Batavia = 7 1/4 Catty = 4,46
kg; for Peber i Bantam = 1 1/4 Catty, 922,8 g,
og i Palémbang = 1 1/4 Catty = 769 g.
H. J. N.
Gulaks (Anthoxánthum L.), Græsslægt af
Kanariegræsgruppen. Smaaaksene er samlede
i en aaben Dusk og indeholder en frugtbar
Blomst, omgivet af to brunhaarede, golde
Blomster, den ene med kortere, ret, den anden
med en længere, snoet og knæbøjet Stak. 2
Støvdragere. Frugten uden Bugfure, fast
omsluttet af, men ikke sammenvokset med de glatte,
glinsende, brune, stakløse Inderavner. Af de 4
Arter, der i alt forekommer, dyrkes
Vellugtende G. (A. odoratum L.) som Foderplante;
den er udbredt over alle 5 Verdensdele,
fleraarig og danner smaa, løse Tuer. Straaet er
0,2—0,5 m højt, Bladene korte, forholdsvis
brede, spredt haarede. »Frøet« er mørkebrunt
og forekommer i Handelen dels omgivet af de
golde Blomster, dels befriet for disse (»nøgent«
ell. »afskallet«), men endnu omsluttet af de
mørkebrune Inderavner. I første Tilfælde vejer
1000 Frø c. 0,55 g, i sidste Tilfælde c. 0,35 g.
Planten er, især i halvtør ell. tør Tilstand,
vellugtende p. Gr. a. dens Indhold af Cumarin og
bidrager herved til at give Høet dets
behagelige Duft. Den benyttes jævnlig i smaa
Mængder i Frøblandinger til vedvarende Græsarealer
(c. 1 kg pr Hekt), er meget nøjsom — en af de
almindeligste Græsarter i Klitterne — og
grønnes tidlig i Foraaret, men yndes ikke af
Kreaturerne, giver kun et meget lille Bidrag til
Vegetationen og fortjener derfor under alm.
Forhold ikke at dyrkes. Frøet, der er temmelig
dyrt (2—3 Kr pr kg), forfalskes ofte ved at
blandes med Frøet af en 1- à 2-aarig Art, A. Puelii
Lec. et Lam., der navnlig forekommer i
Nordtyskland som et besværligt Ukrud i
Rugmarkerne og er ganske værdiløs p. Gr. a. dens
ubetydelige Størrelse og korte Varighed. Frøet
af denne kendes fra Frøet af den foregaaende
Art ved at være af en lysere brun Farve, lidt
mindre (henh. c. 2,5 og 3 mm langt uden Stak),
samt ved at den korte (rette) Stak er lidt
længere end den tilsvarende Stak hos vellugtende
G.
K. H-n.
Gul Ambra, se Rav.
Gulasch [’gulasj] bestaar af smaat skaaret
Oksekød, der er let brunet, overhældt med
Suppe, krydret med Paprika o. a. Krydderier
og kogt under Laag i et Par Timer. G. er opr.
en ungarsk Ret. Navnet antages at være
fremkommet af det ungarske Ord for en Oksehjord:
Gulya, hvorefter Hyrden, der vogter den,
kaldes Gulyás [’guja.∫], og hans Yndlingsret:
Gulyáshús. Dette er i Tyskland blevet til
Gulasch, og da vi har lært Retten at kende
derfra, har vi beholdt dette Navn.
R. H.
Gulating var det gl. Navn paa Fællestinget
(Lagtinget) for Fylkerne i det vestenfjældske
Norge, saakaldet, fordi det afholdtes ved
Gulenfjorden i det nuv. Gulen (tidligere Evindvik)
Sogn lige S. f. Sognefjordens Munding.
Tingstedet var (og saaledes endnu iflg. Landsloven
af 1274) henlagt til Halvøen Gulöy, hvortil det
blev flyttet af Haakon Haakonsson, som opførte
en Kirke i Nærheden (paa Gaarden Floli). Det
tidligere Tingsted maa ogsaa have ligget ved
Gulenfjorden, men man ved ikke hvor; fra
Slutningen af 13. Aarhundrede synes Tinget
regelmæssig at være traadt sammen i
Bergens By. Oprindelig tilhørte kun de tre
Fylker, Hordaland, Sogn og Firdafylke, G.’s
Lovomraade, hvilket bl. a. fremgaar af den
bekendte Processkildring i Egil’s Saga, Kap. 57.
Men ved Kong Haakon Adelstensfostre’s
Foranstaltning optoges allerede omkr. Midten af
10. Aarh. de sydvestlige Fylker Rogaland og
Agder i Tingkredsen, der desuden i ethvert
Fald senere omfattede Søndmøre. Endelig kom
ved Landsloven nogle Fjeldlandskaber til,
navnlig Valdres og Hallingdal. Denne Udstrækning
beholdt Lagdømmet (»Gulatingslagen«) dog kun
en kortere Tid. Alt i første Tredjedel af 14.
Aarh. var dets sydlige Del blevet udskilt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
